Ny viden: PTSD kan opstå som følge af mange oplevelser
Når man arbejder med mennesker, der er i nød eller har det svært, kan det godt være summen af de hændelser, man er ude for, der vælter læsset. Det viser et nyt studie blandt ambulancefolk.
i dag kl. 12.09
Trusler og trafikuheld.
Alvorligt syge børn og voksne.
Selvmord og andre meningsløse dødsfald.
Det er alt sammen hverdagshændelser for ambulanceansatte, og det ligger i deres faglighed, at de kan håndtere dem.
Men hvis hændelserne er for mange over en længere periode, kan det være for meget af det gode, også for dem. Faktisk så meget, at de til sammen kan udløse symptomer på PTSD.
Det viser et nyt studie fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på OUH.
”Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal se PTSD som reaktion på en enkeltstående kritisk hændelse, men som noget, der kan opstå, hvis man er blevet udsat for mange hændelser,” siger ledende psykolog på klinikken, Jesper Pihl-Thingvad.
”Også selvom hændelserne ikke er så voldsomme som det, vi normalt forbinder med det at få PTSD.”
Den gode nyhed i studiet er, at de akkumulerede stresssymptomer aftager over tid. De er altså ikke kroniske.
Blev spurgt hver 3. måned
251 ambulancefolk deltog igennem alle 12 måneder, studiet varede.
Fra start – og derefter hver tredje måned – blev de spurgt, hvilke af 29 forskellige typiske hændelser, de havde mødt på arbejdet indenfor det seneste år – og hvor ofte.
Samtidig blev de spurgt ind til graden af posttraumatiske stresssymptomer.
Så meget forskelligt kan ambulancefolk komme ud for
De ambulancefolk, der deltog i studiet, skulle hver tredje måned svare på, hvor ofte de indenfor de seneste 12 måneder havde været ude for nogle af følgende hændelser:
- Selvmord blandt børn og unge
- Kørsel til alvorlig ulykke/sygdom hos børn eller unge
- Børn eller unges dødsfald
- Vold imod børn
- Kørsel med børn eller unge med terminal sygdom
- Kørsel med socialt udsatte eller omsorgssvigtede børn eller unge
- Selvmord blandt voksne
- Kørsel med socialt udsatte eller omsorgssvigtede voksne
- Trusler eller vold fra patienter eller borgere (mod dig selv eller din kollega)
- Risiko for at være blevet smittet med alvorlig sygdom
- Egen eller kollegas ulykke i tjenesten (fx forulykket i tjenestebil)
- Situationer, hvor du selv eller din kollega er i fare (fx arbejde på et udsat skadessted, nær ved ulykke, udrykning til kriminelt miljø, der endnu ikke er sikret af politiet, etc.)
- Udkald til egen familie, venner eller kollegaer
- Krænkende handlinger fra kollegaer eller borgere under en operativ opgave
- Kørsel til dødsfald eller alvorlig sygdom, hvor du oplever en parallel til dit eget liv
- Ulykker med svært tilskadekomne eller døde samt større uheld med mange involverede (fx trafikulykker, brand, togulykker og arbejdsulykker)
- Kørsel til meningsløse/banale hændelser, der har resulteret i alvorlig skade eller død
- Kørsel med terminalt syge voksne
- Hændelser, hvor du skal håndtere oprørte pårørende eller efterladte, som er i krise
- Kørsel til dødsfald eller alvorlig ulykke, der er forårsaget af forsætlige handlinger (fx vanvidskørsel, vold, voldtægt, drab, osv.)
- Kørsel med patienter, der er psykisk syge eller utilregnelige/aggressive
- Håndtering af svært tilredte døde (fx indsamling af ligdele, forkullede lig, lig i forrådnelse eller lign.)
- Operative opgaver, hvor der er indblanding/overvågning fra de omkringstående, som forstyrrer opgaveløsningen
- Opgaver, der involverer pludseligt eller uventet dødsfald af patient (fx blodprop, hjertestop, osv.)
- Komplicerede fødsler
- Opgaver med vedvarende, men meningsløse forsøg på genoplivning
- Alvorlig situation, du ikke kan løse pga. mangel på enten kompetencer, ressourcer eller udstyr (med følelse af magtesløshed/utilstrækkelighed)
- Opgaver, hvor der begås fejl enten af dig selv, din kollega eller systemet, og hvor fejlen skader patienten
- Andre hændelser i det operative arbejde, som var stærkt følelsesmæssigt belastende
Data i studiet blev indsamlet i 2022-23.
451 ambulanceansatte i Region Syddanmark deltog ved begyndelsen. 251 var stadig med efter 12 måneder.
Studiets hovedforfatter er Nanna Lindekilde, og Jesper Pihl-Thingvad er seniorforfatter.
”Tallene viste, at når ens følelsesmæssige reaktion på en hændelse har været relativt høj, tager det længere tid, før symptomerne aftager – og det er i denne periode, man er i særlig risiko for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser,” siger Jesper Pihl-Thingvad.
Det er altså kombinationen af en eller flere hændelser, der er blevet oplevet som stærkt følelsesmæssigt belastende, og et større antal kritiske hændelser i den efterfølgende periode, som er problematisk.
”Samtidig bør vi træde væk fra det billede, der hedder, at hvis du bare er i det psykisk belastende arbejde længe nok, så ender du nok med at blive syg. I stedet skal man kigge på de perioder, hvor man er i særlig risiko,” tilføjer forskeren.
Individuelle hensyn
Den indsigt betyder, at forskerne bag har nogle anbefalinger til, hvordan man kan gribe det an, hvis ambulancefolk ikke skal knække psykisk – også selv om den del ikke har været en del af studiet.
”Det handler blandt andet om at være opmærksom på dem, der har været ude for en voldsom følelsesmæssig oplevelse, og trække dem ned i intensitet,” siger Jesper Pihl-Thingvad.
”De er jo stadig velfungerende i arbejdet. De kan bare have brug for en periode, hvor deres stresssymptomer aftager – i stedet for en periode med høj intensitet, der kan ende med en sygemelding.”
Forskerne peger også på de gavnlige effekter, det kan have at følge mere systematisk op på perioder med høj belastning, at sørge for plads til mere restitution og sørge for en mere organiseret rotation mellem høj og lav opgaveintensitet.
Alt sammen skal være i kombination med de tiltag, der allerede er mange steder, som for eksempel defusing, debriefing og støtte fra professionelle psykologer.
”Og så skal der være en mentalitet på arbejdspladsen, hvor det både er legitimt og en selvfølge at gøre opmærksom på, at man føler sig psykisk belastet,” siger Jesper Pihl-Thingvad.
”Der er vi ikke helt endnu, selv om det er blevet meget bedre. Og derudover kommer der også en generation ud på arbejdsmarkedet nu, hvor det at tale om psykiske lidelser er blevet meget mere almindeligt.”
Højrisikojob
Holdet på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på OUH undersøger også psykiske belastningsskader hos politifolk og socialrådgivere, og for nylig er der også blevet bevilget penge fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at undersøge det samme blandt brandfolk.
I forlængelse af studiet om psykiske belastningsskader blandt ambulancefolk skal klinikken i Odense også kigge på data omkring sygefravær.
Sideløbende er VIVE i øjeblikket ved at undersøge indsatser for at understøtte det psykiske helbred blandt dem, der arbejder i ’udvalgte højrisikojob’. Det drejer sig om:
- Medarbejdere inden for området ambulance-, brand- og redningstjenester
- Chauffører inden for bus-, taxa- og anden persontransport
- Medarbejdere i forsvaret som soldater og veteraner
- Medarbejdere i fængsler
- Medarbejdere inden for politiet
- Medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet
- Medarbejdere i togdrift
FOA: Arbejdsgivere bør læse med
Set med FOA-briller er studiet fra SDU både godt og skidt.
”Det dårlige er, at man kan blive syg af at gå på arbejde. Det gode er, at man kan gøre noget ved det,” forklarer formand for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren, Thomas Brûcker.
”PTSD kommer Ikke kun på grund af de meget voldsomme hændelser. Det har vi sagt i mange år, og det bekræfter forskningen nu. Derfor kan man ikke nøjes med at have et system, der håndterer de voldsomste hændelser. Alle de andre hændelser er der hele tiden, og det er måske mindst lige så udbredt, at det er dem, der tilsammen udløser psykiske belastningsskader.”
Hvis man tager ansvar som arbejdsgiver, kan man altså sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge af at passe deres normale arbejde, lyder den kraftige opfordring.
”Nu hvor vi kender sammenhængen, har de også ansvar for at gøre noget ved det,” siger Thomas Brücker.
”Det kan de for eksempel gøre ved at have mere systematisk supervision af de enkelte medarbejdere, så man får et system, der griber dem, som har behov for hjælp, for eksempel ved at tale med professionelle psykologer. Det kræver en aktiv indsats fra arbejdsgiverne.”
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
FOA anbefaler også årlige screeninger for mental sundhed som forebyggende metode på arbejdspladser med udrykningspersonale.
Det er samtidig vigtigt, at de psykologer, der tilknyttes, har speciale i traumer hos de pågældende faggrupper.
