Holdtrøjer og kampråb: Her styrker de samarbejdet ved at tyre skumbolde efter hinanden

En skumbold flyver gennem luften og rammer social- og sundhedsassistenten Mathilde Kaastrup Sørensens ben.

Hun ved godt selv, hvad det betyder. Hun er død.

Med kampgejsten intakt tilslutter hun sig høvdingen og de andre døde holdkammerater bag modstanderholdets felt.

”Det er en sjov og uformel måde at mødes på tværs af faggrupper og arbejdspladser. Håbet er, at det vil styrke vores tværfaglige samarbejde i fremtiden,” siger Mathilde.

Normalt taler Mathilde og hendes kollegaer mest i telefon med de andre social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, pædagoger og ergoterapeuter fra botilbud, aktivitetstilbud og Rusmiddelcenteret i Viborg.

Men i dag møder de hinanden til en høvdingeboldturnering, som hun har stablet på benene med sin kollega, social- og sundhedsassistenten Maiken Guldhammer Vinther Nielsen.

”Vi arbejder med mange af de samme borgere og problemstillinger, men det er sjældent, at vi fysisk møder hinanden. Det er vigtigt at have et godt samarbejde, når vi sender borgere imellem de forskellige tilbud i kommunen,” fortæller Maiken.

De to social- og sundhedsassistenter håber på, at nøglen til at lære hinanden bedre at kende skal findes i en idrætshal, hvor skumbolde, kampråb og holdtrøjer er involveret.

Kampgejst og high fives

I to timer danner Viborg Stadion Center rammerne for høvdingeboldturneringen, som foruden en kåring af vinderholdet også har præmier til årets fighter, holdånd og kampråb.

”Høvdingeboldturneringen handler om meget mere end at vinde. Vi ville gerne appellere til, at folk går ind i det med humor, god energi og en lyst til at heppe på hinanden,” fortæller Mathilde.

Mange af de fremmødte hold har lavet kampråb og holdtrøjer. Et hold har endda lavet en indløbssang og deler high fives ud, når de går ind på banen.

”Det er fantastisk at se, hvor meget folk har gjort ud af det. Det er over al forventning,” fortæller Maiken.

Vagtplan skulle gå op

Det har taget mange måneder at forberede dagen i dag. Foruden indkøb af præmier og forberedelse af goodiebags er der en anden ting, der har skullet gå op: Vagtplanen.

For når op mod 70 medarbejdere tager til høvdingeboldturnering, kræver det planlægning.

”De fleste af os, der er her i dag, har enten været på arbejde tidligere i dag eller skal tilbage, når den sidste kamp er spillet. Så det er jo vildt fedt, at det har kunnet lade sig gøre som en del af arbejdstiden,” siger hun.

Der er selvfølgelig nogen der ikke kunne deltage i dagens høvdingeboldturnering, fordi de skulle blive på arbejdspladsen og være sammen med borgerne.

”På alle kommunens tilbud har der stadig været personale, som har dækket ind, mens vi var væk. Men det kan være de kan komme med næste gang i stedet for,” siger Mathilde.

Håber på at gentage succesen

Den sidste kamp er fløjtet af, og de fleste er forduftet fra hallen. Tilbage står Mathilde og Maiken med store smil.

Og det er på trods af, at ingen af dem løb med sejren.

”Jeg er jo normalt et konkurrencemenneske, men jeg er faktisk ikke ked af, at vi tabte – for det blev jo en kæmpe succes,” siger Mathilde.

Maiken er enig.

”Vi håber at få lov til at gøre det til en fast tradition at mødes en gang om året til en høvdingeboldturnering,” tilføjer hun.

Men har det at skyde bolde efter hinanden og lave kampråb styrket samarbejdet som håbet?

Det har Mathilde et klart svar på.

”Ja, det har det helt sikkert. Vi har fået et større kendskab til hinanden, og det vil helt sikkert gavne os på sigt,” fortæller hun.