Små greb, der kan skabe tryghed: Seks råd til dig, der er ny i demensplejen

For at give den bedste pleje er det vigtigt at have basal viden om demens og de symptomer, der kan følge med. 

Symptomerne udvikler sig over tid og kan variere fra person til person. De kan blandt andet komme til udtryk som: 

• Svækket evne til at huske (både minder fra fortiden og ting, der lige er sket)

• Problemer med sproget

• Besvær med at udføre praktiske opgaver

• Svært ved at orientere sig

• Ændringer i humør og adfærd

• Manglende sygdomsindsigt

Mennesker med demens kan også have sværere ved kommunikation og ved at aflæse mennesker og kropssprog. Derfor er det som medarbejder dit ansvar, at kommunikationen flyder. 

Læs videre og få de konkrete råd.

Når du skal hjælpe et menneske med demens, er det vigtigt at have for øje, at du ikke kan stille større krav, end borgeren har ressourcer til. 

Hvis en borger eksempelvis har svært ved at spise med bestik, kan du støtte personen til at spise med fingrene - frem for at blive ved med at forsøge med bestik. 

På den måde bliver kravene tilpasset, samarbejdet lettet og trivslen for borgeren større.

Fordi mennesker med demens kan have svært ved at kommunikere, er det dit ansvar at hjælpe borgeren med at forstå dit budskab - og at forstå, hvad borgeren forsøger at kommunikere.

Her får du en række anbefalinger, der kan gøre det lettere:

• Tal tydeligt

• Placér dig i øjenhøjde, mens du taler

• Brug få ord - og formuler dig i overskuelige sætninger

• Hold pauser i din tale, så borgeren kan nå at reagere

• Brug de ord, som borgeren selv bruger - også selvom de ikke altid er helt korrekte

• Undgå at stille for mange spørgsmål, som personen skal forholde sig til

• Forsøg at lade være med at irettesætte borgeren - det kan give en oplevelse af at have gjort noget forkert

• Vis tydeligt, at du lytter og forstår - også selvom personen taler usammenhængende

Det er forskelligt fra borger til borger, hvad der virker bedst.

Medarbejdere i ældreplejen har ofte travlt, og det kan komme til udtryk i hurtige bevægelser og et mere anspændt ansigt. 

Men kropssprog og mimik spiller en stor rolle, når det skal være nemmere for borgeren med demens at afkode, hvad du mener. 

Derfor er det vigtigt at udvise ro og tilpasse dit tempo til borgerens udfordringer og ressourcer. Tænk over: 

• Hints: Vis med dine bevægelser, hvad borgeren skal gøre. Hvis borgeren for eksempel skal have en jakke på, kan du tage fat i deres hånd og støtte bevægelsen ved at føre den ind i ærmet og på den måde guide personen.

• Spejling: Gør selv det, du gerne vil have borgeren til at gøre. Hvis personen for eksempel skal have noget at drikke, kan du sætte dig overfor og selv drikke et glas vand. Når du fører glasset op til munden, kan personen spejle sig i din handling og måske selv gå i gang med aktiviteten. 

Du kan skabe større tryghed ved at tage udgangspunkt i den borger, du skal hjælpe. Det kan du blandt andet gøre ved at leve dig ind i, hvordan borgeren oplever en situation. 

Ved at skifte perspektiv bliver det nemmere at forstå behov og reaktioner, og det er særligt nyttigt, hvis borgeren ikke selv kan sætte ord på det. 

Du kan gøre perspektivskiftet lettere ved at stille dig selv nogle særlige spørgsmål. 

For eksempel: 

• Hvordan oplever borgeren situationen lige nu?

• Hvorfor gør borgeren det, borgeren gør?

• Hvad prøver borgeren at fortælle mig?

• Hvad kunne borgeren godt tænke sig, at jeg gjorde eller forklarede lige nu? 

Hvis personen med demens viser modstand, kan det hjælpe at flytte deres opmærksomhed - for eksempel ved at tale om noget, de kan lide. 

Ved at tale om betydningsfulde minder, kan du også styrke dem i at huske deres identitet.

Et normalt symptom hos mennesker med demens er, at der kommer ændringer i humør, adfærd og følelser, når de vante rammer ændrer sig. 

Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at personen bliver ængstelig, irritabel eller siger ting på måder, de ikke plejer. Demens påvirker nemlig evnen til at vurdere, hvad der er passende opførsel i en given situation.

Hvis du oplever, at noget er svært eller ubehageligt, er det vigtigt, at du drøfter episoden med din leder eller dine kollegaer. På den måde kan du få sparring til, om der er noget, du kan gøre anderledes. 

Det er altid et fælles ansvar at finde løsninger i dit team - også selvom det er dig, der oplever udfordringerne.