Sådan kan du sikre familien bedre med et testamente

Colourbox

Har du styr på, hvem der skal arve dig, når du ikke længere er her? Få tips og tricks til, hvilke overvejelser du skal gøre dig.

i dag kl. 12.43

Det er med at holde tungen lige i munden, når snakken falder på testamenter.

Vidste du for eksempel, at det kræver, at du har skrevet et testamente, hvis din samlever skal arve efter dig?

Er du opmærksom på, at der kan være fordele ved at skrive et testamente, selvom du er gift?

Og er du klar over, at reglerne for, hvor meget søskende skal betale i boafgift, bliver ændret ved årsskiftet?

Hvem skal betale boafgift og hvor meget?

Skat fastsætter hvert år et bundfradrag, som angiver, hvornår der skal betales boafgift. I 2026 er bundfradraget på 392.300 kroner. Er den samlede arv mindre end dette beløb, skal der ikke betales boafgift. Er arven større gælder følgende regler:

Nul procent i boafgift:

Ægtefæller og registrerede partnere.

Velgørende organisationer.

15 procent i boafgift:

Børn, børnebørn, adoptivbørn og stedbørn.

Ægtefæller til børn.

Forældre.

Samlevende, som levede sammen med afdøde ved dødsfaldet, og som har boet sammen med afdøde i mindst to år, eller som venter barn, har eller har haft børn sammen.

15 procent i boafgift plus 25 procent i tillægsboafgift:

Søskende.

Nevøer og niecer.

Andre fjerne slægtninge.

Venner og bekendte.

Samlevende, som ikke opfylder betingelse om samliv eller fælles barn/børn.

Ved beregningen af tillægsboafgiften anvendes ikke bundfradrag. Tillægsboafgiften udgør 25 procent af det beløb, der er tilbage, når boets nettoformue er fratrukket boafgiften på 15 procent. Det betyder, at den samlede afgift ikke er 40 procent men 36,25 procent.

Fra den 1. januar laves reglerne om, så søskende – både halv- og helsøskende og søskende, som er adopteret af én eller begge forældre, ikke længere skal betale tillægsboafgiften, men kun boafgiften på 15 procent.

Fagbladet FOA har bedt Katrine Lindgaard Pedersen, chefjurist i Replik, om at komme med nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når det gælder oprettelse af testamente.

  1. 1

    Til dig, der er gift og har fælles børn

    Er du gift og har fælles børn, er det ikke livsnødvendigt, at du skriver et testamente, men der kan dog være nogle fordele ved det:

    Beskyt din ægtefælle

    Har I ikke skrevet et testamente, og bliver boet gjort op - det som i fagsprog hedder at skifte - skal børnene have 25 procent af den samlede formue. Men i et testamente kan I begrænse arven til tvangsarv, så børnene kun skal have 6,25 procent. På den måde får den længstlevende ægtefælle et større råderum.

    Særeje

    Vil du sikre, at de penge, som dine børn arver efter dig, ikke skal deles med deres ægtefælle ved skilsmisse, kan man skrive det ind som et særeje. Det er nogle gange lidt lettere, hvis det er ens forældre, der har bestemt, at det, man arver, er særeje, end at man selv skal bringe snakken op omkring ægtepagt med sin ægtefælle. Så har man givet arvingerne muligheden for selv at bestemme, om de vil dele arven eller ej i en eventuel senere skilsmisse eller separation, i stedet for at den per automatik skal deles.

    Båndlæggelsesklausul

    Som udgangspunkt får dine arvinger udbetalt den fulde arv, hvis de er fyldt 18 år, men du kan også skrive, at de først skal have pengene udbetalt, når de fylder 21, 23 eller 25 år. Du kan så vælge, at de skal have mulighed for at få dem inden, hvis pengene skal bruges til fast ejendom, uddannelse eller andre forudbestemte formål.

    Forældremyndighed

    Har I et ønske til, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis I begge dør, inden jeres barn er fyldt 18 år, så skriv det i testamentet. Det kan ikke garanteres, at det bliver den pågældende person, der får myndigheden, men der lægges vægt på jeres ønske i beslutningsprocessen.

    I testamentet kan I også lave en klausul om, at dem, der får forældremyndigheden, kan få rådighed over et beløb af arven, som kan bruges til børnenes forsørgelse.

  2. 2

    Til dig, der er samlevende

    Uanset hvor mange år du har boet sammen med din kæreste, og om I har børn, arver I ikke hinanden. Det er desværre en udbredt misforståelse.

    Så husk at lave et testamente, hvis I vil sikre hinanden.

  3. 3

    Til dig i en sammenbragt familie

    Har du eller din ægtefælle et barn fra et tidligere forhold, anbefales det, at I laver et testamente. Ellers kommer arvens fordeling nemlig til at afhænge af, hvem af jer der dør først og sidst.

    Har I ikke lavet et testamente, vil udgangspunktet være, at 25 procent af den samlede formue går til førstafdødes børn, mens 75 procent vil gå til den længstlevendes børn.

    Det er vigtigt, at I er opmærksomme på den problematik, da den kan danne grundlag for mange konflikter, som man kan begrænse ved hjælp af et testamente.

  4. 4

    Til dig, der er enlig og ikke har børn

    Har du ingen ægtefælle eller børn, er det dine forældre, der arver dig. Lever de ikke længere, så går arven til dine søskende.

    Men det kan jo være, at du har en bedre relation til din ene søskende, end du har til den anden, eller at du ønsker at donere pengene til et godt formål eller til nogle gode venner.

    Er det tilfældet, så skal du skrive et testamente.

    Og her er det vigtigt at være opmærksom på en lille finte. Har du en formue på omkring 750.000 kroner inklusiv pensioner, og skal dine arvinger betale den høje boafgift – fordi de er et par led ude – kan der være en økonomisk fordel forbundet med at testamentere penge til et velgørende formål.

    I stedet for at dine arvinger skal betale samlet 36,25 procent i boafgift til statskassen, kan du testere 30 procent af arven til en velgørende forening, som så dækker boafgiften. På den måde får dine arvinger 6,25 procent mere i arv.

    Mange foreninger nøjes ikke kun med at betale boafgiften, de dækker også udgiften til at lave testamentet, hvis du betænker dem.

    Du skal også være opmærksom på, at reglerne for, hvor meget søskende skal betale i boafgift, bliver ændret i den 1. januar 2027, så de ikke længere tilhøre den gruppe, der skal betale den høje boafgift.

  5. 5

    Hvordan laver man et testamente?

    Tag fat i en professionel, som har forstand på, hvordan man udarbejder et testamente, og som kan udfordre dine tanker, så alle nuancerne kommer med.

    Det anbefales også, at du tager en tur forbi notaren i byretten. Det sikrer nemlig, at testamentet bliver lagt ind i en database og automatisk kan søges frem, når du er afgået ved døden.

    Men husk, at notaren ikke er ekspert i arvelov. Deres opgave er at sikre, at du er i stand til at forstå betydningen af det som du er ved at oprette. Så at notaren har godkendt testamentet, er ikke ensbetydende med, at indholdet er i skønneste orden. Derfor er det en god idé at have en professionel med ind over.

    Du kan også droppe turen til notaren og lave et vidnetestamente, hvor to vidner på testamentet bekræfter, at du er ved dine fulde fem, da du skrev det. Men det kræver, at dine pårørende ved, hvor du har lagt dit testamente, så det kan findes frem ved din død.

    Det er en god idé at gå dit testamente igennem, når der sker store ændringer i dit liv. Det kan jo være, at du har fået børnebørn, som skal betænkes, eller at dit ene barn har fået en massiv gæld, som vil sluge hele arven.


Fagbladet anbefaler