Nyt studie om hjertestop overrasker: Præhospitalt personale har tårnhøjt bundniveau
Det ser ikke ud til at have betydning for overlevelsen, hvor mange hjertestop det præhospitale personale har behandlet. Det viser ny forskning.
i dag kl. 18.32
Først var han lidt skuffet over resultatet, da han var færdig med at undersøge hjertestop og overlevelsesrate.
Men efter at have sundet sig lidt nåede paramediciner Carsten Meilandt og hans kolleger frem til, at forskningen viser, at han og hans kolleger har et tårnhøjt fagligt bundniveau, og at det var en god ting for alle danskere:
”Det er faktisk rigtig gode nyheder,” siger han.
”For uanset hvor mange hjertestop du har set som en del af det præhospitale personale, gør det ingen forskel på, om patienten overlever eller ej.”
Virkelighedens verden
Forhistorien er, at Carsten Meilandt – ved siden af sit job som paramediciner i Aarhus – har taget den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet.
Som specialeprojekt valgte han at forske i hjertestop. Og mere specifikt, om det præhospitale personales praktiske erfaring med at behandle hjertestop havde nogen betydning for, om patienterne overlevede eller ej.
Hans tese var, at erfaring også havde en vis indflydelse på overlevelsesraten, men virkeligheden viste sig at være anderledes:
Der var ingen forskel.
”Det betyder, at man som patient kan være fortrøstningsfuld – uanset hvor i landet man er,” siger Carsten Meilandt.
Supergod uddannelse
Selv tror han på, at ’den gode nyhed’ skyldes det høje faglige niveau, hvad enten man er elev, ambulancebehandler, paramediciner eller læge i en akutbil:
”Der har været fokuseret rigtig meget på hjertestop i undervisningen og efteruddannelsen de seneste år, og så er vi også blevet skarpere på nogle områder.”
Det viste studiet
Det er data fra alle hjertestop i fire danske regioner (alle på nær Region Syddanmark) i årene 2016-2023, der er blevet undersøgt.
Forskerne kiggede på, hvor mange hjertestop de præhospitale medarbejdere, der først nåede frem til patienten, havde deltaget i det foregående år.
I 86 procent af tilfældene var det en ambulance, der nåede først frem, og første medarbejder på stedet har både været elever, ambulancebehandlere, paramedicinere og læger fra akutlægebil (eller lægehelikopter).
Studiet undersøgte, om der var en sammenhæng mellem, hvor ofte det præhospitale personale behandlede et hjertestop, og den sandsynlighed, patienten havde for at opnå eget kredsløb, som det hedder, og overleve mindst 30 dage.
Resultatet var, at der ingen sammenhæng var mellem det præhospitale personales antal behandlede hjertestop det seneste år og patienternes overlevelse.
I gennemsnit havde den fagperson, der nåede først frem, deltaget i behandlingen af fem hjertestop det foregående år.
Kilder: Carsten Meilandt i samarbejde med Lars W. Andersen, Helle Collatz Christensen, Tim Alex Lindskou, Fredrik Folke, Jacob Steinmetz, Mikael Fink Vallentin
Carsten Meilandt nævner blandt andet udbredelsen af ’pit crew-modellen’, som fokuserer på det gode samarbejde om genoplivning, og den såkaldte precharge-procedure, der er med til at mindske tiden, hvor man ikke giver hjertemassage – noget, der har krævet en masse træning.
Så der er ingen grund til at være skuffet – hverken over det faglige niveau eller Carsten Meilandts studie:
Vi danskere er i de tryggest mulige hænder, hvis vi rammes af hjertestop.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
