Ét år efter reformen: Medarbejdere i små faste teams oplever større arbejdsglæde

Selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbejdere og ledere. Og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Det er de tre kerneværdier, som Ældrereformen bygger på. Og nu – den 1. juli 2026 – fylder den et år.

En fjerde, men nok så væsentlig værdi, handler om de faste, tværfaglige teams, der fra 1. juli 2025 blev afsat ekstra midler til.

Her et år senere kan den første status gøres op.

FOA, som er en del af det nordiske forskningsprojekt Nordcare, har fået lavet en analyse, der undersøger trivslen hos medlemmerne, der arbejder i faste, tværfaglige teams.

Den viser, at medarbejdere, der mødes i teamet flere gange dagligt, trives bedre og i højere grad oplever at have tid til de opgaver, der giver en værdig ældrepleje.

Den konklusion overrasker ikke Tanja Nielsen, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

”Ældrereformen kan helt sikkert være med til at styrke din trivsel som medarbejder. For hvis du har det godt i dit job, så har du også mere at give af. Du giver så meget af dig selv, når du er i det her fag, og for at kunne det er du nødt til at have det godt, mens du er på arbejde,” siger hun.

Borgerne i centrum

Analysen viser blandt andet, at hos teams, der mødes dagligt, er det i højere grad de samme faste medarbejdere, der kommer hos den enkelte borgere.

Det svarer 72 procent, hvorimod det kun er 58 procent for dem, der enten mødes med teamet ugentligt eller sjældnere.

Desuden viser analysen, at de teams, der mødes dagligt, i langt højere grad sikrer borgernes selvbestemmelse. Kun otte procent er uenige i det udsagn, mens det for teams, der mødes ugentligt, er mere end hver fjerde.

Det viser altså, at det er en kæmpe gevinst for alle parter, når medarbejderne arbejder i de tværfaglige og selvstyrende teams, mener Tanja Nielsen.

”Medarbejderne kender hinanden, og borgerne kender medarbejderne. Dermed har du mulighed for at flekse i opgaverne på en anden måde, end hvis det var Fredericia Banegård hjemme hos den ældre.”

”Kontinuitet øger muligheden for selvbestemmelse – både for den enkelte ældre, men også i forhold til fleksibiliteten i opgaveløsningerne for medarbejderne,” siger hun.

Den store gevinst venter

Selvom analysens resultater overvejende sætter spot på det gode ved Ældrereformens indtog, er der andre elementer i reformen, der har vist sig at være udfordrende.

Tanja Nielsen fortæller, at der er medlemmer, der føler, at de skal dokumentere mere, fordi nogle kommuner fejltolker loven.

”Loven siger faktisk, at du ikke længere er pålagt at skulle dokumentere efter servicelovens ydelser. Men nogle føler, at de dokumenterer mere, efter de er begyndt at arbejde efter ældrelovens visitation,” siger hun.

Alt er altså ikke fuldstændig på plads endnu i forhold til den nye ældrereform. Den viser gode takter og muligheder, men ting tager altså tid, understreger Tanja Nielsen.

”Jeg vil gerne pointere, at en helt ny ældrelov ikke implementeres hen over natten. Vi ved, at sådan en kulturforandring kan tage op til fire eller fem år, før alle finder sig til rette i det. Så alt er ikke guld og grønne skove endnu. Men efter børnesygdommene ser vi helt sikkert en gevinst på den anden side.”