Du skal ikke bare bide det i dig: Fem gode råd til elever i oplæring

For nogen kan det være grænseoverskridende at skulle hjælpe et andet menneske med personlig pleje for første gang. Det husker Linda selv fra dengang, hun var i oplæring som 16-årig.

"Jeg var lige ved at dø, fordi jeg tænkte, at i morgen skulle jeg ud og vaske et andet menneske," fortæller hun.

Og det er ikke kun de tætte møder med borgere, der kan komme bag på eleverne. Arbejdspladsernes mange uskrevne regler og forventninger kan være svære at gennemskue som ny - og så er tidspresset også en uundgåelig del af hverdagen. 

Lindas allerbedste råd er, at du skal sige det højt, hvis du oplever uoverskuelige opgaver, grænseoverskridende situationer, eller hvis du har svært ved særlige dele af jobbet.

“Tag fat i din vejleder, kollegaer, eller andre elever. Ofte vil du opleve, at de har haft nogle af de samme tanker. Eller at de måske er kommet frem til en god løsning,” siger hun. 

Hun opfordrer samtidig til, at du kaster dig ud i opgaverne, selvom du kan være nervøs. For det hjælper at få hænderne ned i det og opdage, at det ofte ikke er så kompliceret.

Hvis du skifter branche, kommer du formentlig ind i social- og sundhedsfaget med en masse erfaring i bagagen. 

Du er vant til at tage ansvar og vide, hvad du laver. Men pludselig står du som elev og skal lære en masse nyt - måske endda med en vejleder, der er yngre end dig selv.

Det kan for nogle være svært at finde sig til rette i, fortæller Linda.

“Her er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at være nybegynder. For selvom du kommer med en masse god bagage, er lige præcis de her opgaver jo nye - og det er helt okay,” siger hun. 

Samtidig understreger oplæringsvejlederen, at det er vigtigt at huske, at du ikke starter fra nul, bare fordi du befinder dig på en ny uddannelse.

Måske har du arbejdet i en butik og er god til at kommunikere med mennesker. Eller måske har du erfaring med at skabe struktur og overblik fra en anden branche.

“Fortæl din vejleder, hvilke erfaringer du kommer med, så I kan bruge dem i din oplæring,” siger Linda. 

Hun anbefaler, at du allerede ved forventningssamtalen fortæller, hvad du har erfaring med, og hvad du er usikker på, så din vejleder bedre kan støtte dig.

Har du ADHD, ordblindhed eller andre udfordringer, der gør det svært at overskue opgaverne eller følge med i oplæringen?

Hvis ja, er det vigtigt, at du fortæller din vejleder om det, understreger Linda.

For der er stor forskel på, hvordan elever lærer bedst - og derfor hvordan oplæringen bedst tilrettelægges. Nogle har behov for at prøve opgaverne i praksis, mens andre har brug for at få dem gennemgået grundigt på forhånd.

“Fortæl din vejleder, hvad der er svært for dig, og hvad du tror, der kan hjælpe,” siger Linda og fortsætter: 

“Har du eksempelvis svært ved at overskue dagens opgaver, kan du for eksempel bede din daglige vejleder om fem minutter efter morgenmødet, hvor I sammen lægger en plan.”

Det kan være en lille indsats, der gør det lettere at overskue dagen og huske opgaverne. 

Har du en diagnose eller funktionsnedsættelse, kan du også undersøge muligheden for at få specialpædagogisk støtte under uddannelsen.

Spørgsmål er vigtige under en uddannelse. Alligevel kan det som elev sommetider være svært at få stillet dem, fordi man ikke vil være til besvær. 

Men ifølge Linda er det enormt vigtigt, at du bliver ved med at være nysgerrig.

“Spørg, når du er i tvivl. Du skal ikke være bange for at undre dig over, hvorfor tingene bliver gjort på en bestemt måde,” siger hun.

“Faktisk er det dig, der kommer med ny viden fra skolebænken, som dine kolleger måske også kan lære noget af.”

Linda understreger, at der selvfølgelig kan være nogle situationer, hvor det er svært at ændre det store i hverdagene. Der kan være travlt, og dine kolleger kan have mange andre opgaver at forholde sig til.

Men lad ikke et afvisende svar stoppe dig.

Hvis du gentagne gange oplever, at dine spørgsmål bliver afvist, anbefaler Linda, at du taler med en kollega eller din leder.

For du skal føle dig tryg nok til at spørge. Ellers risikerer det at gå ud over din læring.

Det er ikke sikkert, at du og din oplæringsvejleder ser ens på tingene.

Måske har I forskellige måder at kommunikere på. Måske er der stor aldersforskel mellem jer. Eller måske oplever du, at din vejleder ikke har forståelse for dine behov.

Det kan gøre det svært at glæde sig til at møde ind.

Og netop derfor er det ifølge Linda vigtigt at reagere, hvis du ikke trives i din oplæring.

“Du skal ikke bide det i dig og tænke, at du “bare” skal holde ud, indtil oplæringsperioden er overstået. For mistrivsel kan ende med at udvikle sig til en ond spiral,” siger hun. 

Oplæringsvejlederen opfordrer til, at du taler direkte med din vejleder direkte, hvis du er tryg ved det. Alternativt kan du gå til en anden kollega, din uddannelsesansvarlige eller din leder.

Det vigtigste er, at du får sagt det til nogen, der har mulighed for at hjælpe.