Du har fri – men arbejdet kører videre i hovedet: Sådan trækker du stikket

Ni timer og 30 minutter om dagen.

Så meget selvbestemt fritid er det optimale for vores trivsel. Det fremhæver Hakon Mosbech i sin bog med henvisning til en analyse, der er lavet af Harvard-professoren Arthur C. Brooks.

Selvbestemt fritid er ikke bare den tid, hvor du har fri fra dit arbejde. Tiden, du eksempelvis bruger på huslige pligter, tæller heller ikke med. Det er altså den tid, du helt selv bestemmer over og kan bruge på det, du har lyst til. 

”De fleste ligger markant under det niveau. Man skal altså derfor ikke skamme sig over at holde fri og tage pauser. Mange danskere har såkaldt ’pauseskam’, men det er der bestemt ingen grund til, for al forskning viser, at når vi holder pauser og har fri, kommer vi til at arbejde bedre,” siger Hakon Mosbech. 

At holde godt fri behøver ikke kun at betyde, at du slænger dig på sofaen og slapper af.

Du kan nemlig også koble af ved at fordybe dig i en aktivitet, der kræver lidt af dig.

I forskningen kaldes det ’mestring’, forklarer Hakon Mosbech.

Det kan være, at du gerne vil lære, hvordan du får mere ud af dine højbede, strikke en rullekrave med ribkant eller kaster dig over det franske køkken. 

”Mestring er en kraftfuld måde at holde fri på. Det kan være hvilken som helst aktivitet, så længe det ikke relaterer sig til arbejde,” siger Hakon Mosbech. 

Det afgørende er altså, at du laver aktiviteten for din egen skyld, og at den opsluger din opmærksomhed, så dine tanker flytter sig væk fra arbejdet. 

”Det skal være noget, som man selv synes er sjovt, spændende eller meningsfuldt at lave, der absorberer hele ens nærvær. Samtidig skal det være noget, man føler, man begynder at blive bedre til, jo mere, man gør det.” 

Det kan være svært at holde godt fri, hvis arbejdsrelaterede bekymringer spøger.

Derfor foreslår Hakon Mosbech, at du træner din evne til selv at styre, hvornår bekymringerne får din opmærksomhed, og hvornår du retter fokus tilbage mod din fritid.

Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af en bekymringsdagbog.

”Hvis du har en bekymring, så skriv den ned, og find et konkret tidspunkt, hvor du vil forholde dig til den. Bekymringer er ofte en kilde til stress, så det er vigtigt, at du kommer disse bekymringsspøgelser til livs,” siger han. 

Du kan også vælge at afsætte et bestemt tidspunkt på dagen til dine bekymringer. Det kan eksempelvis være en halv time, hvor du giver dig selv lov til at tænke dem igennem. Når tiden er gået, skal du lægge bekymringerne fra dig. 

Hvis du skal holde godt fri, kræver det, at du får lov til at løsrive dig helt fra arbejdet.

”Ifølge en tysk professor og organisationspsykolog er der tre ting, der særligt spiller ind på, om vi faktisk restituerer, når vi holder fri. Nemlig motion, søvn og at du rent faktisk kobler helt af fra arbejdet,” siger Hakon Mosbech. 

Derfor kan det være en fordel, hvis du lægger telefonen væk, når du har fri. Telefonen kan nemlig gøre det svært at slippe arbejdet helt, fordi du både kan blive kontaktet og selv blive fristet til at tjekke arbejdsmailen eller vagtplanen, når du har fri.