Bjørn frygtede kollegernes reaktion: “Jeg skulle have gjort det for lang tid siden”
Det var ikke planen, at Bjørns kollegaer skulle vide, at Bjørn og hans partner var i fertilitetsbehandling. I dag ville han ønske, at han langt tidligere havde åbnet op om det, der fyldte.
i dag kl. 10.38
For nogen mennesker er det så let som ingenting at få opfyldt drømmen om at få et barn.
For andre kræver det professionel hjælp.
Social- og sundhedshjælper Bjørn Dyhre og hans partner har prøvet begge ting.
For Bjørn har det betydet, at han pludselig skulle åbne op, om noget meget privat og sårbart over for sine kollegaer.
Det er folk, som jeg har kendt, siden jeg var elev, men det her var meget privat.
Bjørn Dyhre, social- og sundhedshjælper
Sådan var det ikke for ni år siden, hvor parret blev forældre for første gang. Der skete det helt naturligt, men sådan fortsatte det ikke.
”Der har været nogle komplikationer i vores forsøg på at få barn nummer to. En gang mistede hun i uge seks, en anden gang var det i uge 23,” fortæller Bjørn Dyhre.
Efter de to forsøg blev parret udredt og begyndte i fertilitetsbehandling på OUH – Odense Universitetshospital.
Bange for reaktionen
Fra sidelinjen har Bjørn set, hvor psykisk og fysisk hårdt det har været for hans partner at blive boostet med hormoner og få taget æg ud.
Selv har han oplevet, hvordan det er at fortælle sine kollegaer, at man skal have hjælp til det, som andre klarer i soveværelset.
”Jeg var bange for, hvordan folk ville reagere, hvad deres reaktion ville være. Det er folk, som jeg har kendt, siden jeg var elev, men det her var meget privat,” fortæller han.
Faktisk var det slet ikke meningen, at Bjørn ville involvere sine kollegaer i, at parret var i fertilitetsbehandling.
Men han havde brug for deres hjælp.
Partneren skal have bedre vilkår
Bjørn Dyhre mener, at fagforeningerne bør forhandle bedre vilkår og rettigheder til par, som gennemgår fertilitetsbehandling.
”Min partner har ret til fravær efter barselslovens § 8, fordi det er hendes fertilitet, der behandles. Men jeg har som partner stort set ingen rettigheder. Skal jeg eksempelvis med til ægoplægning skal jeg bede om afspadsering eller bruge en feriedag.
Fertilitetsbehandling er ikke en individuel proces. Det er et fælles projekt. Et projekt, der kræver nærvær, støtte, stabilitet og tid – ikke kun fra den, der får behandling, men også fra den, der står ved siden af og bærer halvdelen af håbet og halvdelen af sorgen.
Vi er ikke tilskuere. Vi er en nødvendig del af behandlingen. Og det bør vores overenskomster også afspejle.
For det er ikke bare et hul i lovgivningen. Det er en blind vinkel i forhold til den virkelighed, par i fertilitetsbehandling står i.”
Læs Bjørn Dyhrs debatindlæg på fagbladetfoa.dk
Hans partner skulle nemlig have lagt æg op en dag, hvor han skulle på vagt. Han ville gerne være med på hospitalet, og beskeden fra lederen var, at han måtte prøve at få byttet sin vagt.
Så Bjørn skrev en mail til sine kollegaer og forklarede situationen.
”Jeg var virkelig spændt på, hvordan de ville reagere, men alle var så søde. Jeg blev mødt med åbne arme og fik at vide, at jeg ikke var alene. Flere kunne relatere til det, vi stod i,” fortæller han.
Mødt af forståelse
At Bjørn har åbnet op, har også gjort det muligt for kollegaerne at gribe ham, når fertilitetsbehandlingen ikke er gået som ønsket.
Efter første ægudtagning sagde Bjørns partner, at hun ikke ville igennem det igen.
”Det forstår jeg godt, for det er nogle voldsomme indgreb. Det hun har været igennem, har sat nogle dybe spor,” fortæller han.
”Så da vi fik at vide, at svaret efter det første forsøg var negativt, var jeg ved at knække sammen ude hos en borger. Alle forstod, hvorfor jeg tog tidligere hjem den dag,” fortæller han.
Sig det højt
Midt i alle de psykiske op- og nedture har Bjørn Dyhre lært, at det er sundt at tale højt, om det der fylder.
”Jeg er ikke så god til at tale om følelser. Jeg er nok ikke den eneste mand, som har det på den måde. Men vi skal lukke op i stedet for at gemme på det,” siger han
”Det har virkelig været en øjenåbner. Jeg skulle have fortalt mine kollegaer det for lang tid siden.”
Selvom det første forsøg ikke gik som ønsket, er parret fortsat i behandlingen, og Bjørn håber, at han snart kan dele glæden over en positiv test med sine kollegaer.
