De fleste kan forberede sig på længerevarende strømafbrydelser ved at fylde skabene med batterier til lommelygten.
Så let er det dog ikke for mange af landets ældre borgere. Modtagere af hjemmehjælp har nemlig behov for ekstra støtte, hvis de skal klare sig uden elektricitet.
Flere er afhængige af livsvigtige teknologier som iltapparater, de ikke kan undvære i de tre døgn, Beredskabsstyrelsen anbefaler, at vi skal forberede os på.
Der er også vekseltryksmadrasser, lifte, nødkaldeanlæg, el-låse og andre hjælpemidler, der bruger strøm, og som er afgørende for, at FOAs medlemmer kan udføre den nødvendige pleje.
Kommuner: Vi opdaterer vores planer
Staten har ikke givet kommunerne en samlet anbefaling til, hvordan de skal forholde sig til en eventuel krise. En uvished, som kommunerne er frustrerede over, siger Birgit S. Hansen, KL's formand for klima- og miljøudvalget, til
DR.
Derfor er det op til de enkelte kommuner, hvordan de vil forberede sig.
Hos Københavns Kommune fortæller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til Fagbladet FOA, at de allerede nu er opmærksomme på, hvilke borgere der er afhængige af konstant strømtilførsel, og hvordan de skal hjælpes.
"I en krisesituation vil de kunne evakueres til hospital, hvor der er reservegeneratorer, som kan levere nødstrøm," fortæller de i et skriftligt svar.
"Ved et længerevarende strømsvigt vil man i hjemmeplejen prioritere indsatsen, så den koncentreres om de svageste borgere med størst behov for hjælp."
Det samme gør sig gældende i Aarhus Kommune, fortæller Hanne Linnemann, leder af det tværsektorielle samarbejde.
"I kommunens beredskabsplaner har vi defineret nogle ydelser, som er kritiske. Disse gælder blandt andet for de borgere, der modtager hjemmehjælp, og planerne tager hensyn til iltapparater og andre livsnødvendige teknologier," siger Hanne Linnemann.
Hun fortæller, at kommunens nuværende beredskabsplaner kun tager højde for et kortvarigt strømsvigt, men at de på baggrund af Beredskabsstyrelsens nye anbefalinger kigger på, hvordan planen kan blive opdateret, så de tager højde for et strømsvigt, der varer i tre til fire døgn.
Men er det sandsynligt, at Danmark vil opleve en længerevarende strømafbrydelse?
Før har sektorberedskabet været "grønt", hvilket betyder lav trussel. Nu er det hævet til "gult", som betyder middel trussel. Det betyder, at en eller flere aktører har kapacitet til og intention om et angreb på el-systemet, men at der ikke er tegn på, at det planlægges.
Energistyrelsen fortæller til Fagbladet FOA, at ansatte i hjemmeplejen ikke skal bekymre sig om en længerevarende strømafbrydelse.
Ifølge styrelsen er elforsyningssikkerheden i Danmark nemlig meget høj, og forsyningssituationen er stabil.
Men selvom de ikke regner det for sandsynligt, at Danmark rammes af en tre døgns strømafbrydelse, kan de ikke udelukke det:
"Ingen er i stand til at garantere, at der altid er strøm i hundrede procent af tiden. Strømmen kan blive afbrudt af forskellige årsager," meddeler Energistyrelsen i et skriftligt svar.
Styrelsen fortæller også, at der kan opstå et behov for kontrollerede strømafbrydelser i op til to timer ad gangen, hvis produktionen i en kortere periode ikke kan dække forbruget. Derudover kan der opstå sjældne tilfælde af blackout, som kan tage mange timer at genoprette. De følger dog energiforsyningssituationen nøje, så alle kan være trygge ved, at der er strøm i kontakten.