Har du oplevet noget voldsomt på jobbet? Her er psykologens bedste råd

Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer i en ubehagelig situation. Det kan både afhænge af, hvem du er som person og hvilken situation, du har stået i. 

Måske blev du bange. Måske trak du dig fra situationen og fik ikke handlet. Måske blev du vred, ked af det eller usikker på dig selv. 

Det første råd fra Morten Sophus Clausen er, at du ikke må bebrejde dig selv din reaktion.

“Hvis du er ude for en voldsom eller ubehagelig hændelse, og du så ovenikøbet bebrejder dig selv for at reagere, som du gør, så rammer du dig selv dobbelt,” siger psykologen. 

Han oplever ofte, at selvbebrejdelsen kommer, fordi de ansatte ikke føler, at de har reageret professionelt. Eller fordi der er en forestilling om, at man ikke bliver ramt følelsesmæssigt, hvis bare man er professionel nok. 

Men det er en stor misforståelse, understreger psykologen. 

“Selvfølgelig bliver du ramt. Du er et menneske af kød og blod.Og sommetider kommer den faglige forståelse først bagefter.”

Næste skridt er at undgå at gå alene med oplevelsen.

For hvis oplevelsen bliver inde i dit eget hoved, kan grublerierne få frit løb, forklarer Morten Sophus Clausen.

“Hvad skulle jeg have gjort anderledes? Hvad tænker dem, som var vidne til situationen? Synes de, at jeg er dårlig til mit arbejde?”

I sådan en situation kan det hjælpe at få sagt det højt. 

“Det er en form for ventil, som kan være med til at lukke luften ud af alle de her destruktive tanker,” siger psykologen.

Har du en kollega, du er tryg ved, kan det være et godt sted at starte. Men det kan også være en idé at tage det op i personalegruppen eller med din tillidsrepræsentant. 

Det afgørende er, at du ikke går alene med de tanker og følelser, oplevelsen har sat i gang.

Nogle oplevelser kræver mere end en god snak med en kollega.

Hvis en situation bliver ved med at belaste dig, eller der er brug for konkrete ændringer i dit arbejde, er det vigtigt at gå til din leder, forklarer psykologen.

For selvom det kan hjælpe at få sat ord på det, der er sket, kan du ikke nødvendigvis selv løse det, der ligger bag.

Her har lederen mulighed for at handle og sammen med dig finde ud af, hvad der skal til, for at du igen kan føle dig tryg i dit arbejde.

Det er ikke kun den enkelte episode, man skal være opmærksom på. Gentagne belastninger kan nemlig sætte sig over tid.

Tager man ikke hånd om episoderne løbende, kan belastningen vokse sig større. Morten Sophus Clausen har for eksempel mødt medarbejdere, som er begyndt at tvivle på, om de kan eller vil blive i faget.

Her er det vigtigt at holde øje med, om noget ændrer sig. Et tegn kan eksempelvis være, hvis du får ondt i maven ved tanken om den næste vagt eller begynder at frygte for eller undgå særlige situationer.

“Hvis man ikke får bearbejdet eller snakket om de svære oplevelser, kan det sætte sig som udbrændthed eller sågar kynisme og hårdhed hen ad vejen,” siger han.

Derfor er det vigtigt at reagere, når arbejdet begynder at fylde på en uhensigtsmæssig måde - ikke først, når bægeret er løbet over.

Sommetider kan du også stå på den anden side, hvor det er din kollega, der har brug for hjælp. 

Her er det vigtigste råd fra psykologen, at du bare skal være der og folde ørerne ud. 

“Du behøver ikke komme med en masse perfekte ord eller løsninger. Du skal bare lytte, rumme personens reaktion og vise omsorg. På samme måde som du gerne selv vil gribes,” siger Morten Sophus Clausen.

Det er vigtigt, at du anerkender, at det, din kollega har oplevet, var voldsomt for vedkommende.

For nogle gange er det vigtigste ikke at finde en løsning.

Det er at sørge for, at den anden ikke står alene.