Når hjemmet bliver et hospital: Sådan navigerer du i de etiske dilemmaer
Flere og flere plejeopgaver flytter fra hospitalet til private hjem. Det giver nogle faglige og etiske udfordringer.
i dag kl. 09.48
Forestil dig en fin gammel lejlighed, hvor et ægtepar har levet sammen i årtier.
En imponerende lysekrone hænger over det solide spisebord, og minderne om et langt fælles liv er til stede overalt på vægge og møbler.
Men lige ved siden af spisebordet – stadig på det ægte tæppe – står en kolossal plejeseng og et dropstativ. Og en af spisebordsstolene er skiftet ud med en bækkenstol.
Noget virker helt forkert, og det er ikke bare den ældre kvinde, som ligger i plejesengen, og hendes raske mand, der kan mærke det.
Nogle vader bare ind, mens andre banker på og tager hensyn til, at der er en rytme i et hjem, som bliver forstyrret
Lisbeth Aaskov Falch, lektor på Professionshøjskolen Absalon
Eksemplet er taget fra virkeligheden og stammer fra det analysearbejde, lektor på Professionshøjskolen Absalon Lisbeth Aaskov Falch har lavet, efter at hun i en periode fulgte tværfaglige teams i tre kommuners hjemmepleje.
Behandling i hjemmet bliver nemlig mere og mere udbredt. Hospitalet flytter groft sagt ind i private hjem, som dermed bliver en slags arbejdsplads for de sundhedsprofessionelle, og det stiller nogle særlige krav til dem.
”Ældre er ikke en stor grå masse. Det er mange forskellige mennesker i meget forskellige rammer og med helt forskelligt levede liv,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”Derfor er det vigtigt, at man tager nogle drøftelser i de enkelte grupper af fagprofessionelle: Hvordan skaber vi en forsvarlig arbejdsplads i de enkelte hjem, samtidig med at vi sikrer, at borgerne stadig oplever at have selvbestemmelse?”
Tiden, man bruger på de indledende refleksioner, er godt givet ud, for den hjælper til at undgå de værste frustrationer og konflikter – og sikre den bedst mulige pleje.
Når Lisbeth Aaskov Falch holder oplæg om de etiske problemstillinger ved hjemmebehandling, er der fire områder, hun råder social- og sundhedsansatte og deres kolleger i plejen til at tænke over og tale om.
De fire fokusområder kigger vi nærmere på her:
-
1
Det fysiske
Hjemmet har en fundamental betydning for næsten alle mennesker. Det er her, man føler sig tryg, og det er her, man er privat. Der er også forskel på, om man inviterer fremmede ind i køkkenet eller soveværelset.
Når hospitalet flytter ind i hjemmet, udfordres de grænser.
”Det er vigtigt at huske, at forskellige rum har forskellige betydninger for dem, der bor i hjemmet,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”Når man har en plejeopgave og en køreliste, der skal overholdes, kan man godt komme til at tage for givet, at man bare kan gå lige ind på badeværelser og i soveværelser. Men så glemmer man, at noget måske stadig bør være privat.”
Et soveværelse er noget af det mest private, man har. Colourbox Hun fortæller om en vellykket forhandling med en ældre kvinde, som for første gang skulle modtage pleje i eget hjem. Her aftalte man, at plejepersonalet kun kom i stuen og køkkenet. Resten af hjemmet var der ingen adgang til.
”Det er meget relevant at være opmærksom på rums betydning og de vidt forskellige rammer, folk har,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”For nogle kan det også være grænseoverskridende, at hjemmeplejen parkerer i indkørslen, fordi den også føles som en del af det private hjem.”
-
2
Det materielle
Når behandlingen skal foregå i private hjem, skal hjemmene ofte indrettes anderledes. Der skal være plads til plejeudstyr, og vejledninger skal måske sættes op på låger eller lignende.
”Indretningen af hjemmet afspejler det liv, der er levet,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”Der er ofte bestemte møbler og pyntegenstande, som har særlig betydning. Derfor er det vigtigt at tage borgeren med på råd, når der flyttes om på noget.”
Størrelsen på rummene betyder også noget – hvis soveværelset for eksempel er for småt til en hospitalsseng, skal man tænke grundigt over, hvor den placeres i stedet. Og så vidt muligt tage borgeren med på råd, så det ikke opleves som et stort tab af identitet.
-
3
Tiden
Døgnrytmen i et hjem bliver en anden, når der skal foregå behandling på faste tidspunkter – som nogle gange ikke ligger så fast alligevel.
”Jeg oplever, at det er meget forskelligt fra fagprofessionel til fagprofessionel, hvordan man kommer ind ad døren,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”Nogle vader bare ind, mens andre banker på og tager hensyn til, at der er en rytme i et hjem, som bliver forstyrret.”
Colourbox Hun understreger, at der selvfølgelig er nogle professionelle behov, der skal tilgodeses, men at man kommer længst, hvis man også tager hensyn til borgeren – og borgerens pårørendes – behov:
”Det handler om, at der stadig skal være en følelse af selvbestemmelse og selvstændighed.”
-
4
Det sociale
Et hjem er også stedet, hvor borgerens sociale liv har foregået – og stadig skal have mulighed for at foregå, selv om der også skal udføres pleje.
”Det kan godt betyde noget for, hvor tilbøjelig en ældre er til for eksempel at invitere venner og familie på besøg i hjemmet, hvis det skal indrettes anderledes, og man risikerer afbrydelser fra plejepersonale,” siger Lisbeth Aaskov Falch.
”Og hvis man bor småt, bliver ændringerne i indretningen langt tydeligere end, hvis man bor i noget større og kan gemme diverse udstyr væk på et værelse.”
Også her er det vigtigt at tænke på den eventuelle pårørende, som også får sit hjem og sin døgnrytme ommøbleret.
”Det kan også komme meget forskelligt til udtryk. Nogle pårørende assisterer på en måde, som de fagprofessionelle oplever som konstruktiv, mens andre forsøger at holde fast i deres eget liv og måske bliver siddende og lader som ingenting, mens de læser avis.”
Lisbeth Aaskov Falch har blandt andet taget udgangspunkt i den norske psykolog Kirsten Thorsens arbejde, når det handler om de fire aspekter ved et privat hjem.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
