Når beboeren siger nej til tandbørstning: Fem råd fra plejecenter

Før projektet spurgte Gülten, Demet og deres kollegaer ikke altid nærmere ind, hvis en beboer sagde nej til tandbørstningen eller fortalte, at vedkommende selv havde børstet tænder.

I dag er tilgangen anderledes.

”Et nej til tandbørstning skal stadigvæk respekteres, men nu forsøger vi at finde ud af, hvorfor beboeren siger nej,” fortæller Demet.

Oftest kom afvisningen, fordi beboeren ikke var klar over, hvor vigtigt det var for deres sundhed at få børstet tænder, eller også handlede det om, at de skammede sig over deres mund.

”I dag bruger vi tid på at finde ud af, hvordan vi kan motivere dem til at få børstet tænder, og fortæller dem, hvor vigtigt det er for deres sundhed,” siger Gülten.

Forskerne fra projekt Sund Mund Hele Livet anbefaler også, at man jævnligt vender tilbage til samtalen om tænder med borgeren og anerkender deres tandskam.

Gennem Sund Mund Hele Livet blev Gülten og Demet opmærksomme på, at dårlig mundhygiejne kan have konsekvenser, der rækker ud over huller i tænderne.

Dårlig mundsundhed kan hænge sammen med hjerte-kar-sygdomme, og hos svækkede ældre kan bakterier fra munden forstærke risikoen for lungebetændelse.

Derfor anbefaler de to social- og sundhedshjælpere, at man også har munden med i sine faglige overvejelser, hvis en borger får det dårligere eller ændrer adfærd. Det kan for eksempel være, hvis borgeren pludselig spiser mindre, taber sig eller har svært ved at tygge.

Det er lige så vigtigt at få børstet tænder, som det er at få skiftet ble, fordi borgeren kan blive meget syg eller have smerter i munden, hvis de ikke får børstet tænder,” siger Gülten.

Selvom tandbørstning allerede var en del af plejen på Strandcentret Plejecenter, var det ikke altid, den blev gjort.

Derfor tog personalet i forbindelse med projektet et skema i brug, som skulle gøre tandbørstningen til en mere fast del af den daglige pleje.
”I to uger skulle vi dokumentere, om den enkelte beboer havde fået børstet tænder, og hvad årsagen var, hvis de ikke havde,” fortæller Gülten.

”Det gav os et godt overblik over, hvem der sagde nej til tandbørstning, og hvorfor. Så kunne vi bedre finde ud af, hvad vi kunne gøre anderledes,” tilføjer Demet.

Beboerne fik også en kurv, hvor tandbørste, tandpasta og andre remedier til mundplejen kunne samles. På den måde var tingene altid lige ved hånden, når det var tid til tandbørstning.

Selvom de ikke længere bruger kurvene, kan de to social- og sundhedshjælpere anbefale metoden, fordi den var med til at gøre tandbørstningen til en fast del af den daglige rutine.

Der findes ikke én måde at børste tænder på, som fungerer for alle. Derfor kan det være nødvendigt at prøve sig frem og finde den løsning, der passer bedst til den enkelte borger.

Det er budskabet fra Gülten og Demet, som fortæller, at de blandt andet har haft gode erfaringer med børnetandbørster til de borgere, som ikke kan børste tænder selv.

”Vi kan godt lide at bruge en børnetandbørste til dem, som vi skal hjælpe med at børste tænder. Den har et mindre og blødere børstehoved, som gør tandbørstningen mere nænsom,” fortæller Demet.

For nogle borgere kan en eltandbørste også være en god løsning. Gülten og Demet har oplevet, at flere beboere har haft glæde af at skifte den almindelige tandbørste ud med en elektrisk. Men det vigtigste er at finde den løsning, som den enkelte borger er tryg ved og kan lide.

Det er også værd at overveje, hvornår og hvor tandbørstningen skal ske. Ifølge Sund Mund Hele Livet behøver mundplejen ikke nødvendigvis at ligge sammen med morgen- eller aftenplejen. Hvis borgeren har mere overskud på et andet tidspunkt af dagen, kan det være et bedre tidspunkt at finde tandbørsten frem.

Og tandbørstningen behøver heller ikke foregå på badeværelset. Hvis det skaber en bedre og tryggere situation for både borgeren og medarbejderen, kan den eksempelvis foregå i en stol eller i sengen.

Når man hjælper et andet menneske med at børste tænder, kommer man tættere på, end hvad man lige tror.

Det har Gülten og Demet selv oplevet. For selvom de er vant til at hjælpe beboerne med personlig pleje, kan det føles særligt grænseoverskridende at skulle helt tæt på ansigtet og se ind i munden på et andet menneske.

”Selvom man vænner sig til at gøre det, kan det stadig være grænseoverskridende for både dem og os,” fortæller Gülten.

Derfor er tålmodighed og en god relation til borgeren vigtige, mener de. Det er en god idé at guide borgeren igennem tandbørstningen og være opmærksom på, hvordan de reagerer undervejs.

Hos Sund Mund Hele Livet anbefaler de også, at man taler med sine kollegaer og ledere om, hvordan de har det med at skulle udføre mundpleje. Ifølge dem er der nemlig mange, som vil kunne relatere til, at tand- og mundpleje kan føles grænseoverskridende.