Liselotte tager en badebold med på arbejde: Den gør de svære samtaler lettere

Svære samtaler med en borger kan være så svære at tage hul på, at man ender med at gå som katten om den varme grød. Eller helt undgår dem af frygt for, hvordan borgeren vil reagere.

Sådan har Liselotte Jensen også haft det i sit arbejde som bostøtte på et botilbud.

Men i dag har social- og sundhedsassistenten fået et noget usædvanligt redskab til de svære samtaler: En stribet, seksfarvet badebold.

”Det er jo helt ufarligt at snakke om en badebold,” forklarer Liselotte.

Badebolden kom ind i hendes arbejdsdag, efter hun i efteråret 2025 gennemførte et kursus i ’Resome-metoden’, der er udviklet af den tidligere social- og sundhedsassistent Ann Ræbild. En metode, hvis opgave er at skabe dybere relationer mellem borgere og personale.

Siden da har flere af redskaberne fra kurset fået en vigtig rolle i Liselottes arbejde med borgerne. Deriblandt badebolden.

En af redskaberne fra Resome er nemlig navngivet ’badebolds-metaforen’. Badebolden bruges som et billede på, at to personer kan kigge på den samme situation, men se noget vidt forskelligt, uden at nogen nødvendigvis skal have ret.

På trods af, at badebolden i selve kursusmaterialet blev præsenteret som en metafor, så har Liselotte gode erfaringer med at medbringe en fysisk badebold, når hun besøger borgerne.

Liselotte bruger ofte badebolden i situationer, hvor hun ved de unge kan reagere negativt eller blive frustrerede. 

”Det kan være inden møder med en sagsbehandler i kommunen, hvor de unge til tider kan være negativt indstillet, fordi de førhen har haft en dårlig oplevelse”

Der oplever hun, at værktøjet kan være med til at mindske konflikt.

”Når jeg bruger badebolden, så forstår borgeren, at det jeg siger skyldes, at jeg ser på badebolden fra den anden side. Det er ikke et personligt angreb på dem. Jeg belyser blot sagen fra en anden side,” forklarer hun.

Og for Liselotte er der ingen tvivl om, at badebolden virker – både for hende selv og beboerne.

"Min tilgang til de svære samtaler har ændret sig. Det er ikke længere så skræmmende at tage de svære samtaler, fordi der er et fælles tredje at tale om,” forklarer hun og fortsætter:  

”Før kunne man helt undgå en samtale, fordi man fornemmede, at der ville komme bål og brand, hvis man tog et specifikt emne op,” fortæller Liselotte Jensen.

De svære samtaler 

I dag oplever hun, at det med badebolden er muligt at tage de svære emner op, uden nødvendigvis altid at blive mødt af modstand. Det mærker hun blandt andet hos en ung beboer, der tidligere kunne reagere voldsomt i mødet med myndighederne, hvorfor der ofte var vagter til stede.

”Der er ikke vagter på længere, ” forklarer Liselotte og uddyber:

”Før havde han en voldsom stemmeføring og retorik til møderne. Med badebolden har vi kunne tale om de ting uden, at det blev et angreb på ham,” fortæller hun. 

For Liselotte Jensen har Resome ikke kun givet hende en række konkrete redskaber til arbejdet med borgeren. Det har også været med til at sikre et ”fælles sprog” blandt kollegaerne på arbejdspladsen.

”Jeg bruger mindre tid på at forklare, hvad det er, jeg mener, når vi nu har fået en fælles værktøjskasse,” forklarer hun.

Ifølge hende, har det fælles sprog styrket det kollegiale samarbejde og gjort arbejdsdagen betydeligt ”nemmere”, da der med ens tilgange til blandt andet konflikthåndtering opstår færre misforståelser.

Et fælles sprog

Udover badeboldsmetaforen er der også flere andre redskaber og simulationsvideoer, der kan findes på den digitale læringsplatform.

Et eksempel er klædeskabsmetaforen som billede på borgerens indre liv. Her bliver tøjet i klædeskabet et billede på de traumer, der er blevet gemt væk.

"Den handler om at tale om de ting fra fortiden, der gør, at livet er svært i dag. Man tager en ting ud af klædeskabet af gangen og taler om det," siger Liselotte og tilføjer:

"Når det bliver lagt tilbage igen, så finder borgeren ofte ud af, at det måske ikke var så farligt at tale om," forklarer hun.

Redskaberne bruges typisk i forlængelse af hinanden i samspil med borgeren. Fælles er, at de alle har relationen i centrum, hvilket ifølge Liselotte også er nøglen til at få succes med metoden.

”Er der ingen relation, så kommer du ingen steder,” understreger Liselotte.