SFO’en får børnene i bevægelse: Se, hvordan din kommune klarer sig

Jorden er giftig. Høvdingebold. Hulahopringe. Stafetløb. Hinkeruder.

En eftermiddag i et skolefritidstilbud i Danmark kan næsten garantere, at dine børn får pulsen op. 

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig, når man kigger på undersøgelsen ”Danmark i Bevægelse” fra Syddansk Universitet, der blandt andet har set på, hvor ofte børn i skolefritidstilbud er fysisk aktive. 

Her svarer 77 procent af børnene mellem 6-11 år, at de bevæger sig tre gange eller mere på ugentlig basis i deres skolefritidstilbud. 

Og det er tal, man godt kan være begejstret for, hvis man spørger forskeren bag rapporten. 

”Overordnet set er det et nationalt niveau, der ligger i den høje ende. Særligt, hvis man husker på, at der foregår mange ting i SFO’en, der ikke er bevægelse, som børnene også har mulighed for at deltage i,” fortæller Michael Lejbach Bertelsen, der også er projektleder på undersøgelsen. 

”Det at så mange, næsten hver gang de er i SFO’en, vælger at lave noget, hvor de bevæger kroppen, det er jo kun godt.”

Se på kortet nedenfor, hvor mange SFO-børn under 12 år, der bevæger sig i skolefritidstilbud mindst tre dage om ugen i din kommune.

Læsø, Samsø, Fanø og Ærø er ikke med på kortet, da dataene i de kommuner bliver for upræcise på grund af få besvarelser.

Et oplagt sted til bevægelse

I følge Michael Lejbach Bertelsen er der en enkel forklaring på, at børnene bevæger sig i så høj en grad i fritidstilbuddene. 

”Børn, der er sammen med andre børn - de leger. Og når man leger, så bevæger man sig,” fortæller Michael Lejbach Bertelsen.

"Skolefritidstilbud er en oplagt mulighed for at komme ud og bruge kroppen. Kommer barnet hjem, så kommer det ikke nødvendigvis hjem til nogen at lege med. De kan lige så godt komme hjem til et tomt hus, eller en voksen, der ikke lige har lyst til at lege."

I følge Michael Lejbach Bertelsen er de fysiske aktiviteter, der finder sted i skolefritidstilbuddene, gode af den simple årsag, at de sikrer motion. Men leg og bevægelse tjener også en anden vigtig funktion.

”Legen er også et sted, hvor børnene lærer at sætte grænser. Der er noget social opdragelse i at lege med andre. Og det er jo på mange måder en vigtig del af børnenes udvikling."

Forskelligt fra kommune til kommune

Andelen af børn, der bevæger sig mindst tre gange om ugen i deres skolefritidstilbud, varierer dog fra kommune til kommune.

Hvor Nyborg kommune ligger i toppen med 87 procent af børnene, der er aktive mindst tre gange om ugen, ligger Skive kommune i bunden med 62 procent. 

Det kan i følge Michael Lejbach Bertelsen blandt andet skyldes, at tilbuddene i den pågældende kommune måske ikke formår at vække børnenes interesse.

Han mener derfor, at der opstår en oplagt mulighed for, at kommunerne kan kigge ind i, om de tilbud, de har, er attraktive for børnene. 

”Kommunerne bør undersøge, hvad der motiverer børnene. Det kan for eksempel være at dyrke noget kreativt og komme ud og opleve noget. Der skal være noget at møde ind til i SFO’en."

Det er dog ikke nødvendigvis hele løsningen at bygge en ny legeplads og skaffe et ekstra bordtennisbord.

”Der skal også være nogle voksne til at tage imod børnene og sige: "Det er fedt, I også kommer i dag",” siger Michael Lejbach Bertelsen.

”Er man kun én pædagog på arbejde, kan det naturligvis være svært at motivere og understøtte bevægelse til mange børn, men jeg tror dog ikke, at der skal meget til at få børnene til at bevæge sig, hvis de rigtige rammer opstilles."