Vil du på efteruddannelse? Nyt tilskud gør det billigere for din arbejdsplads
Vil du være leder eller oplæringsvejleder? Et nyt tilskud skal gøre det billigere for din leder at sende dig afsted på efteruddannelse. Se her, hvilke uddannelser og kurser, der er omfattet af aftalen.
i dag kl. 15.32
Du er måske før blevet mødt af et nej, når du har spurgt din leder om du kan komme på kursus, fordi det er bøvlet at finde en vikar og økonomien til at dække vikartimerne.
Et nyt tilskud skal nu gøre det lettere at sige ja.
Den Kommunale Kompetencefond har nemlig lanceret en ny tilskudsordning, der sikrer din arbejdsplads midler til vikardækning, når du skal afsted på efteruddannelse.
Helt konkret betyder det, at din arbejdsplads dermed både kan få VEU-godtgørelse, der dækker en del af lønudgiften til dig, og det nye tilskud, der gives som en fast takst til vikardækning.
Hvad er en VEU-godtgørelse?
- VEU-godtgørelsen er en økonomisk støtte som du kan søge, hvis du skal på efteruddannelse. Den kan du søge HER.
- Det er kun muligt for dig at søge støtten, hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dig løn imens du er afsted. Forholder det sig sådan, at du får udbetalt løn, så er det derimod din arbejdsgiver, der kan søge godtgørelsen som tilskud til din lønudgift.
- Godtgørelsen følger en fast takst, hvilket betyder, at den ikke nødvendigvis kan dække alle udgifterne for din arbejdsgiver.
Tilskuddet kommer til at gælde for alle ansatte på en overenskomst mellem KL og FOA.
Nedenfor kan du se et udpluk af de forhåndsgodkendte uddannelser og kurser, som du kan søge vikarstøttedækning til gennem den Kommunale Kompetencefond.
Det ovenstående er blot få af mange eksempler på, hvilke kurser og uddannelser, der er forhåndsgodkendt. Du kan finde hele listen HER. Den skal ikke ses som fastlåst, da der med tiden kan blive både tilføjet og/eller fjernet uddannelser og kurser.