Karolina var bange for mødet med døden: Så fik en borger brug for hende i sine sidste timer
Da en borger lå for døden på aftenvagten, meldte social- og sundhedsassistentelev Karolina Gawrych sig til at være hos ham. Med musik, højtlæsning og nærvær hjalp hun ham gennem nogle af hans sidste timer. Men han hjalp også hende.
i dag kl. 10.56
Kærlighed fik Karolina Gawrych til at skifte land og fag. Hun var lige blevet færdig med en bachelor i turisme i Polen i 2017, da hendes mand foreslog, at de flyttede til Danmark for at arbejde og spare op til et hus i hjemlandet.
Parret blev så glade for Danmark, at de i stedet købte hus på Langeland, og to børn rigere besluttede Karolina Gawrych sig i foråret 2024 for et brancheskift og begyndte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Hun var bange for at gøre noget forkert
”Jeg elsker faget, men har hele tiden frygtet at stå ansigt til ansigt med en terminal borger. I Polen passer sygeplejersker de døende, så jeg blev meget overrasket, da det gik op for mig, at det er helt anderledes i Danmark,” fortæller 31-årige Karolina Gawrych.
Jeg var bange for at gøre noget forkert, så borgeren fik mere ondt eller blev mere bange.
Karolina Gawrych, Social- og sundhedsassistentelev
”Her står social- og sundhedsassistenter og -hjælpere for den primære pleje i den sidste tid, fordi sygeplejerskerne har mange andre forpligtelser. Og den opgave var jeg bange for, at jeg ikke kunne klare godt nok.”
”Jeg frygtede for min egen reaktion ved mødet med døden. Jeg var bange for at gøre noget forkert, så borgeren fik mere ondt eller blev mere bange.”
Karolina Gawrych har som elev og afløser arbejdet på både sygehus og plejehjem. En sommerdag i år stod hun foran sin største frygt – en borger på plejehjemmet var døende.
”Vi var kun afløsere på aftenvagten, så en af os skulle tage sig af borgeren, og så meldte jeg mig til at være hos ham, mens mine kolleger overtog mine andre borgere.”
Alene med en døende borger
Karolina kendte borgerens livshistorie fra tidligere. De havde snakket, og han havde fortalt om sit arbejdsliv, børn og børnebørn. Men da hun kom ind til ham, var han som i en anden verden.
”Han sagde, at der var monstre i værelset. Jeg vidste slet ikke, at man kunne få hallucinationer i forbindelse med døden, jeg troede kun, det kunne opstå som følge af stoffer. Men nu forstod jeg, at han var i delirium. Jeg beroligede ham og sagde, at der kun var ham og mig i rummet.”
Han råbte ’hjælp mig, hjælp mig’, græd og skreg og var så ked af, at han skulle dø.
Karolina Gawrych, Social- og sundhedsassistentelev
Karolina kontaktede akutsygeplejersken, da hun ud fra sine observationer af mimik, kropsstilling mv. vurderede, at han havde mange smerter.
”Han råbte ’hjælp mig, hjælp mig’, græd og skreg og var så ked af, at han skulle dø. Jeg må jo ikke give medicin, så sygeplejersken kom og hjalp med noget beroligende.”
Bagefter var hun igen alene med borgeren.
Karolina tilpassede borgerens stilling i sengen, så han lå mindre smertefuldt, og åbnede et vindue, som han bad om.
”Pludselig kom jeg til at tænke på min far. Min mor var ved ham på hospitalet i den sidste tid og havde fortalt, at min far gerne ville lytte til sin yndlingsmusik.”
Karolina så sig om i rummet og fandt nogle af borgerens cd’er, men han havde ingen cd-afspiller.
”Så googlede jeg numrene på min telefon og satte YouTube til at spille. Musikken gav borgeren ro.”
En gammel avis gav ro
Fra sin elevtid på plejehjemmet vidste Karolina, at borgeren havde arbejdet på et bibliotek. Ved hans seng lå en håndfuld gamle aviser.
”De var 20 år gamle, men da jeg gav ham en af aviserne i hånden, smilede han et lille smil. Jeg læste højt fra aviserne, og det syntes også at virke som nonfarmakologisk smertelindring.”
Jeg satte mig ikke ned og græd, som jeg altid havde forestillet mig. I stedet gav jeg min tid, min omsorg og min tilstedeværelse til et menneske, der havde brug for det.
Karolina Gawrych, Social- og sundhedsassistentelev
Efter tre timer blev Karolina afløst hos borgeren og kunne gå hjem.
”Jeg var fyldt med adrenalin og samtidig utrolig træt. Mine kolleger vidste, at jeg havde frygtet denne situation mere end nogen anden. Alligevel stolede de på mig, da jeg sagde, jeg gerne ville prøve. Jeg var taknemmelig for deres tillid og samtidig stolt af mig selv.”
”Jeg satte mig ikke ned og græd, som jeg altid havde forestillet mig. I stedet gav jeg min tid, min omsorg og min tilstedeværelse til et menneske, der havde brug for det.”
Få timer efter Karolinas vagt var slut døde borgeren.
Hun har siden siddet ved en anden borger i den sidste fase af livet.
”Det var helt anderledes. Hun var helt stille og rolig. Nu er jeg ikke længere bange på samme måde, som jeg var før for at passe en terminal borger. Jeg har fået en masse viden og værktøjer både gennem uddannelsen, min vejleder og mine supergode kolleger,” siger Karolina Gawrych.
Et opslag på LinkedIn om Karolinas tanker har fået 1.300 likes og mange rosende kommentarer til hende personligt og sosu-faget generelt.
Læs mere på foa.dk
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
