Kun én region har sosu-assistenter ved den psykiatriske akuttelefon: Her sidder Gitte

Forestil dig at du efter næsten to årtiers faglige frustrationer støder på et jobopslag, der taler direkte ind i dem.

Sådan var det for social- og sundhedsassistent Gitte Schwartz, da hun for godt et år siden opdagede stillingen som psykiatrifaglig visitator ved AMK-Vagtcentralen i Region Midtjylland.

”Jeg var ikke et sekund i tvivl, om jeg ville søge det,” siger hun.

”For i alle de 19 år, jeg har været i psykiatrien, har jeg haft faglige frustrationer over den måde, vores patienter bliver mødt på i verden.”

Psykiatrisk akuttelefon i hele landet

I midten af august 2026 udsendte Danske Regioner en pressemeddelelse om, at alle borgere i Danmark fra dags dato ville have muligheden for at blive stillet igennem til en psykiatrisk akuttelefon ved akut opstået psykisk sygdom.

Altså en akuttelefon, som borgere, der kontakter lægevægten eller 112 med et psykisk problem, kan stilles videre til.

Region Midtjylland har dog været i gang i noget længere tid. Siden 1. december 2025 har Gitte Schwartz nemlig siddet ved den psykiatriske akuttelefon og haft samtaler med borgere, der har haft ondt i psyken.

”Dem, der kommer igennem til os, er somatisk afklaret. Så vi får dem stillet igennem til en psykiatrisk samtale, hvor vi afklarer problematikken, hvor akut det er, og hvordan vi bedst kan hjælpe,” siger Gitte Schwartz.

Verden lukker klokken 16

Den psykiatriske akuttelefon er bemandet 24/7. Men antallet af opkald, der viderestilles til Gitte og kollegerne, varierer fra et par stykker til op mod 30 i døgnet.

”Og så afhænger det af tid på måneden og tid på døgnet. Aften, nat og weekend er der klart flest opkald, fordi alt andet jo holder lukket. De normale kontakt- og støttepersoner, mange med psykiske problemer har, går jo hjem klokken 16.”

Netop her ligger en af de faglige frustrationer, Gitte har haft gennem sit arbejdsliv. Hun mener ikke, at dem, der ringer ind med psykiske udfordringer, er blevet ordentligt hjulpet tidligere.

”Det er jo en samfundsproblematik, synes jeg. At samfundet lukker klokken 16, når din vanlige behandler, læge eller bostøtte går hjem. Så bliver der stille i verden, og hvem skal man så ringe til?” spørger hun retorisk.

Inden jobbet som psykiatrifaglig visitator arbejdede Gitte ni år på et akutpsykiatrisk sengeafsnit. Her oplevede hun patienter, der ikke følte sig mødt ordentligt, når de søgte hjælp.

”Det tilbud, de har stået med, har ikke været et reelt tilbud. Og hvis de er kommet igennem til en fagperson uden psykiatrisk erfaring, som har haft svært ved at anerkende og forstå de psykiatriske problemstillinger, har patienten følt sig negligeret og måske endda talt ned til.”

I dag kan lægen viderestille patienten til eksempelvis Gitte, hvis der er behov for det.

”Jeg synes, det er noget af det bedste, der er sket i det danske sundhedsvæsen, lige så længe jeg kan huske. Det har virkelig manglet,” siger hun.

Mange handlemuligheder

Når patienterne så er kommet igennem til Gitte, har hun flere handlemuligheder. Men først og fremmest fremhæver hun, at de har meget mere tid end deres sundhedsfaglige kolleger.

”Vi har som udgangspunkt 15 minutter per patient. Det gør jo, at vi kan møde dem på en helt anden måde end eksempelvis lægevagten, der kun har to minutter,” siger hun.

Hvad Gitte og kollegerne så gør, afhænger af patienten. Nogle har bare haft brug for at snakke med et menneske, der har tid til at lytte.

Andre ringer de til igen dagen efter for at følge op. Nogle tredje kan have behov for mere akut hjælp.

”Hvis vi vurderer, at de skal indlægges, så kan vi i samarbejde med en psykiatrisk bagvagt faktisk indlægge dem direkte til en psykiatrisk vurdering i psykiatrien. Så det er jo en kæmpe opgradering af det tilbud, der ellers har været til den her type patienter,” siger Gitte Schwartz.

At lære at vurdere, hvad en patient har behov for, har været en proces for Gitte. For hun skulle lige vænne sig til, at det hele foregik telefonisk, hvilket var sværere, end hun troede.

”For jeg kan jo ikke se dem. Jeg kan ikke se kropssproget, og jeg har ikke øjenkontakten. Det har jeg lige skullet vænne mig til,” siger hun.

”Og så kan jeg da godt savne at have et menneske ved mig fysisk i stedet for bare over en telefon. Men målet helliger så absolut midlet.”

Hvor er sosu-assistenterne?

I pressemeddelelsen fra Danske Regioner skriver de, at funktionen som psykiatrifaglig visitator kan varetages af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Men efter en rundringning til regionerne viser det sig, at det kun er i Region Midtjylland, at der er ansat social- og sundhedsassistenter i den funktion. Hvorfor det forholder sig sådan, findes der ikke et entydigt svar på.

Men for at forstå, hvad social- og sundhedsassistenter rent faktisk bidrager med i sådan en stilling, har Fagbladet FOA rakt ud til Shanti Kondrup, der udover at være oversygeplejerske også er hende, der har ansat Gitte og to andre sosu-assistenter.

”Det, jeg ved efter 25 år i psykiatrien, er, at sosu-assistenter er rigtig gode til relationsarbejde, til kommunikation og i det hele taget til at arbejde med mennesker i krise. De er gode til at observere adfærd og handle ud fra det,” siger Shanti Kondrup.

”Udover det er de vant til at kigge på ting som sociale problemer, misbrug og så videre. Så de har et meget praksisnært blik og er gode til at identificere, hvad der er det rigtige tilbud for patienterne.”

Ligesom Shanti Kondrup mener FOAs formand for Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen, at social- og sundhedsassistenterne i den grad har noget at bidrage med i den slags stillinger.

”Social- og sundhedsassistenter har rigtig mange socialfaglige kompetencer, hvor de blandt andet er rigtig dygtige til at lytte mere, end de taler,” siger hun.

”Og så ved de jo om nogen, hvor de kan guide dem hen – om det er til en akutmodtagelse, at få fat i en kontaktperson eller noget tredje. De kender jo systemet ved, at de tit har en ben inde på både det kommunale område og det regionale område – altså både hvor de her patienter bor, og hvor de bliver behandlet.”