Har du fået forbud mod at ønske ferie på bestemte dage? Find ud af, om din chef kan forlange det

Nej. Som ansat må du altid gerne bede om ferie. Det har du ret til – også selv om det i sidste ende er din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår din ferie skal holdes.

Det er okay, at din arbejdsgiver siger, at der kan være travle perioder, hvor det kan være svært at opfylde alles ønsker. Men det er et problem, hvis din arbejdsgiver slet ikke vil have, at du kommer med ønsker til ferie i en nærmere angivet periode.

Din arbejdsgiver skal så vidt muligt tage hensyn til dine ferieønsker.

Din arbejdsgiver må bestemme, at du skal holde op til 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september til 31. december året efter. Du har dog ret til, at de 4 uger holdes i perioden 1. september til 31. august.

Som udgangspunkt kan din arbejdsgiver dog ikke bestemme, at du skal holde ferie, hvis du ikke har optjent nok betalt ferie, når ferien skal holdes – eller ikke kan nå at optjene den inden ferieårets afslutning d. 31. august.

Hvis du har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, som du ikke har nået at holde, kan din nye arbejdsgiver godt bestemme, at du skal holde den ferie.

Din arbejdsgiver skal give dig besked i god tid, før du skal holde ferie. Hvor lang tid før afhænger af, hvilken ferie der er tale om.

Du skal have besked om din sommerferie (hovedferien på 3 uger), senest 3 måneder før ferien begynder.

Den øvrige ferie (ferie udover hovedferien, 2 uger), skal du have besked om senest 1 måned, før ferien begynder. Hvis du for eksempel skal holde din 5. ferieuge fra den 21. november, skal din arbejdsgiver senest have givet dig besked den 20. oktober. 

Din arbejdsgiver må kun ændre din godkendte ferie i helt særlige tilfælde. Der skal være tale om en situation, som er meget alvorlig for arbejdspladsen, og som ingen med rimelighed kunne forudse – noget, der minder om en slags nødsituation.

Det skal både være uforudsigeligt for arbejdsgiveren, at situationen kunne opstå, og det skal være nødvendigt, at det lige præcis er dig, der skal på arbejde fremfor en af dine kollegaer.

Din arbejdsgiver kan ikke ændre din planlagte ferie, for eksempel fordi din kollega bliver syg eller siger op.

Hvis din ferie bliver ændret af din arbejdsgiver, har du ret til at få dækket det økonomiske tab, du får på grund af ændringen. Det kan for eksempel være udgifter til en rejse eller et sommerhus, du må afbestille.

Du har til gengæld pligt til at forsøge at begrænse dit tab så meget som muligt, for eksempel ved at afbestille så hurtigt som muligt.

Husk at din arbejdsgiver aldrig kan kræve, at du afbryder en ferie, der allerede er begyndt. Når du først er gået i gang med ferien, kan du ikke kaldes på arbejde.

Som ansat har du ret til at holde mindst 3 ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september. Det kaldes hovedferieperioden.

Hvis du gerne vil holde ferie i skolernes sommerferie – ligesom mange af dine kolleger – kan det ske, at din arbejdsgiver ikke kan give dig 3 ugers sammenhængende ferie på det tidspunkt, du ønsker.

I stedet for helt at sige nej til dit ønske, kan din arbejdsgiver foreslå, at du får 2 af de 3 uger i skolernes sommerferie, og at du så holder den sidste uge på et andet tidspunkt i hovedferieperioden.

I den situation er det dig, der bestemmer, hvad du vil. Du kan enten sige ja til at holde 2 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie og tage den sidste uge senere i hovedferieperioden, eller du kan vælge at holde 3 ugers sammenhængende ferie på et andet tidspunkt i hovedferieperioden, som ikke nødvendigvis falder sammen med skolernes sommerferie.

Selv om I laver en aftale om at ændre din hovedferie, kan I ikke aftale, at du slet ikke har sammenhængende ferie. Du skal altid mindst have 2 ugers ferie i træk. Vær opmærksom på, at en sådan aftale skal laves, når ferien planlægges. Der må altså ikke på forhånd laves en generel aftale om, at du aldrig holder 3 ugers sammenhængende ferie i sommerperioden, for eksempel når du bliver ansat.

En ferieuge er 7 kalenderdage. Det betyder, at ugen ikke behøver at starte på en mandag, men kan begynde på en hvilken som helst ugedag – for eksempel onsdag til tirsdag eller fredag til torsdag.

Det afgørende er, at der er 7 sammenhængende kalenderdage.

Ferie ud over de 3 ugers hovedferie kaldes øvrig ferie. Den øvrige ferie kan placeres, når som helst i hele ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september til 31. december året efter.

Du har dog ret til at holde mindst 4 ugers ferie i løbet af ferieåret, der løber fra 1. september til 31. august.

Med den sjette ferieuge har du lidt større frihed. Som udgangspunkt skal den lægges efter dit ønske. Du skal dog give din leder besked så tidligt som muligt om, hvornår du gerne vil holde den 6. ferieuge.

Den 6. ferieuge afholdes fra 1. maj – 30. april året efter. 

Hvis du overfører den sjette ferieuge til et nyt ferieår, skal du være opmærksom på, at den så mister sin særlige status.

Det betyder, at din leder – ligesom med de første fem ferieuger – kan bestemme, hvornår den skal holdes, medmindre I på forhånd har aftalt, hvornår den overførte sjette ferieuge skal afholdes.

Arbejdsgiveren skal så vidt muligt tage særligt hensyn til ansatte med børn i skolealderen, når ferien planlægges. Det betyder for eksempel, at arbejdsgiveren bør forsøge at lægge ferie, så du som forælder kan holde fri i en del af skolernes sommerferieperiode.

Det er ikke det samme som, at du altid har ret til ferie i præcis de uger, du ønsker. Men din arbejdsgiver skal gøre sig umage for at opfylde dine ønsker, hvis det kan lade sig gøre i forhold til bemanding, arbejdsopgaverne og hensynet til dine kolleger.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør arbejdsgiver kunne forklare, hvorfor hensynet til arbejdet eller andre ansatte vejer tungere i den konkrete situation.

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, kan du have ret til erstatningsferie.

Der er især to ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du så hurtigt som muligt give din arbejdsgiver besked om, at du er syg. Det skal du gøre på samme måde, som når du ellers melder dig syg på arbejdspladsen.

Det er vigtigt, fordi karensdagene først bliver regnet fra den dag, du melder dig syg. 

Derudover skal du kunne dokumentere, at du har været syg. Det kan for eksempel være med en lægeerklæring eller papirer fra et hospital. Du skal selv sørge for at få dokumentationen, også selv om din arbejdsgiver ikke spørger efter den, og du skal selv betale for den.

Erstatningsferien skal som udgangspunkt holdes i samme ferieår. Hvis du er syg i længere tid, så du ikke kan nå at holde erstatningsferien, kan ferien overføres til næste ferieår.

Bliver du rask igen, mens du stadig havde planlagt ferie, skal du huske at melde dig rask til din arbejdsgiver. Når du raskmelder dig, er det dig, der bestemmer, om du ønsker at holde resten af den planlagte ferie eller møde på arbejde.

Hvis du er syg, når ferien skulle begynde, er du feriehindret. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan kræve, at du holder ferie. Det gælder også, selv om du kun er delvist sygemeldt og for eksempel arbejder nogle få timer om dagen.

Bliver du syg, inden ferien begynder, er det vigtigt, at du melder dig syg efter de almindelige regler for sygemelding på arbejdspladsen, typisk senest ved arbejdstids begyndelse den første sygedag. Du kan så holde ferien senere i ferieafholdelsesperioden, når du igen er blevet rask.

Hvis du selv ønsker at holde ferien, selv om du er syg, forudsætter det, at du melder dig rask.

Hvis du oplever, at din arbejdsgiver ikke er imødekommende over for dine ferieønsker, kan du tale med din leder og bede om en forklaring på, hvorfor dine ønsker ikke kan imødekommes.

Hvis du fortsat oplever, at dine ferieønsker ikke imødekommes, bør du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening.

De kan vurdere, om reglerne om ferie – for eksempel hensyn til børn i skolealderen og hovedferie – bliver overholdt, og hjælpe dig med, hvordan du går videre.