Paramediciner nægter at acceptere bøde og klip: ”Samfundet kommer brølende efter os”
Det er hele den måde, paramedicinere og andet udrykningspersonale lever og arbejder på, som er på spil. Derfor har han valgt at føre sin færdselssag hele vejen ind i retslokalerne.
i dag kl. 12.43
For paramedicineren Rasmus handler det ikke så meget om bøden på 2.500 kroner og det klip, han kan få i kørekortet.
Det handler om den måde, vi har indrettet samfundet på.
Et samfund, hvor borgerne kan ringe 1-1-2 og forvente at få hurtig hjælp, hvis det brænder, eller de er kommet til skade.
Det nemmeste havde jo været bare at betale bøden, tage det klip i kørekortet og lære at leve med urimeligheden.
Rasmus, paramediciner
”Mine kolleger og jeg påtager os det ansvar under de forudsætninger, at vi i visse tilfælde må fravige færdselsloven, når vi kører med udrykning,” siger Rasmus.
”Men hvis samfundet så kommer brølende efter os med hele straffeapparatet for den mindste bagatel, kan vi ikke løse den opgave, som samfundet har bedt os om at løse. Så fungerer samfundskontrakten ikke længere.”
Ligesom mange andre, der kører med udrykning, ærgrer han sig over, at den lov, der kunne have beskyttet udrykningspersonalet bedre i den slags sager fremover, ikke nåede at blive vedtaget, før valget blev udskrevet tidligere på året.
Hører et bump
For at få overblik over Rasmus’ sag skal vi tilbage til foråret 2023.
Han er på vagt i Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor han har arbejdet siden 2017, og kaldes ud i forbindelse med en voldsom brand et sted i de københavnske forstæder.
Derfor har han sat udrykning på akutlægebilen, som han kører med lav hastighed på en mindre vej med fartbump og parkerede biler i den ene side.
”For enden er der et kryds med vejarbejde, fortov, cykelsti og helleanlæg. Der er generelt dårlige oversigtsforhold, fordi der er bevoksning, så jeg triller roligt frem i krydset med horn og lygter.”
Da Rasmus holder på tværs af cykelstien, hører han et bump lige ved siden af.
En cyklist på en elcykel er kørt direkte ind i hans sidedør.
Jeg synes, vi bliver svigtet af det samfund, der sender os af sted.
Rasmus, paramediciner
Ifølge Rasmus havde cyklisten et større sæt høretelefoner på hovedet – et af den slags, der blokerer for omgivelsernes lyde, vurderer han.
Efter relativt hurtigt at få overblik over episoden kan Rasmus og cyklisten konstatere, at der ikke er sket alvorlig personskade, cyklen er tilsyneladende også ok, og akutlægebilen har heller ikke fået nogen skade.
Ny akutlægebil må af sted
Politiet bliver dog tilkaldt, da cyklisten er meget oprevet, men ankommer først 45 minutter senere, og derfor må der sendes en anden akutlægebil ud til den voldsomme brand.
De to betjente afhører cyklisten og vidner, der har overværet episoden, og siger, de vil give besked i løbet af det næste døgns tid om, hvad der kommer ud af sagen.
”De næste par uger kontakter både jeg og den vagthavende læge i akutberedskabet politiet. Men de oplyser, at det ikke ligner, der kommer en sag ud af hændelsen,” fortæller Rasmus.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
Så spoler vi tiden 10 måneder frem.
Rasmus sidder på en vagt, da der kommer en besked i hans e-Boks.
”Jeg kan huske, jeg tænkte: ’Hvor pokker er jeg blevet blitzet?’”
Men beskeden handlede ikke om, at Rasmus havde kørt for stærkt.
I stedet var det en sigtelse for at have overtrådt færdselsloven ved ikke at overholde sin ubetingede vigepligt, dengang cyklisten kørte ind i siden på hans akutlægebil.
Det siger loven
Som det er nu, dømmes og vurderes udrykningspersonale efter færdselslovens almindelige regler, hvis de kører galt, og så er det helt op til den enkelte at bevise, at der er kørt med særlig agtpågivenhed, som der står i udrykningsbekendtgørelsen under paragraf 8:
’Stk. 4. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik.
Stk. 5. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.’
Tidligere på året lovede daværende transportminister Thomas Danielsen at fremsætte et lovforslag, der fra 1. juli skulle sikre førere af udrykningskøretøjer mod at få et klip i kørekortet, når de er involveret i et uheld, mens de er på arbejde.
Loven nåede dog ikke at blive vedtaget, inden valget blev udskrevet, og den nye transportminister, Signe Munk (SF), har ikke forpligtet sig til at genfremsætte lovforslaget.
Derfor mener politiet, at han skal have en bøde på 2.500 kroner og et klip i kørekortet.
”Der var ikke et ord om udrykning – jeg bliver sigtet, som om jeg havde kørt rundt i et privat køretøj,” siger Rasmus.
”Men hvis jeg skal straffes for noget, skal det altså foregå ordentligt. Så skal det ikke være for en paragraf, som en udrykningsbekendtgørelse ellers giver mig lov til at fravige. Jeg vil ikke være dårligere stillet, fordi jeg kører i en lægebil.”
I dag slår jeg sjældent mit horn fra. Så vil jeg hellere vække hele kvarteret. For jeg har jo kun det ene kørekort.
Rasmus, paramediciner
Rasmus ligger også inde med billedmateriale, der kan belyse hændelsen fra andre vinkler, men det har politiet ikke været interesseret i, siger han.
Han oplyser også, at politiet heller ikke indledningsvis indhentede videomateriale fra det kamera, som er monteret i akutlægebilens forrude.
Først da akutberedskabets jurist insisterede på at videomaterialet skulle indgå i sagens vurdering, bad politiet om at få det tilsendt.
Sikkerhedsnet på jobbet
Igennem hele forløbet har Rasmus oplevet at få 100 procent opbakning fra sin arbejdsplads, Region Hovedstadens Akutberedskab.
”Jeg sad jo heldigvis herude i Ballerup, da jeg fik beskeden i e-Boks, så jeg havde cheflægen siddende lige ved siden af, vores jurist var længere nede ad gangen, og hvis jeg havde brug for det, ville jeg med kort varsel kunne tage fat i vores krisepsykologer,” siger han.
”På den måde havde jeg akutberedskabet i ryggen nærmest fra det øjeblik, jeg fik præsenteret sigtelsen, og det har haft en kæmpestor betydning.”
Rasmus’ arbejdsgiver: ”Det fylder meget”
I Region Hovedstadens Akutberedskab blev man også meget forundret over, at Rasmus blev sigtet efter færdselsloven efter at have kørt udrykning.
Det fortæller direktør Thomas Reimann.
”Desværre er det blot en af en række sager, vi har set rundt omkring i landet, hvor vores gode ambulancebehandlere og paramedicinere rammes, mens de har udført deres arbejde,” siger han.
”Det fylder meget hos vores kolleger, og det kan jeg godt forstå. Det er virkelig utrygt at risikere at miste kørekortet.”
Thomas Reimann uddyber, at Region Hovedstadens Akutberedskab har valgt at benytte sig af en advokat og håber, at Rasmus’ sag bliver principiel og vil skabe præcedens for, at uheld under kørsel med udrykning ikke skal give et klip i chaufførens kørekort.
”Efterhånden bliver der skelet mere til vores ansvar i de her sager end til, at der kan have været en anden trafikant, som har haft travlt med at kigge på sin mobiltelefon,” siger han.
”Jeg bliver bekymret for, hvad det gør ved kollegerne, når de kører med udrykning. Stopper de så for rødt, så de ikke risikerer at havne i en færdselssag? Også selv om de er på vej for at hjælpe akut syge. Det er et næsten umenneskeligt pres, de er under.”
Advokat: Sag giver 'ingen mening'
Når Rasmus’ sag efter planen bliver genstand for et retsmøde til november, er det advokat Anders Riisager fra advokatfirmaet Storm Thygesen, som skal føre den.
Han er overbevist om, at Københavns Politi får svært ved at vinde:
”Den måde, tiltalen er rejst på, giver juridisk ingen mening, fordi Rasmus er tiltalt for overtrædelse af færdselsloven, selv om han kørte med udrykning. Derfor skulle man have taget udgangspunkt i udrykningsbekendtgørelsen,” siger Anders Riisager.
”Det hele virker fortravlet og ugennemtænkt, og det er ikke, fordi Københavns Politi ikke er blevet gjort opmærksom på, at der er begået en fejl. Jeg savner, at der er en, som tager et overordnet ansvar og dropper denne sag.”
Ledelsen og den juridiske afdeling besluttede hurtigt, at man af principielle årsager gerne ville gøre en sag ud af Rasmus’ sigtelse, og det var han også selv med på.
”Det nemmeste havde jo været bare at betale bøden, tage det klip i kørekortet og lære at leve med urimeligheden. Det har vi nok i høj grad været tilbøjelige til at gøre tidligere,” siger Rasmus.
”For der er jo ingen af os, som er stolte af, at noget gik galt. At vi måske overså noget. Vi vil gerne lære af det, og vi indrømmer gerne vores fejl, men det er jo ikke sådan, at vi gerne fortæller om det vidt og bredt.”
’Der må være en nedre grænse’
Men for Rasmus er det blevet en principsag.
”Vi skal selvfølgelig være omhyggelige og samvittighedsfulde, når vi kører med udrykning, og vi har stadig et ansvar. Men vi er også nødt til at have bare en lille smule ekstra snor i forhold til, hvor ivrig man som øvrig myndighed er efter at komme efter os,” siger han.
”Der må simpelthen være en nedre grænse for, hvornår det er ansvarspådragende for os, når noget går galt. Jeg synes, vi bliver svigtet af det samfund, der sender os af sted.”
Fagbladet FOA har tidligere fortalt om flere andre sager, hvor udrykningspersonale er kommet i klemme, og Rasmus håber, at hans sag også kan være med til at styrke retssikkerheden for hans kolleger.
”Om ikke andet kan det være endnu et søm i et bræt med uheldige udrykningssager, og på et eller andet tidspunkt bliver det bræt vel stort og langt nok,” siger han.
”Jeg skal i hvert fald være den første til at åbne bagdøren til lægebilen og sætte trafikministeren ind eller andre af de beslutningsdygtige politikere ind."
Han fortsætter:
"Så kan vi køre en tur, og så skal jeg gerne vise, hvor komplekst og intenst det kan være at køre med udrykning, og hvor mange gange i løbet af en dag, der er situationer, som har potentialet til at koste mig kørekortet – og dermed mit job, sådan som reglerne er nu.”
Andre sager
Fagbladet FOA har for nylig fortalt om paramediciner Gert Jørgensen, som i januar 2025 var på vej med udrykning til en patient, der havde hjertestop.
Han kører forsigtigt igennem et trafikkryds, hvor lyset er rødt, men rammer alligevel en lastbil. Ingen kom til skade, men der måtte sendes en anden lægebil.
I december blev Gert Jørgensen så idømt en bøde på 2.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.
”Jeg føler mig uskyldigt dømt. Der er en forventning i befolkningen om, at vi skal komme hurtigt frem til de mennesker, der har brug for vores hjælp. Men hvis vi altid skal dobbeltsikre os, at alt tværgående trafik holder stille, kan vi ikke køre over for rødt lys,” sagde han dengang til Fagbladet FOA.
”Det her kommer til at ramme alle mine kolleger i ambulancetjenesten, i brandvæsenet og politiet, fordi det gør det svært at udføre vores arbejde.”
Thomas vandt sin sag
En anden som er kommet i klemme på grund af færdselsreglerne, er paramediciner Thomas Holm fra Region Midtjylland.
Sidst i 2024 var han i Retten i Randers, fordi han havde nægtet at acceptere en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet, som Østjyllands Politi ville give ham for at have kørt mod færdselsretningen.
Det endte med en frifindelse og rettens ord for, at Thomas Holm udelukkende havde handlet korrekt.
’Fylder vildt meget’
I en anden sag fra november 2021 kører den rutinerede ambulancefører Bruno Dante Martiri over for rødt med en fødende kvinde på båren bagi.
Ambulancen kolliderer med en anden bil, og Bruno Dante Martiri blev efterfølgende tiltalt for at være skyld i ulykken, som ifølge anklageren skulle koste ham 2.500 kroner og tre års betinget frakendelse af kørekortet.
Det endte med en frifindelse, men forløbet tog hårdt på ambulanceføreren, som følte sig voldsomt uretfærdigt behandlet.
”Det har fyldt helt vildt meget. Både nat og dag,” sagde han dengang til Fagbladet FOA.
Efterfølgende har Bruno Dante Martiri og flere af hans kolleger været aktive på vegne af politi-, brand- og redningspersonale i kampen for en ændring af færdselsloven, så udrykningspersonale ikke risikerer bødestraf og frakendelse af kørekortet, hvis de er involveret i en færdselsulykke.
Hellere vække et helt boligområde
Udover at koste ham jobbet ville det også have store private omkostninger, hvis han mistede kørekortet, siger han:
”Så kunne jeg ikke køre mine børn i skole, til fodboldstævner og alle de andre ting, vi skal. Det er jo ikke mit arbejdskørekort, jeg mister. Det er det hele. Og det er jo ikke en pris, der er værd at betale.”
Forløbet med sigtelsen og ventetiden på et retsmøde, som foreløbig er blevet udsat to gange og nu er sat til november, har også påvirket ham på andre måder.
Dels kører han generelt endnu mere forsigtigt, så han ikke risikerer at overtræde hastighedsgrænserne og dermed blive sigtet for endnu en forseelse. Og dels kører han anderledes, når det er med udrykning.
Mærkesag for FOA
Det er blevet en mærkesag for FOA, at reglerne for udrykningspersonale ændres, så personalet stilles bedre, hvis der sker en ulykke under udrykningskørsel, siger formand for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren, Thomas Brücker.
”Den ændring i lovgivningen, der inden valget var lagt op til, ville i Rasmus’ tilfælde kunne have forhindret klippet i kortet, men ikke bøden,” siger han.
”I FOA synes vi ikke, det er rimeligt, at man ved at passe sit arbejde risikerer at bliver tilkendt en bøde. Det er heller ikke rimeligt, at det er den pågældende chauffør, der selv skal bevise sin uskyld. Normalt er det politiet og anklagemyndigheden, som skal bevise, at der er sket noget strafbart.”
”Tidligere har jeg været mere tilbøjelig til at slå hornet fra, når vi kørte ind i bebyggede områder om natten af hensyn til borgerne. Det må vi jo godt, hvis vi har en formodning om, at brug af blink er nok til at advare andre bilister,” siger han.
”Men i dag slår jeg sjældent mit horn fra. Så vil jeg hellere vække hele kvarteret. For jeg har jo kun det ene kørekort.”
Han tror også, det i yderste konsekvens kan få fatale følger, hvis han og hans kolleger generelt bliver mere nervøse for at blive straffet og derfor tager den ultimative konsekvens.
”Så kommer den udrykningskørsel, vi kører, til at foregå efter færdselsloven. For det er jo de bestemmelser, vi bliver sigtet og straffet for at overtræde, selv om vi kører udrykning og burde straffes efter udrykningsbekendtgørelsen,” siger han.
”Det vil betyde, at vi kommer senere frem, og det kan potentielt skabe farlige situationer og enormt kaos, hvis vi bare bliver holdende for rødt lys med horn og lygter tændt.”
Rasmus arbejder til daglig som paramediciner hos Region Hovedstadens Akutberedskab. Fagbladet FOA har valgt at efterkomme hans ønske om ikke at stå frem med fuldt navn eller på et billede, hvor han umiddelbart kan genkendes. Fagbladet FOA er bekendt med Rasmus’ fulde navn og identitet.
Københavns Politi: Det skal være sikkert at færdes i trafikken
Fagbladet FOA har stillet Københavns Politi følgende spørgsmål:
- Hvorfor vælger I at rejse tiltale for overtrædelse af færdselsloven, når Rasmus kørte akutlægebil med udrykning?
- Der gik 10 måneder, fra Rasmus var ude for hændelsen i akutlægebilen, til I valgte at sigte ham for at overtræde færdselsloven. Hvorfor gik der så lang tid?
- Ifølge Rasmus og hans advokat er Københavns Politi flere gange blevet gjort opmærksom på, at I burde have taget udgangspunkt i udrykningsbekendtgørelsen. Dette har dog ikke fået jer til at trække sigtelsen tilbage. Hvordan kan det være?
- Ifølge Rasmus er han i besiddelse af billedmateriale, der kan belyse hændelsen fra andre vinkler, som Københavns Politi ikke har vist interesse i at se. Desuden skulle Københavns Politi heller ikke have indhentet videomateriale fra det kamera, som er monteret i akutlægebilens forrude. Hvordan kan det være?
- Hvordan ville jeres samarbejde være med udrykningspersonale i for eksempel akutlægebiler, hvis de udelukkende kørte efter færdselsloven, også under udrykninger?
Københavns Politi har svaret følgende på skrift:
”Der er tale om en konkret, verserende straffesag, som skal behandles i retten.
Retten skal således høre anklagemyndighedens fremstilling af sagen samt den tiltaltes forklaring og på den baggrund afgøre skyldsspørgsmålet og idømme en straf, hvis retten finder tiltalte skyldig.
Anklagemyndigheden må ikke forsøge at påvirke sagen på forhånd, og af den årsag kan vi ikke gå yderligere ind i den konkrete sag.
Dog kan vi generelt oplyse, at det fremgår af udrykningsbekendtgørelsen, at udrykningskørsel skal ske under iagttagelse af færdselslovens regler.
Under udrykningskørsel kan man imidlertid undlade at følge visse regler i færdselsloven, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt efter en afvejning af formålet med udrykningskørslen og den sikkerhedsmæssige risiko ved kørslen, og hvis man udviser ganske særlig forsigtighed.
Det fremgår også, at anvendelse af udrykningssignal ikke fritager føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.
Færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen tjener bl.a. det formål, at det skal være sikkert at færdes i trafikken – også når der er udrykningskørsel, så trafikanters liv og helbred ikke sættes på spil, når et udrykningskøretøj, f.eks. kører ud for at redde liv.”
