Enorme lønforskelle i teknik-service:Her får de mest og mindst

Tæt på 60.000 kroner om året. Så stor er forskellen i lokalløn på den kommune, som giver mest, og den, der giver mindst til deres tekniske servicemedarbejdere.

For tekniske serviceledere er beløbet mere end 140.000 kroner om året.

Det viser Fagbladet FOAs gennemgang af løndata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I kommunerne Halsnæs, Jammerbugt, Fredensborg og Helsingør får de tekniske servicemedarbejdere i gennemsnit mellem 7.000 og 8.000 kroner i lokalløn hver måned. Det er op mod 6.000 kroner mere end kollegerne i Frederiksberg, hvor lokallønnen er lavest.

Fører sagerne helt til dørs

I FOA Frederikssund har sektorformand Henrik Roswall Didriksen stor erfaring med lokallønsforhandlinger. Udover at være sektorformand har han også i mange år været tillidsvalgt i Halsnæs.

I forhandlingerne er det afgørende at være vedholdende og konsekvent overfor kommunerne, siger han.

”Mange kommuner har nok en tendens til at tænke, at hvis de bare siger, at der ikke er nogen penge til lokalløn, så sker der ingenting. Men det må vi ikke acceptere, for kommunerne har pligt til at afsætte midler til lokalløn. Kan vi ikke blive enige i en forhandling, laver vi et uenighedsreferat. På den måde fører vi sagerne videre og følger dem helt til dørs,” siger han.

Og det er en tilgang, som i virkeligheden gør arbejdet lettere på den lange bane, oplever Henrik Roswall Didriksen.

”Forstået på den måde, at det giver et bedre udgangspunkt for den næste forhandling, for så ved kommunen, at de ikke kan løbe om hjørner med os,” siger han og tilføjer, at FOA Frederikssund af samme årsag kører ”stribevis af lønsager” i forhandlingssystemet.

”Vi har nok omkring 20 lønsager pt. og også en, der nu skal for Arbejdsretten. Og det gør vi jo kun, fordi vi føler os overbeviste om at vinde sagen,” siger sektorformanden.

Fremhæver specifik ordlyd

Forud for enhver forhandling er det ifølge Henrik Roswall Didriksen først og fremmest vigtigt at ”læse og forså overenskomsten”.

Han fremhæver en ordlyd i overenskomsten, som sektorformanden igen og igen hiver frem ved forhandlingsbordet: at der for tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere lokalt skal indgås aftale om funktionsløn ved funktioner som ’tilsyn med eksterne håndværkere’ og ’omfangstillæg’.

”Derfor kalder vi det for skal-tillæg. Du skal have et tillæg hvis du har funktionen. Og næsten alle har jo funktioner,” siger han og kommer med et konkret eksempel:

”Der findes stort set ingen tekniske servicemedarbejdere, der ikke har ’tilsyn med eksterne håndværkere’. Alene i dag har jeg fire forskellige håndværkere gående her på rådhuset. Det skal ifølge overenskomsten honoreres med et tillæg.”

Mange ting kan give tillæg

Derudover pointerer han, at der i overenskomsten også er listet mange ’vejledende kriterier’ for andre funktioner og kvalifikationer, der kan give ekstra tillæg i form af lokalløn.

Selvom tilgangen kan lyde simpel, understreger Henrik Roswall Didriksen, at man skal gøre sit hjemmearbejde. Det er nemlig nødvendigt at skabe overblik over alle funktioner, som det tekniske servicepersonale varetager.

”Og skal du finde ud af, hvordan de forskellige funktioner skal honoreres og så derefter sikre, at alle med funktionerne så også rent faktisk får de tillæg, som de skal have. Og så forsøger vi hele tiden at forhandle flere løntrin på de forskellige ’skal-tillæg’, så det er en langvarig proces,” siger han.

FOA: Ingen undskyldninger

I FOA mener næstformand Thomas Enghausen selvsagt, at det er positivt, at mange kommuner anerkender deres tekniske servicemedarbejdere og -ledere med fine lokale løntillæg.

Men de store forskelle viser samtidig, at der er ’noget at rette op på’ i de kommuner, hvor lokallønnen er lavest.

Thomas Enghausen understreger, at midlerne til lokalløn allerede findes i systemet. De stammer fra tidligere centrale overenskomstforhandlinger, hvor medarbejderne har afstået fra blandt andet generelle lønstigninger for at finde penge til at finansiere lokallønssystemet.

"Derfor er der ingen undskyldning for ikke at gennemføre årlige lokallønsforhandlinger. Pengene er der – det handler bare om, at kommunerne prioriterer det," fastslår han og opfordrer FOAs medlemmer til at presse på.

"Man skal ikke acceptere et nej uden videre. Hvis man har brug for hjælp, skal man kontakte sin lokale FOA-afdeling. De kan hjælpe med uenighedsreferater og sørge for, at sagerne bliver taget videre i systemet," siger Thomas Enghausen.