Her er syv gode råd, der gør hverdagen lettere for mennesker med demens

Demenssygdomme er langtfra ens, og det er meget forskelligt, hvor langt sygdommen er skredet frem og kommer til udtryk.

”Derfor har mennesker med demens brug for at møde fagprofessionelle, der har viden om demens og er i stand til at tilpasse deres kommunikation og skabe en god relation,” siger uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, Karen Tannebæk.

Nogle af de mange metoder og værktøjer viser videnscenteret frem i et demonstrationsmiljø på Rigshospitalet.

Her kan både fagpersoner, mennesker med demens og pårørende blive klogere på, hvordan hverdagslivet bliver nemmere for mennesker med demens.

Dem, der allerede har erfaring inden for demensområdet, kan også opdatere sig på metoder og få nye faglige fif til deres arbejde.

Her får du syv gode råd fra Karen Tannebæk:

1. Kontrastfarver

Evnen til at bearbejde det, man ser, bliver dårligere hos mennesker med demens – og synet forringes generelt med alderen.

Derfor er det vigtigt med kontrastfarver og klare farver, der er nemme at se.

I et køkken kan det være et farvet spækbræt i stedet for et, der falder i ét med bordpladen.

På samme måde skal man tænke over farverne, når man dækker bord, som hun forklarer i videoen ovenfor.

Farver er også værd at tænke over i mange andre situationer i dagligdagen.

Også i forbindelse med køkkenmaskiner og hårde hvidevarer, hvor man med en grøn og rød farve kan hjælpe med at vise, hvor ’start’ og ’stop’ er.

2. Samling og struktur

Man kan gøre meget for at hjælpe mennesker med demens med daglige gøremål.

Vaner, rutiner og genkendelighed er nøgleord i den sammenhæng.

For eksempel kan det hjælpe at samle de ting, der skal bruges til den samme aktivitet – for eksempel kaffebrygning.

I stedet for at have kaffen i en bøtte på en hylde, kaffefiltrene i en skuffe og skeer et helt tredje sted, kan man samle det hele på en bakke ved siden af kaffemaskinen, som med fordel kan være en klassisk, simpel model med selvslukker-funktion.

”Hvis man ikke husker så godt, nytter det ikke noget, at tingene er gemt væk,” siger Karen Tannebæk.

”På samme måde skal strikketøjet eller sudokuen også ligge fremme i stedet for at ligge i en skuffe.”

Madlavningen kan også få struktur med opskrifter, der ligger i køkkenet med tydelige billeder, der viser fremgangsmåden.

3. Det gode udeliv

”Når man har en demenssygdom, har man også brug for at få noget frisk luft og få rørt sig,” forklarer Karen Tannebæk.

På Nationalt Videnscenter for Demens har de anlagt en lille have, der viser forskellige måder, man kan skabe et udeliv, der stimulerer sanserne og indbyder til aktivitet.

Et sted hænger der også et kunstværk i form af et danmarkskort, hvor man tydeligt kan se vandvejene, og hvor der er placeret små, slebne sten fra forskellige steder i landet.

”Det gør det nemt at snakke erindringer om, hvor kommer vi fra, hvor vi har boet, og hvor vi har været på ferie.”

Der er også steder, hvor man kan søge ro – for eksempel på en lille havegynge, der stimulerer balancesansen på en beroligende måde, eller ved springvandet, som også kan ses i videoen ovenfor.

Aktivitetsmulighederne er mange, o g der kan naturligvis også laves havearbejde, hvor man vander og nipper blomster.

Det er vigtigt stadig at have meningsfulde aktiviteter, når man har en demenssygdom.

4. Fokuseret lys og synlighed

Ligesom svage farver uden kontraster kan være et problem, kan for svagt lys gøre det svært for mennesker med demens at håndtere hverdagen.

”Det er vigtigt med skarpt, fokuseret lys. Ældre har brug for det, og det er en vigtig nøgle til, at de klarer sig bedre,” siger Karen Tannebæk.

Man skal tænke over det i forhold til den generelle rumbelysning og i forhold til de ting, det er vigtigt, at man kan se så tydeligt som muligt.

Det kan også være gennemsigtige låger på køleskabe, grydelåg af glas og overskuelige skuffer, der lyses op, når man åbner dem.

5. Teknologier i hverdagen

Det behøver ikke at være den helt vilde velfærdsteknologi med topmoderne kunstig intelligens, før det virker.

Små teknologier og tekniske løsninger i hverdagen kan også være med til at give sikkerhed og tryghed for mennesker med demens.

Man kan have en lille lampe, der via en bevægelsessensor tænder om natten, så det er lettere at orientere sig, og risikoen for at falde bliver mindre.

Der findes små ure og simple digitale skærme, der kan hjælpe med at huske aftaler og medicin.

Men det kan også være talende digitale fotoalbum, der fortæller, hvem der er på de forskellige personlige fotos – noget, man kan bladre i selv eller sammen med andre op på den måde understøtte identiteten.

”En gammeldags spiralkalender kan også være en lille dagbog for dem, der er i de tidlige stadier af demenssygdommen,” siger Karen Tannebæk.

6. Små hints

En detalje omkring indretning, handler om, hvad det er muligt at få øje på af små hints og pejlemærker til, hvad der foregår forskellige steder i hjemmet.

For eksempel kan der være et maleri af et dækket bord eller nogle personer, der spiser, på væggen ved siden af spisebordet.

7. Kognitiv stimulationsterapi

Fagfolk vil ifølge Karen Tannebæk også få meget ud af at sætte sig ind i kognitiv stimulationsterapi (CST) – hvis de ikke allerede arbejder med det.

”Det handler om at stimulere hjernen på forskellige områder, og metoden anvendes i mere end 40 lande.”

På det Nationale Videnscenter for Demens uddanner de fagpersoner til at blive gruppeledere på området, og de har samlet materiale, der kan inspirere til de 14 forskellige CST-sessioner, som et forløb består af.

Sessioner skal sætte gang i nye tanker, ideer og samtaler om alt mellem himmel og jord, som Karen Tannebæk forklarer i videoen ovenfor.

”Samtalen handler ikke om at kunne huske fakta,” understreger hun.

Pointen er, at der ikke er noget rigtigt og forkert. Samtalen skal have lov at udvikle sig frit.

”Man vil opleve nogen, der virkelig får gang i snakketøjet, fordi man lige pludselig rammer plet ved noget i deres fortid. Og den der glæde ved at kunne bruge sin livserfaring gør en hel masse ved et menneske.”

Karen Tannebæk mener, at CST-metoden har et stort potentiale, fordi det har vist at have en positiv effekt at deltage i forløbet, både på det kognitive niveau og i forhold til livskvaliteten.