Se de store prisforskelle på kommunale madordninger: ”Det skaber en ulighed i børnenes sundhed”

Varm mad, nybagte boller og duften af krydderier.

Det er bare nogle af de ting, som børnehave- og vuggestuebørnene kan se frem til, når husassistent Helle Maintz står i køkkenet i daginstitutionen Svalen i Køge Kommune.

Hun har tryllet i køkkenet de seneste 18 år og står for alt, hvad der har med madlavning, indkøb og anretning at gøre til de 72 børn, som går på Svalen.

Med den forældrebetalte madordning slipper børnene ikke kun for medbragte madpakker – de lærer også noget vigtigt om det fælles måltid.

”Vi lærer børene at spise med kniv og gaffel, øse op og sende maden rundt. De får mod på at smage på ting og får nogle gange lov til at lave mad over bål. Det kan en madpakke ikke erstatte,” siger Helle Maintz.

Men en opgørelse af den generelle udbredelse af madordninger i danske daginstitutioner, viser, at det langt fra er alle steder, at børnene møder ind til bagte boller og varm mad.

På kortet herunder kan du se, andelen af kommunale og selvejende dagtilbud – både integrerede institutioner og separate vuggestuer og børnehaver – med kommunal madordning.

For 70 af landets 98 kommuner er oplysningerne fra 2026. For de resterende kommuner stammer oplysningerne fra perioden 2019-2025.

For kommuner markeret med gråt var det ikke muligt at opgøre andelen af dagtilbud med kommunal madordning.

Det har heller ikke været muligt at finde samtlige daginstitutioner med madordning. Tallet angiver derfor den mindste andel, der kunne dokumenteres.

Mere end bare en madpakke

I Køge Kommune har madordningen i Svalen altid overlevet de forældreafstemninger, som hvert andet år skal afgøre, om den skal blive ved med at eksistere.

Men sådan er det bestemt ikke i alle kommunens dagtilbud. Faktisk er det kun en ud af tre institutioner i 2026, som - ifølge opgørelsen – er omfattet af en madordning.

Gennem årene har Helle Maintz set kollegaer blive afskediget, fordi madordningen er blevet sløjfet – og det er hendes indtryk, at dens til- eller fravalg i høj grad bliver et spørgsmål om penge for forældrene.

”Vi arbejder med pædagogik, sundhed og med smag i madordningen. Men når vi snakker om det – for eksempel i forbindelse med en kommende afstemning – så handler det kun om penge,” siger hun.

Fagpolitisk ordfører i FOA, Pia Heidi Nielsen, er enig i, at madordningen også har en stor lærings- og sundhedsmæssig værdi. Derfor så hun gerne, at den blev obligatorisk i alle kommuner – og helst uden forældrebetaling.

”Måltidet er en del af den pædagogiske læring, og det er virkelig ærgerligt, at nogle forældre vælger det fra, fordi det bliver for dyrt, siger hun og fortsætter:

”Det skaber en høj ulighed i sundhed, når nogle institutioner kan tilbyde nærende og sunde måltider med madordningen, mens andre må nøjes med madpakker, som vi ikke kan garantere kvaliteten på,” siger hun.

I Køge Kommune giver forældrene 876 kroner om måneden i 2026, hvis de har et barn i en institution, som er omfattet madordningen. 

Herunder kan se, hvad forældrene i de resterende af landets kommuner betaler månedligt for madordning i kommunale daginstitutioner. For Vordingborg Kommune foreligger der kun en takst fra 2025.

De kommuner, som er lysegrå på kortet har enten sat madtaksten på  institutionsniveau, eller har ikke en kommunal madordning for daginstitutioner.

Kommuner, hvor madordningen indgår i den generelle takst for en daginstitutionsplads, eller hvor der på anden vis ikke er en særskilt takst for madordningen, er markeret med 0 kr.

Frygter, at prisen bliver en 'dealbreaker'

Til oktober skal forældrene igen stemme, om madordningen i Svalen skal fortsætte. Helle Maintz er ikke nervøs, fordi institutionen ligger i et område med ressourcestærke forældre.  

Alligevel overrasker det hende, at den månedlige forældrebetaling er på 876 kroner. Det er 165 kroner mere end landsgennemsnittet på 711 kroner. 

”Hvis det bliver ved med at være så dyrt, tror jeg godt, at det kan blive en ’dealbreaker’ for mange forældre,” siger hun.

Pia Heidi Nielsen frygter også, at prisen på madordningen kan få flere til at vælge den fra. Især de kommuner, hvor prisen på madordningen sniger sig op på over 1000 kroner.

”Ens postnummer bør ikke afgøre, hvad madordningen skal koste. Det bør være et ensartet tilbud til alle. Derfor vil vi gerne kigge mere ind i, hvorfor prisforskellene i kommunerne er så store, som de er,” siger hun og tilføjer:

”Den her dagsorden handler i bund og grund om ulighed – og den bliver vi nødt til at mindske for børnenes sundheds skyld.”