Lise har brug for hjælp hver nat: Nu ender strid om hjælpernes løn i retten

Det kræver kun, at CPAP-masken sidder en anelse skævt hen over næsen. Så blæser den så meget luft ud, at Lise Møller Hansen ikke kan få vejret.

Det kan også være foden, der ligger forkert og udløser smertefulde spasmer. Eller dynen, der glider, så hun enten ligger og fryser eller sveder.

Lise Møller Hansen har fremskreden sklerose og kan hverken flytte masken, strække foden eller ændre på, hvordan hendes dyne ligger. Derfor har hun hjælp døgnet rundt via en BPA-ordning, også kaldet Borgerstyret Personlig Assistance. Her skiftes hjælperne med at gøre det, Lise ikke selv kan både om dagen og om natten.

Men netop nætterne er blevet centrum i en principiel sag mellem Brøndby Kommune og OK-Fonden Danske Care, den virksomhed, der administrerer Lises BPA-ordning.

Har brug for hjælp hver nat

For kommunen vil kun betale rådighedstimer i mere end fire timer hver nat i tidsrummet fra klokken 23 til 06. Det betyder, at hjælperne får 75 procent af den almindelige timeløn, også selv om Lise ifølge både hende selv og hendes hjælpere har brug for hjælp hver eneste nat. Tilkald til aktiv tjeneste under rådighed ville sædvanligvis give ret til hjælpernes normale løn plus 50 procent oveni.

Rådighedstimer bruges normalt, når hjælperen er til stede i borgerens hjem, men kun undtagelsesvist skal hjælpe borgeren. Og sådan ser Lises nætter ikke ud.

”Der er brug for hjælp to til tre gange på gode nætter. Seks til syv gange på dårlige,” siger Malene Aller, der har været BPA-hjælper hos Lise igennem halvandet år og derfor har et præcist billede af, hvad Lise kan, og hvad hun ikke kan.

Benene går i spasmer

Malene og Lise sidder sammen i Lises rækkehus tæt på Brøndby Stadion. Lise i en elektrisk kørestol med benene ’pakket’. Det betyder, at der er placeret rullede håndklæder på siden af læggene, så de holdes udstrakte for at undgå de spasmer, som følger med sygdommen.

Sådan bliver de også pakket på om natten, med tæpper og klodser for at forhindre, at benene rykker sig.  Cirka to timer tager det at gøre Lise klar til natten. Derfor ligger Malene typisk først i sin seng i hjælperværelset ved et-tiden. Ofte går der ikke mere end et par timer, før Lise kalder første gang. Nogle gange fordi benene på trods af klodser og tæpper alligevel er gået i spasmer. Det kan udløse smerter hele vejen op til hoften, som kræver hjælp til at rette benene ud igen og at de bliver smurt med smertestillende gel.

Mister penge hver måned

”Jeg kan tale, og jeg har bevaret mit hoved, selv om jeg har den sygdom, jeg har. Men fysisk kan jeg ingenting overhovedet,” siger Lise.

”Hvis det klør i håret, hvis din fod ikke står ordentligt. Hvis du skal have en tår vand, skal jeg løfte glasset, så du kan drikke af sugerøret. Du skal have hjælp til alt,” siger Malene.

Lises omfattende hjælpebehov er også beskrevet i en erklæring fra hendes neurolog på Skleroseklinikken på Rigshospitalet/Glostrup, som har fulgt hende gennem mange år.

I erklæringen, som Fagbladet FOA har set, fremgår det, at Lise har svær sklerose, har brug for hjælp til alle fysiske funktioner og behov for støtte hele døgnet.

Alligevel betaler Brøndby Kommune ikke for, at hjælperne overgår til effektiv tjeneste om natten, når Lise kalder.

Den udgift har arbejdsgivervirksomheden bag Lises BPA-ordning i stedet selv afholdt udgifter til i forhold til overenskomsten. Hver eneste måned har virksomheden OK-fonden Danske Care, der nu er fusioneret med LOPBA, Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, altså betalt lønkroner, den ikke får refunderet fra kommunen.

”Vi lod ordningen køre som oprindelig bevilling, hvor medarbejderne fik fuld dækning for aktiv tjeneste i 24 timer i døgnet, da vi jo ikke havde mulighed for at ændre til et vilkår, der ikke lever op til de gældende regler,” siger Asger Madsen, der var direktør i OK-fonden Danske Care, indtil virksomheden blev en del af LOPBA. I dag er han udviklingsdirektør hos LOPBA.

”Vi lønnede arbejdet uden rådighed, for at leve op til medarbejdernes ansættelsesvilkår frem til at der var en afklaring fra kommunen om aflønning ved tilkald under rådighedsvagt. Og den ordning har vi kørt videre indtil i dag. Som virksomhed har vi derfor et underskud på ordningen måned for måned.”

Skal ikke gå ud over medarbejderne

Derfor har Dansk Erhverv på vegne af OK-Fonden Danske Care og Lise Møller Hansen stævnet Brøndby Kommune for de penge, som virksomheden har betalt ekstra i lønkroner, og som kommunen efter Dansk Erhvervs opfattelse skulle have dækket. En sag, som FOA er indtrådt i til støtte for Danske Care og som skal køre i retten i Glostrup til oktober. Sagen skal behandles af tre dommere, da den vurderes at være principiel og få betydning for kommunernes udmålingspraksis i fremtiden.

Michael Graatang, der er direktør i LOPBA, understreger, at det ikke skal gå ud over medarbejderne, at kommunen efter hans opfattelse ikke handler ansvarligt. 

”Vi har hele tiden haft den holdning, at det ikke skal komme medarbejderne til skade, at Brøndby Kommune efter vores mening agerer ulovligt,” siger han.

-          Hvor længe kan I blive ved med at betale?

”Vi er en non-profit-organisation, så vi har ikke mange muligheder. Det er derfor, vi sagen kører i retten nu,” siger Michael Graatang.

På arbejde uden at være på arbejde?

Og spørgsmålet er i virkeligheden ganske simpelt, lyder det fra Asger Madsen, tidligere direktør i Danske Care. Skal man have betaling for det arbejde man gør? Eller kan man være på arbejde uden at være på arbejde, spørger han lidt polemisk.

”Brøndby Kommune mener øjensynligt, at man som hjælper kan hjælpe lidt uden at være på arbejde. At man godt kan hente en kop kaffe, åbne havedøren eller lige hente en snack, selv om man ikke er i effektiv tjeneste,” siger Asger Madsen, der efterlyser svar på, hvad medarbejderne skal lønnes, når de går fra rådighed til effektiv tjeneste.

”Brøndby Kommune har aldrig forholdt sig til, hvad der skal ske med alle de opgaver, der opstår under rådigheden.”

Har haft hjælp døgnet rundt siden 2012

Lise fik sin diagnose for 40 år siden, da hun var i 20’erne. I mange år kunne hun leve et aktivt liv med sine to sønner. Men sygdommen tog fart. Først fik hun brug for krykker, siden rollator, minikrosser og el-kørestol.

I 2012 fik hun bevilget hjælp døgnet rundt. Og derfor er sagen ikke en teknisk diskussion for Lise Møller Hansen. Den handler om den hjælp, der gør det muligt for hende at leve i sit eget hjem.

Og det er også her, sagen bliver principiel for Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

”Der er mennesker i det her land, som har et handicap, der er så omfangsrigt og så alvorligt, at de har brug for hjælp døgnet rundt. Og hvis man har brug for hjælp om natten, har man brug for hjælp om natten. Det er der ikke noget økonomisk Excel ark, der kan ændre på,” siger han og peger på, at det dybest set handler om ordentlighed.

”Vi har et velfærdssamfund, som skal sikre alle mennesker et værdigt liv. Det gælder også om natten.”

Principiel sag

Tovtrækkeriet om den sats, som hjælperne arbejder under om natten stammer tilbage fra 2020, hvor Danske Care anmodede om en afklaring i den nye bevilling i forhold til at få dækket udgiften til hjælpernes udkald til aktiv tjeneste. Og det er den sag, der nu ender i retten.

Lises sag handler ikke kun om hende, mener Asger Madsen fra LOPBA.

”Det handler om, hvilket samfund vi vil være. Det er det, BPA-ordningen er lavet til. At en borger med handicap kan leve et selvstændigt liv.”

Fagbladet FOA har bedt Brøndby Kommune om en kommentar til denne artikel, men Brøndby Kommune har afvist at kommentere retssagen.