Det tog fem år at få slettet optagelserne af Else – sådan går det på plejehjemmet i dag
Fem år efter de skjulte optagelser af Else er medarbejderne lettede over, at de er blevet slettet. Men frygten for igen at havne i mediernes søgelys sidder stadig i væggene.
i dag kl. 10.53
Fem år efter TV 2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” skal de omtalte skjulte optagelser fra plejehjemmet Kongsgården fjernes.
Det oplyste TV 2 til Journalisten den 20. august i år .
Østre Landsret besluttede, at TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen og journalist Michael Bech begge slap for bødestraf, men blev dømt for at krænke privatlivets fred.
Dommen rejser store spørgsmål om, hvorvidt og hvornår pressens mulighed for at dokumentere forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse må veje tungere end retten til privatliv.
Men på Kongsgården handler sagen også om noget andet: Den utryghed, som de skjulte optagelser har efterladt blandt medarbejderne.
Det har taget for lang tid
Retten til Elses privatliv endte altså med at vinde, men først efter fem år.
Tanja Martine Christensen er tillidsrepræsentant på plejehjemmet Kongsgården, hvor de sårbare optagelser af Else blev filmet i skjul. Hun har arbejdet på plejehjemmet siden 2008 og var tillidsrepræsentant fra 2014 til vinteren 2020 og igen fra foråret 2024.
”Det skulle aldrig været blevet filmet i skjul, og jeg undrer mig over, at det kan tage så lang tid at nå frem til en beslutning”, udtaler hun.
Da afgørelsen kom frem, var den første reaktion blandt medarbejdere og ledelse på plejehjemmet ”åh nej, hvad nu?”, fortæller Tanja Martine Christensen.
Først da personalet fik ordentlig besked om resultatet, åndede de lettet op.
For angsten for igen at stå i mediernes søgelys sidder stadig i væggene på plejehjemmet.
Personalet kan blandt andet mærke den, når pårørende italesætter behov på borgernes vegne eller irettesætter medarbejderne, fortæller Tanja Martine Christensen.
”Man kan ikke lade vær med at tænke over, hvilken konsekvens det nu skal have”, siger hun.
Det er på trods af, at der er sket en stor udskiftning blandt både personalet og ledelsen siden 2020. Tanja Martine Christensen har selv været ude at arbejde som planlægger og senere som konsulent, men vendte tilbage til Kongsgården i efteråret 2023.
Kunne genkende sine egne kollegaer
Tanja Martine Christensen kunne genkende sine kollegaer på optagelserne af Else, selvom de var slørede. Men hun kunne ikke genkende den behandling af borgerne, som optagelserne viste.
Hun var ikke alene om at være chokeret over, at en sådan forråelse foregik på Kongsgården.
”Man kan godt stille sig selv spørgsmålet, om det var blevet opdaget på andre måder, men jeg synes ikke, at metoden derhen var den rigtige”, konkluderer hun.
Blandt medarbejderne opstod der også en frygt for, at de selv var blevet filmet. På trods af at de var sikre på, at de ikke havde gjort noget, som ikke tålte dagens lys.
Alligevel var det ifølge Tanja Martine Christensen forkert at optage hendes kollegaer i skjul.
”Nogen har optaget dem, uden de ved det. Den del er jo ikke god”, siger hun.
Den utryghed, optagelserne har skabt blandt medarbejderne, er ikke rimelig, mener hun. Det har været svært ikke at vide, om det kunne ske igen.
Lignende følelser fortalte tidligere medarbejdere på Kongsgården om til Fagbladet FOA i 2022.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
Kan medarbejderne trygt sige fra?
Sagen rejser også et andet spørgsmål: Hvor trygt kan medarbejdere i ældreplejen sige fra og fortælle om problemer på deres arbejdsplads?
Det spørgsmål har været på den politiske dagsorden.
I 2025 indgik FOA og Aarhus Kommune en åbenhedsaftale, som skulle styrke de ansattes ytringsfrihed. Medarbejderne i kommunens ældrepleje skulle trygt kunne tale højt om problemer på arbejdspladsen uden frygt for repressalier.
Tanja Martine Christensen mener, at åbenhedsaftalen er en fin idé. Men om man reelt kan ytre sig uden konsekvenser, afhænger i høj grad af det forhold, den enkelte medarbejder har til sin leder, påpeger hun.
Erfaringen viser samtidig, at problemer nogle gange skal vokse sig meget store, før der bliver handlet, mener hun.
Det samme pegede fællestillidsrepræsentant Britha Lund Sørensen på, da aftalen blev indgået i 2025:
”Der er en oplevelse af, at der ikke bliver handlet på tingene, før de vokser sig til store sager, som vi jo har haft flere af i kommunen, som i den grad af trukket tænder ud. De kunne være undgået, hvis man havde lyttet ordentligt efter”, udtalte hun til Fagbladet FOA tilbage i maj 2025.
På Kongsgården har de i dag fået et godt psykologisk miljø, mener Tanja Martine Christensen. Hun understreger, at plejehjemmet har fået en ny og anderledes ledelse, som er tættere på de ansatte.
Vil hverken klandre kollegaer eller ledelse
”Jeg har megadygtige kollegaer, der er bare ikke nok af dem”, siger Tanja Martine Christensen.
På plejehjemmet vil medarbejderne gerne imødekomme alles behov, men ressourcerne rækker ikke. Det vil tillidsrepræsentanten hverken klandre sine kollegaer eller ledelsen for. Ifølge hende er det en afledt konsekvens af politiske beslutninger.
”Hvis man havde en til en normering, kunne vi gøre så meget mere og opfylde den enkeltes ønske om fx en daglig gåtur”, fortæller hun.
De fleste er på arbejde mellem klokken 8 og 13. Derfor er der for få hænder resten af dagen, fortæller hun.
Ifølge Tanja Martine Christensen handler det også om at forventningsafstemme med de pårørende, inden deres kære flytter ind.
Kongsgården er et bedre sted i dag
Siden 2020 har plejehjemmet Kongsgården flyttet sig på flere områder. Nogle medarbejdere er gået, nye er kommet til, og selvom chokket fortsat sidder i huset, er plejehjemmet i dag et meget bedre sted, mener Tanja Martine Christensen.
”Vi har en hel anden tilgang til samarbejdet mellem kollegaer og ledelse og med pårørende”, fortæller hun.
Nogle pårørende er mere engagerede end andre og tydeligere omkring deres ønsker. Om der er hænder nok til at opfylde dem, afhænger af politiske beslutninger, mener Tanja Martine Christensen.
Hun tror, at de skjulte optagelser af Else blev filmet ud fra desperation. For hvem har i virkeligheden lyst til, at hele Danmark skal se ens forældre eller bedsteforældre i så sårbar en situation, spørger hun.
”Hvordan det er endt så galt, er mere interessant, end at vise hele Danmark, det endte der”, udtaler hun.