De spotter børns behov før skolestart: Ingen skal begynde med et nederlag

Alle børn skal have mulighed for at gå i en skole, hvor de kan være en del af det store fællesskab – for alle børn har noget værdifuldt at bidrage med.

Sådan lyder Københavns Kommunes målsætning om at skabe et mangfoldigt børnefællesskab.

Men skiftet fra børnehave til skole er en kæmpe omvæltning i et barns liv, især for de børn der har særlige behov.

Derfor har Skolen ved Sundet på Amager ved årsskiftet ansat to overgangspædagoger – Linea Farlie og Michelle Sigvardt –  som har fokus på inklusion.

”Hvis man skal skabe lige læringsmuligheder for alle børn, skal det spottes, hvis et barn har nogle særlige behov. Og det er vi som overgangspædagoger med til at sikre,” siger Linea Farlie.

Det store overblik

Hen over vinteren har de to overgangspædagoger besøgt de 30 børnehaver, som har børn, der skal starte på Skolen ved Sundet.

Her har de leget med børnene, observeret hvem der socialt går godt i spænd, og hvordan de udtrykker sig udadtil.

”Vi ser ikke kun de børn, som udadtil har fart på og høje stemmer. Vi ser også de børn, der går langs panelerne og ikke gør det store væsen ud af sig,” fortæller Michelle Sigvardt.

Ud over at observere og lege med børnene har Linea Farlie og Michelle Sigvardt læst overleveringer fra børnehaven og gennemgået handleplaner og overgangsplaner for det enkelte barn.

På baggrund af det er nogle forældre blevet indkaldt til overleveringssamtaler sammen med overgangspædagogerne, børnehavepersonalet og lederne fra indskolingen og KKFO’en, Københavns kommunes fritidsordning.

”Hvis et barn har nogle særlige behov, er det problematisk, hvis de ikke bliver mødt. Derfor kigger vi på, om der skal udrulles nogle specialpædagogiske tiltag, så barnet ikke starter med et nederlag,” fortæller Linea Farlie.

Det gode miks

De kommende børnehaveklasseelever startede i førskoleforløb i maj i KKFO’en. Her er de blevet inddelt i tre prøvegrupper – søstjerne-, muslinge- og krabbegruppen – som Linea Farlie og Michelle Sigvardt har dannet.

”Det er virkelig mange detaljer, vi har haft fokus på i det arbejde,” fortæller Michelle Sigvardt.

I sammensætningen af grupperne har de to overgangspædagoger blandt andet kigget på sprogvurdering, energiniveau og trivsel.

»Vi har meget fokus på, at børnene skal lande i nogle gode relationer, så de ikke starter deres skolegang med, at det er øv at gå i skole,” fortæller Linea Farlie.

Og så har de kigget på, hvornår på året børnene er født.

”Tidligere havde skolen ikke blik for det, og så endte de med at have en klasse, hvor alle var født sidst på året. Men det er godt at have en spredning, for der kan være forskel på, om man er født i januar eller december samme år,” siger Michelle Sigvardt.

”Det tæller også meget, hvad pædagogerne i børnehaven har sagt. Hvis de har oplevet, at det i tre år ikke har fungeret, at to børn var på stue sammen, så er der ingen grund til at sætte dem i samme klasse,” fortæller Linea Farlie.

Mere tid til børnene

Efter at børnene er begyndt i KKFO’en, har de hver dag skullet rangere deres morgen.

På den måde har pædagogerne i KKFO’en lært, hvordan børnene er, når de har en dårlig dag.

Men det er også relevant data for overgangspædagogerne.

”Hvis vi senere oplever et barn i mistrivsel, kan vi gå tilbage og se, hvilket mønster barnet har haft. Har der været flest svære morgener, eller er der sket en ændring?” siger Michelle Sigvardt.

Linea Farlie og Michelle Sigvardt oplever, at børnehaveklasselederne og pædagogerne i KKFO’en ser overgangspædagogerne som en ressource.

”De virker megapositive. Jeg tror, at det er fedt for dem, at der er kommet nogle ekstra øjne på. Vi støtter op om dokumentationen, så de har mere tid med børnene,” siger Linea Farlie.

Op i helikopteren

Planen er, at overgangspædagogerne skal følge børnehaveklasserne frem til efterårsferien og fortsætte med at have fokus på de børn, som har særlige behov.

”Vi har lidt en helikopterfunktion, hvor vi samarbejder med børnehaveklasselederne, giver pædagogisk vejledning til lærerne og pædagogerne og søger støtte, hvis et barn har brug for det,” forklarer Linea Farlie.

Men inden da skal det endelige puslespil lægges. For indtil nu har børnene været inddelt i prøvegrupper med mulighed for at justere på dem, hvis førskoleforløbet viste et behov for det.

”Det er et stort ansvar på en positiv måde at sammensætte de kommende klasser. Det er sådan: ’Wow, nu lægger vi fundamentet for noget, der kan blive til 10 års skolegang.’ Det skal vi virkelig have respekt for,” siger Linea Farlie.

Inden de to overgangspædagoger selv går på sommerferie, skal årshjulet for næste skoleår laves.

”Vi har været med til at opfinde og forme, hvordan overgangsarbejdet skal se ud, og det har været vildt spændende. Men vi er ikke færdige. Vi vil gerne bruge mere tid ude i børnehaverne, inden børnene skal starte i skole,” fortæller Michelle Sigvardt.

Godt at have hinanden

Både Linea Farlie og Michelle Sigvardt er glade for, at Skolen ved Sundet har valgt at ansætte ikke en, men to overgangspædagoger.

”Det er megafedt, at vi kan sparre med hinanden. Michelle har arbejdet i en børnehave og ved sindssygt meget om legefællesskaber, og jeg er specialpædagog og har arbejdet meget med autisme og ADHD,” siger Linea Farlie.

”Jeg er utrolig lykkelig over, at vi har hinanden. Hvis man var alene, ville man ikke kunne nå at se alle børnene, så det ville blive et mere overfladisk indtryk, man fik af dem,” siger Michelle Sigvardt.