Hvem tæller med? Sådan skal du forstå minimumsnormeringer

I alt sin enkelthed går loven om minimumsnormering ud på, at kommunerne siden den 1. januar 2024 har været forpligtet til at sikre én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven.

Aftalen blev vedtaget tilbage i december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

I den oprindelige aftale var der et krav til kommunerne om at opgøre minimumsnormeringer i daginstitutioner på institutionsniveau, men det krav valgte regeringen efter ønske fra Kommunernes Landsforening i foråret 2024 at droppe.

Argumentet var, at en sådan opgørelse tog lang tid og kostede meget personale.

På baggrund af data fra kommunerne laver Danmarks Statistik årligt en opgørelse over forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Hvordan udregningen skal laves, er besluttet i Folketinget.

Udregningen er det, man kalder en ressourceopgørelse.

Den afspejler ikke, hvordan det ser ud mandag morgen klokken 8 eller onsdag klokken 16. Men hvordan den generelle fordeling har været hen over hele året. 

I udregningen af børnene kigger man på den periode, det enkelte barn har været indskrevet, og hvor mange timer barnet er indskrevet på. På den måde får man et billede af, hvor meget barnet ’fylder’ i institutionen.

Lad os tage et eksempel.

Har et barn været indskrevet hele året, men på deltid, tæller barnet som et halvt fuldtidsbarn.

Det samme gør sig gældende, hvis barnet kun har været indskrevet på fuldtid et halvt år.

Har barnet været indskrevet i hele perioden på fuldtid, gælder det som et fuldtidsbarn, selvom barnet måske ikke er i institutionen fra den åbner, til den lukker.

Man kigger altså på, hvor mange timer barnet er indskrevet på, men ikke på, hvor mange timer barnet reelt er i institutionen.

Samme beregning laver man af det pædagogiske personale, som omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever herunder vikarer for pædagogisk personale.

I beregningen kigger man på, om man har været ansat i hele perioden, hvor mange timer ens ansættelse lyder på, og hvilken stillingsbetegnelse man har.

På den måde får man et indtryk af, hvor meget personale der er til stede blandt børnene, men alle vægtes ikke lige højt.

Eksempelvis vægtes en pædagogisk leder som 0,85, fordi lederen ikke bruger al sin tid sammen med børnene, men også har administrative opgaver.

Når det pædagogiske personale omregnes til fuldtidspersonale, ser det sådan her ud:

• Pædagogisk personale tæller som 1
• Pædagogiske ledere tæller som 0,85
• Pædagogstuderende i lønnet praktik tæller som 0,43
• Pædagogiske assistentelever tæller som 0,24.

Har man et tillidserhverv, bliver der også korrigeret i tallet, da man også har opgaver, hvor man ikke er sammen med børnene.

Når Danmarks Statistik laver beregningen, trækkes der data fra lønsystemet. Af det system fremgår det ikke, om man har været væk fra stuen i forbindelse med forældresamtaler eller efteruddannelse.

På samme måde bliver fravær ikke fratrukket, når børn eller personale på grund af sygdom eller ferie ikke har været i institutionen. Men der korrigeres for personale, der har været på barsel.

Beregningen giver ikke et indblik i, hvordan normeringen ser ud på den enkelte stue eller i den enkelte institution, men den viser, hvordan det ser ud på kommunalt niveau. 

På den måde kan man se, hvor mange ressourcer der bliver tildelt det pædagogiske område i en given kommune, om der sker en udvikling i normeringen, og om den enkelte kommune overholder de lovkrav, der gælder på området.