I 2026 får vi to ulige uger i træk: Det betyder det for din vagtplan
En ekstra uge i slutningen af året kan påvirke dine vagter, arbejdstimer og tillæg. Her er det, du skal være opmærksom på.
i dag kl. 16.39
Måske har du allerede lagt mærke til, at der er noget i kalenderen for 2026, som er anderledes end det plejer.
I år er der nemlig 53 uger i stedet for de sædvanlige 52 – og det kan altså give problemer, når vagtplanen skal gå op, eller hvis du har delebørn i en 7/7-ordning.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
Vi har derfor spurgt seniorkonsulent for overenskomstområdet i FOA, Lis Svanberg, om, hvad du skal være opmærksom på, når vi i 2026 kan se frem til to ulige uger i træk.
Det kan du blive klogere på i guiden her.
-
1
Hvorfor er der 53 uger i år?
Selvom det i daglig tale forlyder, at vi har 365 dage på et år, er det faktisk ikke helt præcist.
Antallet af dage på et år bestemmes nemlig ud fra, hvor lang tid Jorden er om at bevæge sig rundt om Solen – og det er den faktisk 365,25 dage om.
Det betyder, at vi hver fjerde år har skudår og derfor en ekstra dag i februar. Samtidig opbygger vi over tid overskydende dage, da 52 uger på et år kun svarer til 364 dage.
Hver femte eller sjette år står vi derfor i en situation, hvor ugeantallet når op på 53 uger – og det kan altså have betydning for dig, som har dit liv indrettet efter lige- og ulige uger.
-
2
Hvordan går vagtplanen op?
Der er ikke en bestemt formel, som arbejdspladsen skal følge for at få vagtplanen til at gå op, fortæller Lis Svanberg.
Nogle ledere vælger for eksempel at dele uge 53 op i to, og andre vælger at dække nogle af de overskydende vagter med vikarer.
For dem, der udelukkende arbejder i vagtrul, hvor man arbejder i en uge og holder den næste fri, er der især et større regnestykke, som skal gå op. Der skal lederen nemlig være ekstra opmærksom på at overholde fridøgns- og hviletidsregler i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.
"Lederen skal sørge for, at timerne i normperioden stemmer overens med medarbejderens gennemsnitlige timeantal om ugen," fortæller Lis Svanberg.
Det er også din leders ansvar at planlægge, så timerne går op ved normperiodens afslutning.
-
3
Hvornår skal vagtplanen lægges?
Det er forskelligt, hvilke regler din arbejdsgiver skal overholde i forhold til ændringer i vagtplanen.
Hvis du arbejder inden for det kommunale døgnområde, gælder det dog oftest, at du skal kende din vagtplan otte uger før, og for det regionale døgnområde er det fire uger.
Det fortæller Lis Svanberg.
"Det er en virkelig god idé at tjekke op på, hvad der står i ens arbejdstidsaftale. Både i forhold til, hvornår vagtplanen skal ligge klar, og om du har ret til tillæg, hvis din leder ændrer i dine arbejdstider for at tilpasse sig den ekstra uge," uddyber hun.
Du skal tjekke din arbejdstidsaftale i din overenskomst for at se, hvad der præcist gælder for dig.
-
4
Skal man arbejde mere?
Hvis din leder gerne vil lukke hullerne i vagtplanen ved at give dig overarbejde, skal du varsles i forvejen. Hvor lang tid i forvejen du skal varsles, fremgår af din arbejdstidsaftale.
Det kan dog blive en dyr løsning for arbejdspladsen, fortæller Lis Svanberg.
"Du skal have tillæg for overarbejde, hvis du arbejder mere end det, du er ansat til," uddyber hun.
I tilfælde af overarbejde er det din arbejdsgiver, som bestemmer, om det skal afvikles som frihed eller udbetales som løn.
-
5
Hvad kan man selv gøre?
Lis Svanberg anbefaler allerede nu at tage fat i sin leder og tillidsrepræsentant og gøre opmærksom på, at der i år er 53 uger. På den måde kan man i god tid få en snak om, hvordan de ekstra vagter dækkes.
"Man kan for eksempel tage det op som et punkt på et personalemøde, så alle bliver inddraget i planlægningen og kan komme med input til, hvordan man får regnestykket til at gå op," siger hun.
Ved at tage samtalen tidligt er chancen større for at finde en løsning, som fungerer for alle parter – og så undgår lederen at skulle lappe hullerne i vagtplanen i sidste øjeblik.
