Han møder alvorligt syge hver dag – derfor donerer han plasma igen og igen
Ambulancebehandler Morten Klarskov donerede plasma 28 gange sidste år. Dermed er han med til at sikre livsvigtig hjælp til alvorligt syge mennesker.
23. april
Morten Klarskov har arbejdet i ambulancetjenesten i 24 år på samme station i Aarhus.
”Som ambulancebehandler kan jeg godt lide at hjælpe andre. Jeg er i kontakt med mange traumepatienter, som har været i alvorlige ulykker, men ser også patienter med kræft, blødersygdomme også videre. Derfor har det været helt naturligt for mig at blive donor,” fortæller han.
De første otte-ni år var Morten Klarskov bloddonor. Men i 2020 åbnede plasmacentret i Aarhus.
”Jeg kan godt lide at træne og er aktiv i fritiden. Når jeg havde doneret blod, blev jeg træt og havde brug for restitution i længere tid, derfor skiftede jeg til plasma, som ikke trætter på samme måde.”
”Der er virkelig mange, som har brug for plasma.”
Morten Klarskov, ambulancebehandler
Blod består af cirka halvt blodceller og halvt plasma. I plasmaet findes blandt andet næringsstoffer, signalstoffer og antistoffer, som beskytter kroppen mod infektioner.
Plasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin, og det kan ikke produceres kunstigt. Derfor er man afhængig af donorer. I Danmark er der i dag for få.
Ifølge Bloddonorerne i Danmark mangler der omkring 20.000 donorer, før Danmark kan blive selvforsynende. I dag er man derfor nødt til at importere en stor del af det plasma, der bliver brugt.
Sådan bliver du plasmadonor
- Du skal være mellem 18 og 60 år og veje mindst 50 kilo
- Du skal være rask og opfylde de generelle krav til bloddonation
- Du tilmelder dig via bloddonor.dk eller kontakter en blodbank
- Første gang bliver du undersøgt og godkendt af sundhedspersonale
- Selve donationen foregår ved, at plasma tappes, mens blodcellerne føres tilbage i kroppen
Det tager typisk 30-45 minutter at donere plasma, og du kan donere oftere end fuldblod.
Kilde: Bloddonorerne Danmark
Stort behov for plasma
Efter Morten Klarskov har doneret plasma, får han en besked, når det er blevet brugt – og det går stærkt.
”Der er virkelig mange, som har brug for plasma, hvis de for eksempel er i kemobehandling, har nedsat immunforsvar eller har en auto immun sygdom, hvor kroppen begynder at bekæmpe sig selv.”
Morten har fået en af sine sønner til at blive donor, og så har han sat en kasse med brochurer på arbejdet for at få flere kolleger til at melde sig.
”Sjovt nok forsvandt alle bolsjerne i kassen hurtigt, men brochurerne er der endnu,” siger han.
"Nogle gange er der også små gaver til donorerne, men for mig er den største gave at få lov at hjælpe andre.”
Morten Klarskov, ambulancebehandler
Én af Morten Klarskovs kolleger er dog lige så entusiastisk som ham selv. Han har doneret plasma hundrede gange, mens Morten ’kun’ ligger på 60.
”Men jeg har speedet op. Sidste år donerede jeg plasma 28 gange. Der går sport i det,” fortæller Morten Klarskov.
En gave at hjælpe
For som sagt, så er det ifølge Morten Klarskov hverken anstrengende eller besværligt at være donor.
”Jeg får en påmindelse fra plasmacentret, når det er tid til tapning og finder en tid i kalenderen. Jeg får det til at passe med, at jeg kan svinge indenom tappestedet efter en vagt, eller hvis jeg alligevel skal på en lille tur på en fridag.”
”Så sidder jeg og slapper af de tre kvarter, det tager at blive tappet. Jeg læser nyheder på telefonen eller sludrer med personalet, hvis de har tid. Når man kommer ofte, lærer man hinanden at kende med tiden.”
”Der er altid frugt og chokolade og en masse drikkevarer, for det er vigtigt at drikke meget før, under og efter. Nogle gange er der også små gaver til donorerne, men for mig er den største gave at få lov at hjælpe andre.”
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
