Ingen skal dø alene – Nu bliver det lettere at finde en våger
Sidste år fik mere end 2.600 døende besøg af en frivillig våger. Ny hjemmeside skal sikre, at endnu flere kan få den samme tryghed i livets sidste øjeblikke.
10. februar
”Ingen skal dø alene,” lyder det fælles budskab fra Ældre Sagen og Røde Kors.
Derfor er de to organisationer nu gået sammen om at lave hjemmesiden vaagetjeneste.dk, der skal gøre det lettere at finde den nærmeste vågetjeneste.
Frivillige vågetjenester under Røde Kors og Ældre Sagen er langt fra en ny opfindelse.
De sidder hos dem, holder dem måske i hånden, så de kan mærke, at de ikke er alene.
Den første vågetjeneste under Røde Kors opstod på Bornholm og kan i år fejre 20-års jubilæum, og det er netop på klippeøen, at Plejecenter Snorrebakken jævnligt gør brug af tjenesten.
”Vi tilkalder en våger, når en beboer ligger på det sidste, og det bare er et spørgsmål om tid. De sidder hos dem, holder dem måske i hånden, så de kan mærke, at de ikke er alene,” fortæller Lissy Madsen, der er teamleder på plejecenteret.
Planlægger den sidste tid
Vågerne kommer både ud til beboere, som ikke har nogen pårørende, og til beboere hvor de pårørende har brug for et hvil, eller hvor familien bor langt væk.
I god tid har personalet fået afklaret, hvilke ønsker beboeren har til sin sidste tid.
”Vi snakker meget med beboerne om, hvordan det skal foregå, om der skal sidde nogen, og om det skal være familien eller nogle andre," forklarer Lissy Madsen.
Skaber tryghed på en travl vagt
Det er typisk om natten, at vågerne træder ind ad døren til Plejecenter Snorrebakken, og det skaber ikke kun tryghed for den døende, men også for personalet.
”Vi har én nattevagt til 30 beboere, så der er nok at se til. Det er en kæmpe hjælp, at vågerne kan sidde hos de døende og kan tilkalde hjælp, hvis der sker forandringer, når man ikke selv har ressourcerne til at være der hele tiden,” fortæller Lissy Madsen.
Når Plejecenter Snorrebakken har brug for en våger, ringer de til Røde Kors' tjeneste på øen, hvor der altid er en på vagt.
”Jeg vil absolut anbefale andre at bruge vågere. Det er en stor hjælp. Det er jo på frivillig basis, så man skal bare være glad for, at de kommer," understreger Lissy Madsen.
Målet er at blive landsdækkende
Klikker man på Danmarkskortet på hjemmesiden vaagetjeneste.dk, kan man se, at enkelte kommuner ikke har en vågetjeneste fra Røde Kors eller Ældre Sagen.
”Nogle steder findes der andre vågetjenester, som tilbyder hjælp og støtte. Andre steder er der slet ikke et tilbud, og der arbejder vi i fællesskab med Røde Kors på at starte nye vågetjenester, så tilbuddet kan blive landsdækkende” siger Mette Møller Kvisgaard, konsulent i frivilligafdelingen i Ældre Sagen.
De første vågekoner
Første gang man hører om vågekoner i Danmark, er i nogle optegnelser fra 1757, hvor det første egentlige sygehus i København blev grundlagt.
Dengang var det fattige kvinder, gerne enker, som om dagen var opvartningskoner og stuekoner og om natten sad ved de syge. Kvinderne skulle helst tilhøre den lutherske kirke.
Kilde: Røde Kors
Målet med den nye hjemmeside er både at udbrede kendskabet til tjenesten og gøre det nemmere og hurtigt at finde den nærmeste afdeling.
"Vågetjenesten er for alle døende, der har brug for støtte i den allersidste tid. Og man behøver hverken at være medlem af Røde Kors eller Ældre Sagen for at benytte tjenesten," forklarer Mette Møller Kvisgaard og fortsætter:
”Vågerne kommer ikke kun ud til døende, som ikke har familie, eller hvor de pårørende har brug for et hvil. Man må også gerne bruge dem, hvis de pårørende er utrygge ved at sidde alene hos et døende menneske. Her kan en våger være et anker af ro.”
Har du lyst til selv at blive frivillig våger, kan du melde dig på vaagetjeneste.dk
