GPS til borgere med demens skaber ikke tryghed alene – rutinerne gør forskellen

Hvert år forlader borgere med demens deres plejehjem uden at være i stand til at finde hjem igen.

Og selvom teknologier som GPS’er og sensorer kan hjælpe personalet med at spore beboere, der er gået væk fra plejehjemmet, kan de give en falsk tryghed, hvis der ikke er faste rutiner for brugen af dem.

På den baggrund har Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Kommune, Velux Fonden og VIVE gennemført projektet LIVSTEGN. Her har forskere undersøgt Plejehjemmet Hedevej i Aarhus’ brug af overvågningsteknologi og lavet nogle råd til bedre brug af dem.

Fast punkt i morgenmøder

Efter Plejecenter Hedevej har været med i projektet, er de begyndt at tale om GPS’erne som fast punkt i deres morgenmøder. Her aftaler de, hvem der har det primære og sekundære ansvar for GPS-systemet på dagen og holder øje med, at borgere med demens ikke forlader plejehjemmet.

Og det er noget som fungerer rigtig godt, siger social- og sundhedshjælper Louise Bilde Thomassen.

”Jeg synes, det giver en tryghed, at vi ved, det altid er aftalt, hvem der har ansvaret for systemet.”

Camilla Tinggaard Nielsen, der er forstander på Plejehjemmet Hedevej, fortæller, at projektet har åbnet deres øjne for de problemer, der har været ved at bruge teknologierne. 

”Projektet har givet os en kæmpe bevidsthed omkring systemerne, og vi er blevet opmærksomme på, hvilke arbejdsgange, der skulle forbedres.”

Ifølge hende har indsatsen ikke handlet om at få flere GPS’er og sensorer men om at skabe faste rutiner for dem, de allerede havde. For eksempel at nogen har ansvar for at sikre, at der er batteri i, og at borgerne har udstyret på.

Mere frihed

Forstander Camilla Tinggaard Nielsen understreger, at overvågningsteknologien ikke kun skal begrænse beboernes færden. Med klare aftaler blandt personalet om brugen kan den også være med til at give dem større frihed.

”Vi har nogle beboere, som er friske nok til at gå nogle faste ruter. Det kan lade sig gøre, når de har deres GPS på og vi kan se, hvor de er henne. Hvis de går væk fra deres vante ruter, har vi på forhånd aftalt, hvem der henter beboeren hjem.”

Det kan social- og sundhedshjælper Louise Bilde Thomassen nikke genkendende til.

”Så sent som i dag, var der en borger med demens, der gerne ville på tur. Så aftalte jeg med hende, at det kunne hun bare gøre. Så skulle jeg nok holde øje med hendes GPS”.

Og netop større frihed for borgeren, er noget af det, der har været kernen for projektet.

”Vi har arbejdet meget med, hvordan man sikrer borgeren på en måde, som balancerer livskvalitet, mobilitet og sikkerhed,” fortæller Anders Albrechtslund, der er professor på Aarhus Universitet og som har stået i spidsen for projektet.

Fem greb til bedre brug af GPS

På baggrund af de observationer, som forskerne lavede på Plejecenter Hedevej, har de udviklet et koncept til, hvordan man bedst bruger overvågningsteknologier i plejen af borgere med demens. Det har de illustreret ved en figur, fortæller professor Anders Albrechtslund. 

Figuren består af fem dele, som skal være med til at sikre en sikker og etisk brug af GPS’er og sensorer på plejehjem.

”Det er meget lavpraktiske ting, men hvis der ikke er styr på det, så hjælper teknologien ikke,” siger Anders Albrechtslund og uddyber, at faste rutiner, klare aftaler og løbende opfølgning er afgørende for, at teknologien er en hjælp.

Forskningsprojektet er nu afsluttet og erfaringerne fra projektet har været så gode, at Aarhus Kommune nu vil undersøge, om konceptet kan bredes ud til alle 48 kommunale plejehjem.

”De plejehjem, hvor modellen er taget i brug, har færre problemer med borgere, der forlader plejehjemmet, hvis man sammenligner med andre steder”, afslutter Anders Albrechtslund.