Bleen giver besked: Men teknologien ved ikke altid, hvilken pleje borgeren har brug for
Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens begår fejl? En forskningsopsamling peger på etiske dilemmaer i ældreplejen.
i dag kl. 18.34
En strimmel på indersiden af bleen registrerer, hvor fyldt den er. En lille boks på ydersiden sender besked til personalet, når det er tid til at skifte.
Men personalet skal stadig vurdere, om borgeren har brug for at blive skiftet, før beskeden kommer.
Blesensoren er et eksempel på, hvordan teknologi bliver brugt i ældreplejen. Med kunstig intelligens – også kaldet AI – får medarbejderne flere redskaber, der kan understøtte deres beslutninger.
Men det rejser også et dilemma: Hvordan sikrer man, at teknologiens anbefalinger ikke kommer til at veje tungere end medarbejdernes faglige vurderinger?
”Hvis medarbejdere i stigende grad læner sig op ad teknologiens anbefalinger, opstår spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret, når noget går galt. Samtidig kan der være risiko for, at borgeres egne ønsker eller medarbejderes faglige vurderinger får mindre plads.”
Det fortæller Agnete Meldgaard Hansen, som er lektor ved Roskilde Universitet og forfatter til undersøgelsen.
Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens (AI) er teknologi, der kan løse opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens.
AI kan blandt andet analysere store mængder data, genkende mønstre og komme med anbefalinger.
I ældreplejen kan teknologien eksempelvis bruges til at opdage fald, hjælpe med dokumentation og understøtte medarbejdernes beslutninger.
Kilde: CAISA og Digitaliseringsstyrelsen
Kan ikke erstatte medarbejdernes faglighed
Selvom kunstig intelligens kan hjælpe social- og sundhedsfagligt personale med at træffe beslutninger, understreger faglige organisationer og medarbejdere, at ansvaret for de konkrete beslutninger fortsat ligger hos personalet.
Det fremgår af forskningsopsamlingen, som samtidig peger på en risiko for, at medarbejderne kommer til at stole så meget på teknologiens anbefalinger, at de tilsidesætter deres egne faglige vurderinger.
Og det er et af de største opmærksomhedspunkter ifølge Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
”Du må aldrig nogensinde lægge din faglige kasket på hylden, hvis du får hjælp af AI. Det skal bruges som et værktøj i plejen, men det må ikke erstatte den faglige fornuft,” fortæller hun.
Kan frigive tid
Selvom den øgede brug af kunstig intelligens i ældreplejen er dilemmafyldt, er der en god grund til, at den kan blive et værdifuldt værktøj.
For håbet er nemlig, at den skal frigive tid til omsorg og generelt være en hjælp i medarbejdernes hverdag.
Og netop det er meget velkomment, fortæller Tanja Nielsen.
”Det er jo en gave, at vi kan få nogle hjælperedskaber, som kan frigive mere tid til den borgernære velfærd. Især fordi vi kommer til at mangle kollegaer i fremtiden.”
Men ifølge forskningsopsamlingen er det ikke sikkert, at kunstig intelligens både kan spare tid og give borgerne bedre omsorg.
Derfor er det ifølge Tanja Nielsen vigtigt, at man som personale går ind og kigger på, hvilke teknologier der giver mening at bruge, og hvilke der ikke gør.
”Kunstig intelligens må ikke erstatte menneskelig kontakt, fordi det kan have en stor konsekvens for borgernes ensomhed. Det er vigtigt, at man melder tilbage til dem, som sidder med systemerne i kommunerne, hvis der er noget teknologi, som ikke giver mening at bruge,” siger Tanja Nielsen.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
