Rådhusbetjente kræver handling: ”Vi mister livet, før vi mister opgaven”

FTR Stig Christensen i sit kontor på Københavns Rådhus. Alexander Pilgaard Kjær

Efter flere voldelige hændelser kræver rådhusbetjentene i København bedre sikkerhed og mere åbenhed fra ledelsen. Fællestillidsrepræsentant frygter, at medarbejderne mister livet, før opgaven mistes.

i dag kl. 12.43

”Vi er derhenne, hvor vi frygter for vores eget og vores kollegers liv.”

Rådhusbetjent Stig Christensen er desperat.

Han mener, at de opgaver, han og hans kolleger skal udføre for arbejdsgiveren Københavns Kommune, bliver farligere og farligere, og at det er helt uansvarligt, at de ikke sikres bedre.

Det handler om, at de blandt andet arbejder med ukrainske flygtninge, hvor de om aftenen og natten går vagtrunder helt alene.

Og så handler det om, at de ikke har en direkte linje til politiet, som indkvarteringsværterne, der er de daglige medarbejdere på flygtningecentrene, ellers har.

Lige så snart der er vold, når folk bliver truet med knive eller sakse og jagtes rundt, eller når der er slåskampe mod eller mellem beboerne, så får vi intet at vide.

Stig Christensen, fællestillidsrepræsentant og rådhusbetjent i Københavns Kommune

Og næsten vigtigst af alt handler det om, at Stig og kollegerne ikke får noget at vide, når der er voldsomme hændelser. De ved altså ikke, hvad de kommer ud til, hvilket gør det mere utrygt at gå på arbejde.

”Der er en total tavshed fra ledelsen med at videreformidle livsvigtig information til os medarbejdere,” siger fælledstillidsrepræsentant Stig Christensen.

Flere voldelige episoder

Der findes flere konkrete episoder, som medarbejderne ikke har fået noget at vide om.

I følge Stig Christensen, har en kollega eksempelvis været direkte oppe at slås med en ukrainer på et flygtningecenter på Amager, hvor de rullede rundt på jorden og sloges.

En anden kollega har stået få meter fra den ukrainer, der blev stukket med en kniv af en anden ukrainer på centret Welcome House på Amager.

En tredje gruppe af tre kolleger, der gik vagtrundering i Kødbyen, blev jagtet af en narkoman, der havde en genstand i hånden – en af kollegerne er sikker på, at det var en kniv. I tiden efter var de sygemeldt og gik til psykologsamtaler.

Ingen af gangene har de cirka 90 rådhusbetjente fået besked om det fra ledelsen.

”Efter sådanne hændelser forventer jeg, at min ledelse skriver en besked ud til alle medarbejdere om, at de skal passe på sig selv og tænke lidt ekstra på egen sikkerhed. Men der er bare totalt tavshed. Det bliver ikke nævnt med et ord,” siger fællestillidsrepræsentanten.

”Og vi tænker og stresser jo over det til daglig. Vi er derhenne, hvor vi frygter for vores eget og vores kollegers liv.”

Frygter for livet

På trods af, at Stig og kollegerne ikke får noget at vide, skal de selv registrere alt, hvad de gør, ser og oplever.

”Der er et informationssystem, hvor alting bliver skrevet ned – alt fra en utæt vandhane til humørsvingninger hos borgerne. Og vi skal scanne nogle elektroniske mærker for at vise, at vi har været i den og den sektion af bygningen,” siger han.

”Men lige så snart der er vold, når folk bliver truet med knive eller sakse og jagtes rundt, eller når der er slåskampe mod eller mellem beboerne, så får vi intet at vide.”

Overleveringerne skal altså ske ansigt til ansigt. Og med 90 medarbejdere kan der godt gå op til en måned, før Stig ser en kollega, der har været udsat for vold eller trusler.

Fællestillidsrepræsentantens opfattelse er, at han og kollegerne skal registrere og skrive selv de mindste ting ned, fordi ledelsen så kan vise deres kunde, at de reelt udfører opgaven.

”Ledelsen går meget op i, at vi ikke mister opgaven. Derfor fortæller de os, at vi skal agere professionelt og ikke tabe hovedet, så vi beholder den ret indbringende opgave,” siger han.

”Men vi frygter jo, at vi mister livet, før vi mister opgaven.”

Indkalder ledelsen til møde

Stig vil gøre alt, hvad han kan, for at det ikke når så vidt.

Sammen med en tillidsmandkollega for rådhusbetjentene i Københavns Kommune har han derfor indkaldt ledelsen til et møde om sikkerheden for rådhusbetjentene.

Ifølge Stig er sikkerheden nemlig blevet nedprioriteret hen over sommeren.

Tip Fagbladet FOA

Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk

I perioden efter knivoverfaldet på Amager i juli måned indsatte ledelsen to aften- og nattevagter. Men i en mail sendt fredag den 21. august, som Fagbladet FOA har set, skriver Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF, red.) i Københavns Kommune, at de vurderer, at der ikke længere er behov for ekstra vagter.

”Og jeg er sikker på, at BIF’s vurdering er taget på et mangelfuldt grundlag. For de har ikke kendt til de farlige hændelser, vagterne har været udsat for,” siger Stig.

”Jeg er helt sikker på, at vores ledelse bevidst har mørkelagt sagerne og dermed vildledt BIF for at være sikker på at beholde vagtopgaverne.”

Det siger ledelsen

Fagbladet FOA har rakt ud til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommune og forholdt dem kritikken. De ønsker ikke at stille op til et interview, men har i stedet sendt følgende kommentar på skrift.

”Vagt og Sikring tager sikkerheden for kommunens vagter meget seriøst.”

”Hvis vagterne oplever, at de ikke har fået den information, de har brug for, er det naturligvis beklageligt. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig trygge og ved, hvordan de skal håndtere de situationer, de kan møde. Derfor blev der tidligere på året afholdt kursus for vagterne om håndtering af denne type problemstillinger.”

”Der er ingen gevinst for ledelsen af Vagt og Sikring ved at skjule oplysninger eller mørklægge alvorlige hændelser. Kun ved at de er fremme i lyset, kan sikkerhedsopgaver varetages og tilpasses bedst muligt.”

”I den omtalte sag blev der netop sat en ekstra vagt ind på grund af en konkret opstået utryghed, der var omkring adressen. Da den utryghed ikke længere var til stede, blev den ekstra faste vagt efter en periode erstattet af en kørende vagt. Vagt og Sikring er løbende i dialog med Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen om bemanding og andre sikkerhedstiltag. ”

”Vagt og Sikring tager naturligvis medarbejdernes bekymringer alvorligt og ser frem til dialogen med dem på et kommende møde.”

Hvis du har været udsat for vold eller trusler om vold på din arbejdsplads, kan du læse mere her


Fagbladet anbefaler