Nyt studie: Natarbejde kan sætte kroppen i alarmberedskab
Ny undersøgelse af 929 kvinder viser, at nattevagter har højere inflammation end andre. En mulig årsag kan være øget vægt som følge af natarbejdet.
i dag kl. 14.23
Fast natarbejde kan betyde, at du har et højere niveau af inflammation i kroppen.
Det samme er tilfældet, hvis du arbejder i skift og regelmæssigt har tre eller flere nattevagter i træk.
Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført ved at analysere blodprøver fra 929 kvindelige ansatte på danske hospitaler.
Forskerne målte C-Reaktivt Protein (CRP), som kan bruges til at vise graden af inflammation i kroppen og fortælle om eksempelvis infektioner eller skader på vævet.
Og et højt niveau er ikke godt. Det betyder nemlig øget risiko for kroniske lidelser som kræft og hjertekar-sygdomme.
Du kan også læse: Nattevagter truede med opsigelser i dag trives 92 procent med den nye vagtplan
Vi ved, er natarbejde giver en kraftig eksponering for at øge vægten. Og nu kan vi se, at der kan være en sammenhæng mellem højere BMI og højere inflammation.
Kirsten Nabe-Nielsen, seniorforsker på NFA
Natarbejde øger vægten
”Vi fandt det højeste niveau af inflammation blandt de medarbejdere, der har fast natarbejde. Derudover så vi, at tre eller flere nattevagter i træk også var forbundet med højere inflammation i kroppen,” siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA.
Undersøgelsen gør det dog ikke muligt at konkludere, at det er natarbejdet i sig selv, der får inflammationsniveauet til at stige. Men på baggrund af studiet har de en idé om, hvad det skyldes.
”Vi ved, at natarbejde kan være forbundet med en højere risiko for at tage på i vægt på grund af den måde, natarbejde påvirker kroppen. Og nu kan vi se, at der kan være en sammenhæng mellem højere BMI og højere inflammation, siger Kirsten Nabe-Nielsen.
Vil se på forebyggelse
Her henviser hun til, at natarbejde forstyrrer døgnrytmen og betyder, at man sover, spiser og er fysisk aktiv på andre tidspunkter, end hvis man arbejder om dagen. Og den cocktail kan øge risikoen for, at man tager for mange kilo på.
På baggrund af de nye resultater vil NFA-teamet nu forske endnu mere i, hvad den ændrede døgnrytme betyder for kroppen og for adfærden.
NFAs anbefalinger
Det er seks år siden, NFA præsenterede sine anbefalinger for natarbejde. De er siden udviklet en smule og ser nu således ud:
- Højst 3 nattevagter i træk
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Højst 9 timers vagt
- For gravide: normalt højst 1 nattevagt om ugen
Samtidig er det, pointerer Kirsten Nabe-Nielsen, lige så vigtigt at forske i, hvad arbejdspladserne kan gøre for at forebygge helbredseffekter af natarbejde.
”Her kan det være interessant at se på, om natarbejderne tænkes ind i de indsatser og muligheder, der tilbydes de kolleger, der arbejder om dagen. Har de eksempelvis adgang til kantine og sund mad, og husker man at få natarbejderne med, når der i øvrigt indføres forbedringer i arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene,” siger Kirsten Nabe-Nielsen til Fagbladet FOA.
Brik i et puslespil
NFA har i mere end seks år stået på mål for en lille håndfuld anbefalinger, der blandt andet handler om, at man – ud fra en sundhedsmæssig betragtning – højest har tre nattevagter i træk.
Langt fra alle arbejdspladser følger de anbefalinger. Og Kirsten Nabe-Nielsen har også mødt nattevagter, der fortæller, at de i årevis har levet fint med en vagtplan, hvor syv nattevagter efterfølges af syv fridage.
”Vi har meget stor forståelse for, at det for nogle erhvervsaktive kan opleves som en god måde at arbejde på, og at det passer til det liv, de lever. Vi kan ikke ud fra den eksisterende forskning vide, om man så har en lavere risiko for at blive syg, men det er noget, vi fortsat forsker i.”
Vil verden se anderledes ud, hvis alle fulgte jeres anbefalinger?
”Vi ser vores anbefalinger som en brik i et større puslespil, hvor sundhed er ét parameter, og hvor der også er andre hensyn. Vi bidrager med at lægge viden fra forskningen på bordet, så den kan indgå som vidensgrundlag for den måde natarbejde tilrettelægges”.
Bag om undersøgelsen
Det nye studie af 929 blodprøver fra kvindelige hospitalsansatte er en del af forskningsprojektet 1001 nat, hvor NFA undersøger, hvordan natarbejde påvirker medarbejdernes helbred, og hvordan nattevagter bedst kan tilrettelægges.
Ud over at analysere blodprøverne undersøgte forskerne blandt andet, hvor mange nattevagter deltagerne havde om ugen og i træk, hvornår de senest havde haft en nattevagt, og hvor mange nattevagter de havde haft den seneste uge.
Resultaterne blev justeret for blandt andet alder, uddannelse, Body Mass Index (BMI, red.), blodtryk og sundhedsadfærd.
Studiet er et såkaldt tværsnitsstudie. Det betyder, at forskerne har undersøgt deltagernes natarbejde og inflammationsniveau på samme tidspunkt. Derfor kan studiet ikke vise, om natarbejdet har været årsag til ændringer i inflammationsniveau eller vægt over tid.
Det er hovedsageligt sundhedspersonale, herunder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der har deltaget i undersøgelsen. Ifølge forskerne kan resultatet dog overføres til andre kvinder på tilsvarende uddannelsesniveau i andre sektorer på plejeområdet.
Kilde: NFA
En løftet pegefinger
I FOA er fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm ikke i tvivl om, hvordan den nye undersøgelse skal forstås:
”Resultatet bekræfter endnu en gang, at vi skal passe på dem, der arbejder om natten. Derfor er det altså vigtigt, at det nu kommer til at handle om forebyggelse,” siger Maria Klingsholm og appellerer til, at forskernes anbefalinger bliver taget alvorligt i alle led:
”Vi kan ikke tvinge nogen til at følge dem. Men vi kan håbe, at stadigt flere tager forskernes resultater til sig og ser det som en løftet pegefinger. Vi kan ikke klare os uden nattevagter. Men vi har en pligt til at gøre jobbet så sundt og sikkert som muligt.”
