Kvindesygdom? Kend symptomerne – og se, hvad der kan hjælpe dig

Den mest klassiske betegnelse for kvindesygdomme er det, der kaldes for ’gynækologiske lidelser’. Den slags sygdomme rammer primært de kvindelige kønsorganer eller er tæt knyttet til kvindelig fysiologi, hormoner og reproduktionsorganer.

Altså sygdomme, der i udgangspunktet er fysiske.

Der, hvor det for alvor bliver interessant – og i den grad også skræmmende – er, at flere danske studier viser en sammenhæng mellem gynækologiske lidelser og psykiske lidelser.

Studierne viser, at kvinder med gynækologiske lidelser oftere lider af blandt andet angst og depression.

Du kan læse om studierne fra henholdsvis Syddansk Universitet og Aarhus Universitet ved at klikke på dem her.

Endometriose er en kronisk og hormonafhængig betændelsestilstand uden for livmoderen.

Det er en betændelse, hvor væv af samme type som slimhinden i selve livmoderen, også sidder uden for livmoderen. Det kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, i bughinden, tarme eller urinblæren.

Det anslås, at cirka 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Af dem er det cirka tre til fire procent, der har så slem en sygdom, at den kræver behandling.

Endometriosevævet påvirkes af kvindelige kønshormoner på samme måde som slimhinden i livmoderen. Det vil sige, at områder med endometriose også vil begynde at bløde, når kvinden har menstruation.

Hvad er symptomerne på endometriose?

Det vigtigste symptom er svære menstruationssmerter. Smerterne kan variere fra milde til stærke til invaliderende. På sigt kan kvinder med endometriose udvikle kroniske smerter, som også er til stede, når de ikke har menstruation.

De andre typiske symptomer kan være smerter ved samleje, smerter og problemer med afføring samt blødning fra endetarmen og smertefulde og hyppige vandladninger.

Det er ikke alle kvinder, der oplever smerter ved endometriose. Det er endnu uklart hvorfor.

Hvordan kan endometriose behandles?

Den mest skånsomme og effektive behandling mod det, er hormonbehandling via p-piller. Ved voldsomme smerter kan der tages smertelindrende medicin.

Du kan læse mere om endometriose her.

PMOS står for ’polymetabolsk ovariesyndrom’ og er en kronisk tilstand, der påvirker æggestokkenes funktion negativt. Det sker, fordi der er mange ægblærer i æggestokkene samt ændring i kønshormonerne. Æggestokkene er forstørret og præget af små blærer eller cyster.

Dog skal det nævnes, at mange yngre kvinder har blærer eller cyster på æggestokkene ved ultralydsskanning, uden at de har PMOS.

Hvad er symptomerne?

Det kan være manglende, sparsomme eller uregelmæssige menstruationer, kraftige menstruationssmerter, unormal hårvækst af mandlig type på krop og ansigt samt uren hud.

65 procent af de kvinder, der lider af sygdommen, er overvægtige, og overvægten kan forværre symptomerne.

Det kan være meget belastende at have en sygdom, der medfører ovenstående symptomer, men for de fleste viser sygdommen sig kun i en let grad.  

Hvilke behandlinger findes der?

Det er en kronisk tilstand, hvor du dog kan få flere forskellige medicinske behandlinger. Men du opfordres til selv at ændre dine vaner for at holde sygdommen nede. For mange vil det være nok blot at komme ned i vægt, dyrke motion og spise sundt.

Du kan læse mere om PMOS her.

Præmenstruelt syndrom (PMS) og præmenstruelt dysfori (PMD) kan godt tales om som værende i familie med hinanden. PMS, som er milde til moderate fysiske gener i ugen op til menstruationen, er typisk ikke så slemme, at det går ud over det daglige liv.

Men PMD, som rammer langt færre kvinder, kan være så psykisk invaliderende, at der i visse tilfælde kan være tale om en depression.

Hvad er symptomerne?

Humørsvingninger, oppustethed, irritabilitet, ændret appetit og nedsat energi kan være typiske symptomer.

Hvilke behandlinger findes?

Hvis PMD'en er meget slem, kan der være behov for antidepressiv medicin eller hormonbehandling.

Du kan læse mere om PMS og PMD her.

Overgangsalderen er egentlig ikke en sygdom, men en livsfase, som kvinder går igennem. Men da det rammer alle kvinder, tager vi overgangsalderen med i denne artikel. For der vil komme nogle fysiske reaktioner som følge af overgangsalderen.

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. De forandringer og symptomer, du vil opleve, skyldes, at dannelsen af østrogen i æggestokkene svinger og til sidst vil stoppe helt.

Overgangsalderen begynder nogle år før den sidste menstruation. I Danmark er kvinder i gennemsnit 52 år, når det sker.

Nogle kvinder har ingen gener overhovedet, men de fleste har symptomer i forskellig grad.

Hvad er symptomerne?

Uregelmæssige blødninger i årene op til den sidste menstruation – nogle får kraftige blødninger, mens der for andre vil gå lang tid imellem blødningerne. De fleste bløder mindre og sjældnere frem mod den sidste menstruation.

Hedeture og svedtendens er også et klassisk symptom. På grund af det lavere niveau af østrogen bliver du mere følsom over for temperatursvingninger.

Dine slimhinder bliver også påvirket som følge af faldet i østrogenniveau. Slimhinderne i underlivet bliver tyndere og mere sårbare, hvilket kan betyde, at du lettere får blærebetændelse

Cirka halvdelen af kvinder oplever også problemer med søvnen – enten ved ikke at kunne falde i søvn eller ved at vågne midt om natten og være vågen et par timer. En ujævn søvnrytme kan påvirke både arbejds- og privatliv samt øge risikoen for depression, angst og hjernetåge.

Hvis alle ovenstående symptomer rammer på samme tid, kan det ende ud i en depression – særligt hvis du tidligere i livet har været psykisk ramt.

Hvilke behandlinger findes?

Der findes medicinske behandlinger til at mindske generne. Den mest effektive metode er hormonbehandling med østrogen.

Men du kan også gøre noget selv. Du kan blandet andet holde vægten nede, spise hensigtsmæssig kost fra middelhavsområdet, være fysisk aktiv og undgå rygning og for meget alkohol.

Desuden kan du være forberedt på temperatursvingninger ved at have lag-på-lag tøj på, og din nattesøvn kan forbedres ved at holde soveværelset køligt.

Du kan læse mere om overgangsalderen her.

Kvinder oplever stofskiftesygdomme op til fem gange hyppigere end mænd. Omkring hver sjette kvinde vil i løbet af livet opleve en behandlingskrævende stofskifteubalance. Ubalancen skyldes typisk autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber skjoldbruskkirtlen.

De to typiske stofskiftesygdomme er lavt stofskifte og højt stofskifte.

Ved lavt stofskifte producerer skjoldbruskkirtlen for få hormoner. Det sænker kroppens energiomsætning.

De typiske symptomer er træthed, tendens til at fryse, træg mave, tør hud, tørt hår og et øget behov for søvn. Desuden kan der være uregelmæssig menstruation.

Lavt stofskifte kan behandles ved hjælp af en tablet, der indeholder stofskiftehormonet levothyroxin.

Ved højt stofskifte danner skjoldbruskkirtlen for mange hormoner, hvilket gør, at kroppen er overgearet.

Her er de typiske symptomer hjertebanken, at være nervøs, irritabel, træt eller rastløs, at svede mere og have en høj puls og forhøjet blodtryk.

Højt stofskifte kan behandles ved hjælp af medicin, radioaktiv jod eller i værste tilfælde en operation.

Begge diagnoser skal stilles via en blodprøve.

Du kan læse mere om lavt stofskifte her og om højt stofskifte her.

Efter at have født et barn forandrer kroppen sig. Men udover de fysiske ændringer kan der også komme nogle psykiske reaktioner.

Det kan blandt andet vise sig i form af en fødselsdepression, hvor du oplever nedtrykthed, nedsat interesse, øget træthed og mangel på energi. Disse følelser kan følges af følelser som angst og indre uro, selvbebrejdelse og skyldfølelse.

Her opfordres der til, at du kontakter egen læge eller sundhedsplejerske.

En direkte fysisk reaktion på at have født kan være inkontinens. Altså hvor du ufrivilligt ikke kan holde på din urin. Denne slags inkontinens rammer fire ud af 10 kvinder.

Udover at kunne være forårsaget af en fødsel spiller din alder, din vægt og eventuelle svækkelser ind på, i hvor høj grad du er i risikogruppen for inkontinens.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er især vigtigt, at du træner bækkenbundens muskler og holder dem i god form. Det kan du gøre ved at lave et knibetræningsprogram. Når du træner musklerne, skal du knibe sammen om endetarmen med cirka halv kraft. Et træningsprogram kan for eksempel se således ud:

• Knib 8-12 gange, hvor du hver gang holder i fem til 10 sekunder.
• Hold pause mellem hvert knib – cirka lige så længe som selve knibet.
• Hold en pause på cirka ét minut efter hvert sæt.
• Udfør tre sæt i alt.

Du kan læse mere om fødselsdepression her, om inkontinens her og om bækkenbundstræning her.