Her betyder et arbejde langt mere end lønnen: ”Nogle undgår indlæggelser, fordi de kommer her”

Slår man ordet ’krydderen’ op i en ordbog, kan det enten betyde et stykke morgenbrød eller være slang for et ansigt.

Men i Sorø er Krydderen navnet på et beskyttet værksted, der beskæftiger førtidspensionister med psykiske, fysiske eller sociale handicap.

Ophavsmanden bag navnet er en af brugerne, som fandt på det, da man for år tilbage pakkede krydderier.

Men denne varme sommerdag, hvor Fagbladet FOA kommer på besøg, dufter der af noget andet end karry og hvidløg.

”Jeg sidder med den te, som skal være bag den første låge,” siger 47-årige Klaus, som er i fuld gang med at veje te af og putte det i dåser til A. C. Perchs julekalender.

I alt skal Klaus og hans kollegaer fylde 67.000 dåser med te. I går klarede Klaus at fylde over 150 dåser.

”Jeg glæder mig altid til at komme på arbejde, for så oplever jeg noget andet end bare at sidde derhjemme,” forklarer han.

Og Klaus er langt fra den eneste, der har det sådan.

Værkstedsassistent Jørn Birk Pedersen oplever, at mange af brugerne giver udtryk for, at de keder sig derhjemme og bliver skøre i hovedet af ikke at have nogen at snakke med.

”Hvis de ikke havde et tilbud som vores, ville de sidde meget derhjemme og blive ensomme. Det giver dem en succesoplevelse, når de kan mærke, at de kan bruges til noget, selvom de har et psykisk eller fysisk handicap,” forklarer han.

Der skal være plads til alle

Jørn Birk Pedersen er uddannet tømrer og social- og sundhedsassistent og kan til næste år fejre 30-års jubilæum som værkstedsassistent på Krydderen.

Han står både for kontakten til de virksomheder, som Krydderen laver ordrer for, og tilrettelægger arbejdet, så alle kan være med.

På Krydderen kigger man ikke på diagnoser, og hvad folk har i bagagen, men på hvilke ressourcer man kan sætte i spil.

”Mange af vores borgere er rigtig dårlige. Så der ligger et kæmpe pædagogisk arbejde bag at få alle med. Både dem, som kæmper med det psykiske, og dem hvis hænder ikke helt fungerer,” forklarer han.

En af dem, som blandt andet har udfordringer med fysikken, er 62-årige Morten. Han er uddannet finmekaniker og har haft et værksted med sin bror.

Men som 39-årig blev han under en ferie til Spanien ramt af en hjerneblødning.

”Jeg var nede og besøge mine forældres lejlighed og fik pludselig vanvittig ondt i hovedet, så jeg lagde mig i seng. Tre måneder senere vågnede jeg op på et hospital i Danmark,” forklarer han.

Morten er dårligt gående, og hans ene arm ”virker ikke” - som han selv siger det - og så er der bøvl med hukommelsen.

”Korttidshukommelsen er ikke helt i top. Men det er ikke et problem her. Jeg kan godt huske, at der skal 28 gram te i hver dåse,” siger han.

Det sker yderst, yderst sjældent, at Krydderen får varer tilbage, for alle går til trods for deres handicap op i at levere et perfekt stykke arbejde.

”Der kan være dage, hvor jeg nærmest ikke sidder ned, fordi de hele tiden spørger, om de gør det rigtigt. De går virkelig meget op i kvalitet. Det er også derfor, at firmaerne vender tilbage igen og igen,” fortæller Jørn Birk Pedersen.

Men det kan være en udfordring at få nok arbejde på de beskyttede værksteder, fortæller Jørn Birk Pedersen.

”Udfordringen er, at borgerne ikke er så flytbare. De har det bedst i trygge rammer. Og det koster jo også noget for firmaerne at få kørt det, der skal pakkes frem og tilbage,” siger han.

I øjeblikket har værkstedsassistenten ikke problemer med at få fyldt ordrebogen hos Krydderen op.

Op fra kælderen

Udover A. C. Perchs Thehandel er Mary Fonden ved at få pakket ting hos Krydderen. Her er der dog ikke tale om en julekalender, men i alt 500 kufferter med ’Fri for Mobberi’-materiale til vuggestuer og skoler.

Jørn har udvalgt Lene og Christina til at stå for pakningen af dem i et lille hjørne af Krydderen.

De to kvinder lærte hinanden at kende for 23 år siden, hvor de boede på samme bosted. I de seneste 15 år har de kunnet kalde sig kollegaer på Krydderen.

Det betyder meget, at de har hinanden på Krydderen.

”Hvis jeg er nede, så ved Lene, hvordan hun skal trække mig op fra den sorte kælder. Derfor arbejder vi sammen. Nogle gange når jeg kommer på arbejde, siger Lene: ”du har det ikke så godt,” og det har hun ret i,” forklarer Christina.

”Ja, jeg ved ikke helt hvordan, men jeg kan se det på hende med det samme, når hun er nede,” fortæller Lene, som én gang om ugen er i køkkenet på Krydderen.

I dag skal hun hjælpe med at lave fyld til bagekartofler, så hun er ikke ved Christinas side.

Men der er flere til at gribe hende, når humøret ikke er i top.

Undgår indlæggelser

”Når jeg har mine nedture, så siger Jørn også, at vi lige kan gå ind og snakke på kontoret. Han er rigtig god at snakke med. Når jeg snakker med ham, så får jeg mod på at arbejde,” siger Christina.

Og Jørn Birk Pedersen ved, at de her snakke er vigtige.

”Når jeg møder ind om morgenen, kan der være kø ude foran mit kontor, fordi folk gerne vil snakke om, hvad der er sket i deres liv efter, at de gik hjem i går. Nogle gange skal der ikke ret meget til, før deres liv vælter,” fortæller han.

Uforudsigelighed er på mange måder et grundvilkår i stillingen som værkstedsassistent, og det befinder Jørn sig godt i.

”Jeg ved, at ingen dage er ens. Jeg bliver nødt til at mærke efter på hver borger, når de møder ind,” forklarer han.

”Jeg kan mærke, at jeg kan få dem til at føle sig godt tilpas. Nogle af vores borgere med psykiske handicap undgår indlæggelser, fordi de kommer her. Vi har tid til at snakke om det, der fylder, i stedet for, at de sidder alene derhjemme, hvor tankerne ville løbe af med dem.”