Da strømmen blev slukket, trådte medarbejderne til: "Det burde vi gøre en gang om måneden"

”Det burde vi gøre en gang om måneden,” siger husassistent Annette Riis.

Hun arbejder på et akut- og rehabiliteringstilbud i Rebild Kommune og taler om den beredskabsøvelse, hun og mange andre omsorgsmedarbejdere i kommunen deltog i for nylig.

Her gik det ud på at håndtere en længerevarende strømafbrydelse – et af de scenarier, kommuner og regioner opfordres til at forberede sig på i forhold til sårbare borgere.

”Det var rigtig fint at prøve at finde frem til, hvad vi gør, når alt ikke er, som det plejer,” siger Annette Riis.

I hendes daglige arbejde er hun med til at passe på de borgere, der enten bor permanent eller midlertidigt på Mastruplund i Støvring.

Hun henter og serverer frokost, vander blomster, rydder op, taler med beboerne og meget mere.

Den rolle havde hun stadig under beredskabsøvelsen. Her handlede det især om at tale med beboerne om, hvad der foregik, når stedet skulle klare sig uden den sædvanlige strømforsyning.

Hun fulgte også nogle af beboerne over i cafeteriaet, hvor der ventede dem en noget alternativ udendørsservering.

”Der blev tilberedt pølser og hotdogs på gasgrillen, og nogle fik også grillede bananer med vaniljeis og whisky,” fortæller Annette Riis.

”Og der var slet ingen sure miner. Heller ikke fra dem, der normalt ikke bryder sig om at spise blandt fremmede.”

Fingre i bolledejen

’Menuen’, som også bød på røræg og pandekager, var blandt andet sat sammen af Brian Pedersen, som er leder af Produktionskøkkenet i Rebild Kommune.

”Grundlæggende skal vi bare have en grill, et par gasblus og et bålfad. Så kan vi lave al den mad, vi normalt laver, bare på en anden måde,” siger han.

For ham var det vigtigt, at alle faggrupper var med til at øve håndteringen af en krisesituation, også køkkenpersonalet:

”Hvis jeg skulle fortælle om beredskabsplanerne med en masse tekst på en skærm, ville de gabe kæberne af led. I stedet har de fået fingrene ned i bolledejen på en måde, så de bagefter tænker, at en strømafbrydelse bare kan komme an. For de ved, hvad vi så gør.”

I det hele taget ved Brian Pedersen ikke, ”hvad der skulle kunne slå os ud af kurs efter den her øvelse”.

Han er især imponeret over, hvordan medarbejderne fandt på selvstændige løsninger på de udfordringer, der opstod, og han var også glad for den positive reaktion fra borgerne.

Alle de gode erfaringer vil han tage med sig den kommende tid, hvor andre af ældrecentrenes køkkener i kommunen efter planen skal igennem lignende scenarier med at håndtere et pludseligt opstået strømsvigt.

Strømmen skulle alligevel afbrydes

Beredskabsøvelsen i Rebild Kommune kom i stand, fordi Mastruplund skulle have installeret en nødstrømsgenerator.

I den forbindelse skulle håndværkerne slukke for strømmen, så på den måde fik man en strømafbrydelse ’forærende’.

”Huset rummer et produktionskøkken til kommunens ældrecentre og skal også stå for nødforplejningen til borgere i en krisesituation,” oplyser teamleder i Rebild Kommune Lili Lindstrøm Madsen.

”Derudover rummer huset et ældrecenter, det er indmødested for hjemmeplejen, og det er centrum for kommunens rehabilitering. Huset vil også være stedet, hvor særligt sårbare borgere kan evakueres til i forbindelse med et forsyningssvigt.”

Udover de erfaringer, øvelsen gav i forbindelse med køkkenet, var der også mange andre læringer, fortæller Lili Lindstrøm Madsen.

Blandt andet i forbindelse med strømkrævende udstyr hos borgere som for eksempel elektriske kørestole og vekseltrykmadrasser:

Hvor længe holder opladningerne, og hvor mange powerbanks bør man have inden for rækkevidde?

Toilet uden udsigt

Øvelsen viste også, at der skulle være klarere retningslinjer for internetdeling fra telefoner, og at det var vigtigt at spare på nødstrømmen ved for eksempel at begrænse antallet af skærme, der er i brug.

På samme måde fandt man ud af, at pandelamper er en nyttig ting at have i nødberedskabet – sammen med blandt andet batterier, lommelygter og FM-radio – i forhold til rum uden dagslys, for eksempel et toilet uden vindue.

Alle de erfaringer finder vej til en evaluering, som ikke bare får input fra lederne, men også fra de sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt det køkkenpersonale, som deltog.

En af dem var som bekendt husassistent Annette Riis, der nu føler sig endnu mere tryg i forhold til de krisesituationer, der måtte opstå.

”Det var skønt at opleve, hvordan vi alle sammen løftede i flok under øvelsen,” siger hun.

”Vi tager det, som det kommer, og finder ud af det hen ad vejen.”