Brandfolk træner til det værst tænkelige: Sådan er de klar til Copenhagen Pride

Hundredtusindvis af mennesker samles til Copenhagen Prides arrangementer. Men hvad sker der, hvis festen pludselig bliver ramt af et alvorligt angreb?

Hovedstadens Beredskab forbereder sig også på de værst tænkelige scenarier. For hvis mange mennesker bliver såret på én gang, tæller minutterne. Det forsikrer brandmester Mikkel Schreiber fra Hovedstadens Beredskab.

”Vi har en strategi, som hedder ’time is life’. Det vil sige, at jo hurtigere vi tager kontrol over hændelserne, jo hurtigere kan vi redde liv og få ofre på hospitalet,” fortæller han.

”Vi har – heldigvis – ikke så mange erfaringer med den slags i Danmark. Men generelt er de vestlige beredskaber gode til at dele rapporter, når der har været hændelser, og de rapporter kan vi lære en masse af, når det gælder vores træning og forberedelser.”

Grundig træning

Mikkel Schreiber fungerer også som instruktør og har de seneste fire år haft alle sine kolleger igennem et kursus i beredskabets rolle ved et såkaldt ’runover’.

Runover er det faglige udtryk for, at nogen med fuldt overlæg kører ind i en gruppe mennesker for at skade så mange som muligt.

I begyndelsen af et kursus oplever Mikkel Schreiber nogle gange en vis skepsis over for, at redningsberedskabet skal involveres i terrorhændelser, lige når de sker.

”Der er en sund skepsis i starten af kurset, fordi mange primært ser denne type hændelse som en politiopgave. Men heldigvis kan alle godt se fornuften i, at vi skal kunne begå os på denne type skadessteder, hvor vi har redningsopgaven.”

”Vi har også et kursus, der hedder ’Indsats i risikoområder’. Her handler en del af det teoretiske blandt andet om at forstå profilen af en gerningsmand, så vi i vores risikovurdering kan træffe en beslutning om, hvilke hændelser vi kan være offensive ved, og hvilke vi er nødt til at være defensive ved.”

Ved runover-hændelser vil gerningsmanden typisk være blevet stoppet eller stukket af, forklarer Mikkel. Så selvom det virker farligt, vil risikoen for beredskabet ofte være minimal.

Det er skaderne på ofrene til gengæld ikke. For det er en anden ting, man skal være klar over, når det handler om runover-tragedier.

”Efter et runover er skaderne betydeligt voldsommere end ved traditionelle trafikuheld, fordi det er sket med vilje,” siger Mikkel Schreiber.

”De holder bare speederen i bund, indtil bilen ikke kan mere. Så folk har meget mere alvorlige skader og flere indre blødninger, og derfor er tiden helt afgørende i forhold til, at ofrene overlever.”

Risikoen er sjælden

Træningen i runover-scenarier er en del af en større arbejdsmetode, som har eksisteret siden 2019.

Metoden kaldes ’Særlig Indsats i Kritiske Situation’ – SIKS – fortæller operationschef Frank Trier Mikkelsen fra Hovedstadens Beredskab.

”Vi har bekæmpet brande i årtier og igennem generationer, og vi er trænet i at vurdere bygninger. Men i nyere tid er det også blevet nødvendigt at udvikle vores beredskab til at håndtere voldelige hændelser som terror,” siger Frank Trier Mikkelsen.

Den 25. juli blev Berlin ramt af netop sådan en hændelse. En 21-årig mand kørte en varevogn ind i en menneskemængde tæt på byens Pride-fejring. En kvinde blev dræbt, og 29 mennesker blev såret. Gerningsmanden angreb efterfølgende også mennesker med et blankvåben. 

”Hændelsen i Berlin er desværre ikke en ny type angreb, og derfor er det også en type scenarie, vi har forberedt os på, kan ske i alle mulige andre sammenhænge – for eksempel til cykelløb, byfester eller julemarkeder.”

Operationschefen bekræfter også, at der sjældent er en direkte risiko for mandskabet i forbindelse med et runover.

”Der ligger en stor forskel i, om der er en mistanke om fare, eller om der reelt er en trussel, hvor vi har behov for politiets beskyttelse,” siger han.

I november sidste år deltog Hovedstadens Beredskab blandt andet i en stor øvelse, Rhagnarok, hvor Rigshospitalets kriseberedskab blev testet på tværs af myndigheder.

”Der fik vi afprøvet vores eget beredskab ved denne type hændelse, samt vores samarbejde med politi, akutberedskab og andre myndigheder,” siger han.

Handler om god forberedelse

Hændelsen i Berlin gik naturligvis ikke ubemærket hen hos brandmester Mikkel Schreiber og hans kolleger.

”Vi talte om det på vagten, efter det var sket. At det på nogle måder er en vanvittig verden, vi lever i, når sådan noget kan forekomme,” husker han.

”Når snakken går om den slags, prøver vi at forestille os, hvordan vi ville håndtere det, hvis det var sket et konkret sted i København. For det er en virkelighed i Europa, at den slags kan ske, og derfor kan det også ske i vores land.”

For Mikkel Schreiber handler det om at være så godt forberedt som muligt – og om at tale om oplevelserne bagefter, hvis en alvorlig hændelse rammer.

”Både for at være så effektive som muligt på skadesstedet og for at forebygge ptsd og andre psykiske belastningsskader hos mandskabet.”

Til Copenhagen Pride kommer Mikkel Schreiber og hans kolleger til at være på vagt, men de vil ikke være synlige i gadebilledet – det er stadig politiets opgave.

Og så vil der også være nogle af dem, der ikke er på vagt, som går med i optoget som del af en samlet beredskabsgruppe, der støtter op om pridens budskab om rummelighed og tolerance – alt det modsatte af, hvad en gal person, som kører sine medmennesker ned med vilje, står for.