Økonomiske vismænd slår alarm: Alvorlig stress koster 30 milliarder om året

Over halvdelen af FOAs medlemmer – helt præcist 56 procent – føler sig stressede. Og flertallet af dem peger på deres arbejde som årsagen til, at de ikke trives.

Det fremgår af en helt ny og meget omfattende undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt FOAs medlemmer.

Deres nødråb er sådan set ikke nyt. Men nu får det opbakning fra en uventet kant. 

I den rapport om rigets økonomiske tilstand, som Det Økonomiske Råd (DØR) har offentliggjort tirsdag, ser vismændene nemlig for allerførste gang på, hvordan stress påvirker statens finanser og det såkaldte arbejdsudbud.

Det perspektiv har manglet

Resultatet er opsigtsvækkende: Alvorlige stressreaktioner holder 99.000 fuldtidsansatte væk fra arbejdsmarkedet og koster hvert år samfundet mindst 30 milliarder kroner – fordelt på øgede udgifter til førtidspensioner og mindre indtægter via skat – hedder det i rapporten.

I FOA er forbundsformand Mona Striib glad for, at vismændene nu inddrager arbejdsmiljøet i deres vurderinger.

”Vi er blandt dem, der i årevis har gjort opmærksom på, at det perspektiv i den grad har manglet i analysen af den samfundsøkonomiske bæredygtighed.” siger hun.

Rammer især unge og kvinder

I rapporten understreger vismændene. at stress kommer til udtryk på mange måder. De fokuserer på de alvorlige tilfælde, der kan spores i registrene.

På den baggrund vurderer de blandt andet, at alene arbejdsrelateret stress i sig selv koster samfundet fem til 11 milliarder kroner om året. 

Det vil med andre ord øge arbejdsudbuddet med op til 39.000 fuldtidsansatte personer at 'afskaffe' arbejdsrelateret stress.  

Vismændene noterer også, at flere end hver tiende, der rammes af alvorlig stress, falder ud af arbejdsmarkedet i en længere periode. En stor del af dem vender aldrig tilbage, men ender på førtidspension.

De bemærker, at stress især rammer yngre, ikke mindst yngre kvinder, samt ufaglærte og kortuddannede.

Og så fremhæver de, at risikoen for alvorlig stress på jobbet i langt højere handler om arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads end vilkår i den enkelte branche.

Et vigtigt fingerpeg

I FOA er Mona Striib klar i mælet, når hun bliver spurgt om, hvorfor vismændene overhovedet skal beskæftige sig med et emne som stress.

”Det skal de, fordi sådan noget som vismandsrapporten bliver brugt af Christiansborg til at kigge på, hvordan man anvender råderummet, og hvad det er, vi skal satse på. Det giver virkelig politikerne et fingerpeg om, hvor billedet kommer til at se anderledes ud, hvis de sætter ind her,” siger hun.

Derfor håber Mona Striib også, at rapportens konklusioner bliver brugt af den arbejdslivskommission, som regeringen – som varslet i regeringsgrundlaget for fire måneder siden – nedsætter i løbet af kort tid.

Den skal komme med løsninger på, hvordan regeringen indfrier løftet om mindre stress og mere trivsel, og det forløb vil FOA – ifølge forbundsformanden – gøre ’alt for at påvirke’.

Det skal tages alvorligt

Tilsvarende vil FOA ifølge Mona Striib også påtage sig rollen som knæhasebidder, når forbundet mødes med kommuner og regioner og snakker om trivsel: 

”Vi bliver flere ældre, men færre i arbejdsstyrken, så det dur simpelt hen ikke, at folk forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom,” siger hun og fortsætter:

”Det skal tages fuldstændig alvorligt, når vores medlemmer fortæller om et arbejdspres, der giver moralsk stress og i nogle tilfælde fører til depressioner. Og når medlemmer udsættes for vold og trusler om vold og udvikler PTSD, er det knaseme en dagsorden, som arbejdsgiverne må tage alvorligt.”

Så FOAs medlemmer kommer til at mærke, at vismændene nu har åbnet den før endnu mere med deres rapport?

”Ja, det håber jeg i hvert fald rigtig meget på.”

Fagbladet FOA har bedt finansminister Peter Hummelgaard (S) kommentere vismændenes analyser af arbejdsrelateret stress, men foreløbig forgæves.