Forskere peger på fem greb, der kan styrke måltiderne på plejehjem

Når beboerne hjælper med at dække bord eller servere for hinanden, styrkes fællesskabet og samtalerne om måltidet.

Den effekt oplevede et plejehjem i hvert fald, da de begyndte at involvere beboerne i værtskabet omkring måltiderne.

”Vi fandt ud af, at når beboerne får en mere aktiv rolle ved måltiderne, giver det dem en god følelse af at bidrage – især hvis de er flere, der deles om at dække bord, skænke vand eller andet,” fortæller Lise Justesen, som hjalp det pågældende plejehjem med at finde på idéer til, hvordan de kunne inddrage beboerne i måltiderne.

Tiden er knap, og der er ofte fart på i ældreplejen. Det kan derfor hurtigt blive en uoverskuelig opgave for medarbejderne at skulle ændre i den måde, beboerne spiser sammen på.

Den problematik oplevede Lise Justesen og Gry Segoli med egne øjne på deres mange plejehjemsbesøg.

”På et plejehjem afprøvede de fadservering, hvor beboerne selv skulle tage maden og hjælpe hinanden. Effekten af det viste sig ved, at beboerne sad længere, spiste mere og snakkede mere sammen,” fortæller Lise Justesen og uddyber:

”Det er vigtigt, at man tilpasser involveringen af beboerne til deres niveau. Det kan for eksempel også være, at man lægger op til en fællesskål, som de fleste kan være med på.”

De små forandringer kan altså også gøre en mærkbar forskel – også selvom det bare er en anden bordopstilling eller en spontan skål til maden.

Hvis Gry Segoli og Lise Justesen skal vælge, hvad det største succeskriterie er for at lykkes med at forbedre måltidet, er de ret enige: Det tværfaglige samarbejde.

”Måltidet skal løses i fællesskab, og her har vi set, hvor meget det kan rykke, når køkkenpersonalet og det sundhedsfaglige personale samarbejder,” fortæller Lise Justesen.

Hun fortæller om et plejehjem, hvor det blev besluttet, at plejepersonalet, køkkenpersonalet og lederne skulle spise sammen med beboerne. På den måde blev stemningen ved bordet mere afslappet, fordi alle spiste sammen – og personalet havde mulighed for at observere beboernes spisevaner.

”Når de forskellige medarbejdergrupper rykker sammen, kommer alles faglighed i spil, og de kan i samråd tale om beboernes trivsel, og hvad der fungerer ved måltiderne,” uddyber Lise Justesen.

Gry Segoli kan huske, at hun var på besøg på et plejehjem, hvor køkkenlederen oplevede beboerne som småtspisende.

Derfor aftalte hun med social- og sundhedspersonalet, at de skulle spørge beboerne ind til, hvad de syntes om maden. Og her blev det meget tydeligt, at mange af beboerne gerne ville have mere selvbestemmelse i forhold til valget af retter.

”Efter den her opdagelse valgte personalet at samle beboerne til en snak om, hvad de godt kan lide at spise – og det blev til en snak om barndomsminder, ernæring og forslag til menuen,” fortæller Gry Segoli.

Ved at invitere beboerne til en snak om alt det, som de forbandt med et godt måltid, blev samtalen større end bare at handle om, hvad de skal have at spise.

”Det, der sker i måltidet, er, at der kan opstå et ligeværd, og vi kan danne nogle relationer – og så kan vi se fra forskningen, at sidder du og har et godt måltid med gode samtaler, så spiser du også mere,” tilføjer Lise Justesen.

Vidste du, at små ændringer i et rum også kan være med til at vække appetitten og skabe sammenhold mellem beboerne?

Det oplevede de for eksempel på Plejecenter Farsøhthus, hvor de forsøgte sig med musik i caféområdet. Resultatet af det var, at flere blev hængende efter måltiderne og havde samvær med hinanden.

”Generelt er øvelsen at skabe hjemlighed i spiseområdet, som skal give beboerne en følelse af at være en del af en hverdag,” fortæller Gry Segoli.

Og der er flere forskellige metoder til at pifte den hjemlige stemning op på. På et andet plejehjem fandt medarbejderne service i en genbrugsbutik, som skulle give borddækningen et hjemligt præg.

Små eller store ændringer i indretning, lyde eller bordsammensætning gør ikke kun måltidet mere indbydende – men bidrager også til samtaler og relationerne mellem beboerne.

”Det er vigtigt, at måltidet i højere grad betragtes som en del af hverdagen og ikke kun som en isoleret aktivitet,” uddyber Gry Segoli.