Når jobbet presser både tiden og følelserne: Risikoen for depression er mere end dobbelt så stor
Består din arbejdsdag af mange opgaver, men for lidt tid og høje følelsesmæssige krav? Så kan du ifølge ny forskning være ekstra udsat i forhold til at udvikle en depression.
i dag kl. 10.02
Opgaverne hober sig op, og du kan knap nok følge med.
Ikke nok med det, er du også på overarbejde følelsesmæssigt.
Du skal kunne rumme en demensramt beboers vredesudbrud, uden at give afkald på roen og overskuddet.
Og kombinationen af netop disse ting kan være en farlig cocktail. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
For medarbejdere med både høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde under tidspres har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle en depression, end medarbejdere uden disse høje opgave- og følelsesmæssige belastninger.
Imens vi venter på flere kollegaer, bør vi vende blikket mod at skabe en kultur, hvor vi systematisk håndterer udfordringerne ved at arbejde med høje følelsesmæssige krav.
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører, FOA
At arbejdskravene hver for sig kan være med til at øge risikoen for at udvikle depression, er ikke ligefrem ny viden for Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører hos FOA.
"Det overrasker mig dog, hvordan tallene ser ud, når de to krav opleves på samme tid. Det er vildt, at en så stor andel af vores medlemmer potentielt kan risikere at udvikle en depression."
Disse kombinationer af arbejdskrav øger risikoen for depression
- Hårdt fysisk arbejde og høje følelsesmæssige krav
- Stor arbejdsmængde og tidspres i kombination med hårdt fysisk arbejde
- Stor arbejdsmængde og tidspres i kombination med høje følelsesmæssige krav
Ifølge studiet fra NFA, er det sidstnævnte kombination, der er forbundet med den største risiko for at udvikle en depression.
Kilde: NFA
Hvad er løsningen?
Undersøgelsen viser, at det typisk vil være ansatte i brancher med pleje, omsorg og sundhed, der vil være i risikogruppen for at blive mødt af både en stor arbejdsmængde og tidspres kombineret med høje følelsesmæssige krav.
Det kan dog være svært at fjerne høje følelsesmæssige krav på disse arbejdspladser, da de naturligt følger med i den type arbejde, der involverer direkte kontakt med for eksempel borgere og pårørende.
En ting man dog godt direkte kan justere på, er de øvrige jobkrav, skriver NFA.
De anbefaler, for eksempel, at man undersøger, om medarbejderen har for meget at se til, og om vedkommende har tid nok til at løse de forventede arbejdsopgaver.
På den måde kan man minimere risikoen for, at flere af de belastende jobkrav opleves på samme tid.
Det er en løsning som Maria Klingsholm også ser potentiale i. Hun mener dog, at man i højere grad bør rette fokus mod det, man kan ændre her og nu.
"Man skal selvfølgelig gå ind og kigge på det tidspres, der er, men samtidig er vi i en situation, hvor vi mangler kollegaer. Imens vi venter på flere kollegaer, bør vi vende blikket mod at skabe en kultur, hvor vi systematisk håndterer udfordringerne ved blandt andet at arbejde med høje følelsesmæssige krav."
Ifølge Maria vil man helt konkret kunne skabe en sådan kultur ved at tilbyde supervision, debriefing, stærke kollegaskaber, og ledere der tager de bekymringer, som de ansatte kommer med alvorligt.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
