Da det gik ud over datteren, sagde Karina fra: "Hvis du ikke stopper, så flytter vi"

”Jeg kan huske, hvordan firmabilen kom kørende ned ad vejen og ind i vores bil i indkørslen. Vreden lyste i hans ansigt, og jeg tænkte: ”Jeg kan ikke nå at flygte fra endnu et verbalt sammenstød,” sådan beskriver Karina Timm Mossin en aften i 2015.

I timerne inden havde hun flere gange talt med sin kæreste Jørn, der for hvert telefonopkald var blevet fuldere og mere usammenhængende.

Idet Jørn trådte ind i hjemmet, gik diskussionen i gang. Datteren Nanna prøvede at komme imellem, men hendes far var som en løve i et bur.

Hver gang Karina gik hen for at lukke terrassedøren for at lukke omverdens ører ude, åbnede Jørn den igen, så han kunne ryge.

Men parrets skænderi blev afbrudt af Nannas råb oppe fra førstesalen.

”Far, jeg er kun otte år. Jeg vil ikke have ødelagt min barndom.”

Et råb, der skulle vise sig at markere et vendepunkt.

Skjulte flasker i støvlerne

Karina Timm Mossin er selv opvokset med en mor, som udviklede et alkoholmisbrug, da Karinas mormor og morfar døde med kort tids mellemrum. På det tidspunkt var hun selv otte år.

Men det var ikke noget, man snakkede om.

”Det var først, da jeg kom på efterskole, at jeg opdagede, at der var noget galt. Hun begyndte at gemme tomme flasker på mit værelse. Der var flasker i mine støvler, og der lå flasker i de skuffer, hvor der ellers skulle være plads til mine t-shirts,” fortæller hun.

Som 18-årig flyttede Karina sammen med en mand, der også var glad for alkohol.

”Vi festede meget, da vi var unge, men da jeg som 20-årig fik vores første barn, stoppede jeg stort set med at feste, og jeg lagde mærke til, hvor meget han drak,” fortæller hun.

Parret fik to børn mere, men det var ikke kun familien, der voksede. Det samme gjorde kærestens glæde for alkohol.

”Han begyndte at blive meget verbal og slog ud efter mig en gang, mens vores børn var der. Jeg flyttede fra ham for at redde det, men han fortsatte med at drikke,” fortæller hun.

I stedet mødte hun Jørn, som var ungkarl. Sammen fik de datteren Nanna, der ligesom sin mor skulle opleve en forælder udvikle et alkoholmisbrug. Men som otteårig fik Nanna nok.

”Hendes råb gik lige i hjertet. Jeg var grædefærdig. Det gik op for mig, hvad jeg havde budt mit barn. Jeg fik ingen søvn den nat,” fortæller Karina Timm Mossin.

Den flotteste græsplæne

Da Jørn vågnede efter at have sovet sin brandert ud, kunne han ingenting huske.

”Jeg måtte fortælle ham, at han havde prøvet at smide mig ud af huset tre gange, og hvad Nanna havde råbt. Jeg sagde, at hvis ikke han stoppede, så flyttede jeg,” fortæller Karina Timm Mossin.

På det tidspunkt havde Jørn drukket tæt i fem år. For hvad, der begyndte med øl i festligt lag, var nu blevet en hverdagsting, hvor stopklodsen manglede.

”Da han skiftede arbejde og fik en dårlig chef, tog hans drikkeri til. Jeg opdagede, at han drak på vejen hjem, men han benægtede og blev meget vred, når jeg spurgte,” forklarer Karina.

”Han kom hele tiden med undskyldninger for at drikke. Når han havde slået græsset, skulle det fejres med en øl. Havde han klippet hæk, skulle det fejres med en øl. Naboerne sagde tit, at vi havde vejens mest nyklippede græs.”

Brug for støtte i skolen

Det var ikke kun i hjemmet, at øl blev et fast element i hverdagen. På arbejdet blev han en del af et team, hvor der blev drukket igennem, og når parret var til fest, røg promillerne hurtigt i vejret.

”Når jeg spurgte, om vi kunne lave en aftale om, at det var min tur til at drikke, så skyndte han sig at drikke tre øl, når vi kom frem, så han ikke kunne køre hjem,” fortæller hun.

Inderst inde havde Karina lyst til at skrige ud til omverdenen, at Jørn havde et problem, men i stedet fandt hun på undskyldninger.

”Jeg havde ikke lyst til, at folk skulle synes, at han var en skidt person. For han var ikke en skidt person. Han var en skidt person, når han drak,” fortæller hun.

Men drikkeriet begyndte også at sætte sit præg på resten af familien.

For at undgå diskussionerne derhjemme lagde hun ved siden af sit arbejde som pædagogisk assistent mange kræfter i frivilligt arbejde i den lokale boldklub, hvor datteren Nanna tog med.

”På et tidspunkt fik vi at vide, at Nanna havde brug for støtte i skolen, fordi hun havde problemer med både at læse og skrive. Vi forklarede det med, at der også var ordblindhed i familien,” fortæller Karina.

”Senere blev vi kaldt til samtale, fordi Nanna var begyndt at blive meget ked af det, vred og udadreagerende. Vi tænkte, at det nok var fordi, at hun var frustreret over, at hun havde problemer med at læse og skrive.”

Men Karina og Jørn skulle senere finde ud af, at forklaringen var en helt anden.

Konfronteret af naboen

I årene optil at Jørn kom fuld hjem og kørte ind i bilen i indkørslen, tog hans alkoholforbrug til i styrke.

Men konfronteret med hvad deres otteårige datter havde råbt, og at Karina ville flytte, hvis han ikke stoppede, lovede han, at det skulle slutte.

”Vi havde vejfest samme lørdag, og jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til, at vi skulle med. Men Jørn sagde, at jeg skulle være ganske rolig, han skulle nok styre sig,” fortæller Karina.

Til vejfesten begyndte en af naboerne, som havde været vidne til deres højlydte skænderier, at prikke til Karina og Jørn.

Her erkendte Jørn, at han havde et misbrug, og selvsamme nabo fik ugen efter Jørn tilknyttet et rusmiddelteam.

Åben og nøgen

Det blev startskuddet til, at Jørn gik i behandling og åbent fortalte både venner, kollegaer og familie, at han var alkoholiker.

En åbenhed der gjorde, at Karina også kunne åbne op for, hvilket forhold hun havde levet i.

”Det gav en kæmpe følelse af frihed. Det var tankevækkende, at mange af mine kollegaer fortalte mig, at de kendte til det fra deres egen familie eller venner,” fortæller Karina.

”De syntes, at det var en lettelse, at de kunne komme og snakke med mig om det. Min leder sagde, at jeg bare skulle sige, hvad jeg havde brug for.”

Men Karina mærkede ikke kun en følelse af lettelse, men også en følelse af sårbarhed.

”Jeg havde bygget et skjold og en facade op, som skulle pilles ned. Jeg følte mig nøgen og blottet i min ærlighed.”

Efter Jørn stoppede med at drikke, tabte Karina 40 kilo. Hun fik ro i sit hoved, mere energi og lyst til at være derhjemme.

Og Nanna havde ikke længere brug for støtte i skolen.

”Hun fortalte os, at hun ikke havde kunnet koncentrere sig i skolen, fordi hun havde brugt alt sin energi på at tænkte på, om hendes far havde drukket, når hun kom hjem, og om han var vred," forklarer Karina. 

Genskabt tilliden

Til september er det 11 år siden, at Jørn stoppede med at drikke. Det har krævet terapi og psykologtimer at genopbygge tilliden og troen på fremtiden.

”Det har taget mange år for Nanna at kunne få tilliden til sin far tilbage. Men de har virkelig fundet hinanden efter, at hun er flyttet hjemmefra,” fortæller Karina.

”Nanna og jeg har også skullet finde hinanden, for hvorfor gjorde jeg ikke noget som mor? Den dårlige samvittighed sidder i mig. Det er en del af vores liv, og en del af vores rygsæk.”

I løbet af årene har parret holdt foredrag og offentligt fortalt om det, de har været igennem.

”Hvis vi med vores historie kan hjælpe bare ét barn eller én familie, vil det være guld værd,” fortæller Karina.

Du bestemmer ikke

Står du i samme situation, som Karina gjorde, så har hun nogle råd.

”Jeg fik at vide af en behandler, at jeg aldrig kommer til at bestemme, om Jørn skal drikke eller ej. Det er hans valg. Men jeg kan træffe mine egne valg,” siger Karina.

”Og hvis du giver et ultimatum, så skal du også efterleve det. Du skal ikke sige, at du flytter, hvis drikkeriet fortsætter, og så blive boende, hvis det ikke stopper.”

En behandler anbefalede Karina, at hun skulle pakke en taske til sig selv og en taske til Nanna, og lave en aftale med en person, som de kunne kontakte døgnet rundt, hvis Jørn faldt i.

Karina er evig taknemmelig for, at de tasker aldrig er blevet brugt.

”Med min historik burde alle alarmklokker have ringet, da Jørn begyndte at drikke. Men i modsætning til min mor og eksmand tog Jørn handling og stoppede det igen,” siger hun.

”Den mand, jeg har i dag, er ham, jeg gerne vil blive gammel med.”