Ældre taler ikke selv om ensomhed: Her er derfor tegnene, du kan være opmærksom på

Social- og sundhedsassistenteleven Marie Rønnow (tv) og projektleder Joanna Wolf (th) forebygger ensomhed blandt ældre i deres arbejde. Privatfoto

Få inspiration fra to kommuner til, hvordan du kan styrke fællesskabet og opdage tegn på ensomhed.

i dag kl. 12.35

Fem borgere og social- og sundhedsassistenteleven Marie Rønnow steg ombord på Guldbussen. 

Turen gik til Stubbekøbing. Chaufføren kendte nogle småveje, der førte dem forbi havnen, op gennem byen og forbi anlægget. 

Minderne piblede frem, og borgerne begyndte at fortælle om deres ungdom ved anlægget, og om de butikker, der engang lå i byen. 

”Det var helt fantastisk at se, hvordan de åbnede sig op. De var næsten ikke til at stoppe igen,” fortæller Marie Rønnow.

Fællesskab skal forebygge ensomhed

Guldbussen er en minibus, der drives af frivillighedskonsulenter i Guldborgsund Kommune. Den køres af frivillige chauffører, som tager ældre borgere fra kommunen på ture og til fælles aktiviteter.

Formålet er at give dem mulighed for at komme mere ud og være en del af et fællesskab frem for at sidde alene derhjemme. 

Da Marie Rønnow var i oplæring i hjemmeplejen, blev det fast implementeret, at hun tog en håndfuld borgere med på tur hver måned, hvor destinationerne har varieret. 

Jeg oplever borgerne på en helt anden måde ved at se dem ude for deres hjem.

Marie Rønnow, social- og sundhedsassistentelev

Selvom Marie Rønnow nu er i oplæring på et plejehjem, er initiativet fortsat gennem et samarbejde mellem hende, Storstrøm hjemmepleje og en frivillighedskonsulent i kommunen, hvor den månedlige tur går fast til Nørre Alslev Bodega, hvor der er fællesspisning. 

”Der er brug for, at borgerne kommer ud og får nogle oplevelser, som ikke nødvendigvis behøver at være med deres familier. Når de kommer ud fra deres vante rammer, kan man se, at de blomstrer op,” siger Marie Rønnow.

På den seneste tur tog Marie Rønnow billeder af borgerne, som hun efterfølgende fik printet ud. Flere af borgerne har billederne hængende fremme i deres bolig. Privatfoto

Ensomhed italesættes ikke 

Borgerne taler ikke direkte om ensomhed, når Marie Rønnow er sammen med dem. 

Men hun oplever, at flere har begrænsede muligheder for et socialt liv. Nogle borgere har ikke så mange pårørende, der kan besøge dem, eller som tager dem med ud.

Det er vigtigt, at man giver noget af sig selv, fordi ellers kan man ikke forvente, at de deler ting fra deres liv. På den måde bliver det også nemmere at afkode, hvordan man kan hjælpe dem.

Marie Rønnow, social- og sundhedsassistentelev

Derfor er det vigtigt for Marie Rønnow, at turene giver borgerne oplevelser, de kan glæde sig til og tale om bagefter. Ofte spørger borgerne også til, hvornår de kan komme med på tur igen. 

”Jeg oplever borgerne på en helt anden måde ved at se dem ude for deres hjem. Jeg bliver vildt glad, når jeg kan se, at de smiler, hygger sig og snakker med mange forskellige. Jeg kan bare se glæden i deres øjne,” siger hun. 

Samtidig er det med til at styrke deres indbyrdes relation, fordi de har fælles oplevelser at referere til og tale om, hvor både Marie Rønnow og borgerne deler ud af sig selv. 

”Det er vigtigt, at man giver noget af sig selv, fordi ellers kan man ikke forvente, at de deler ting fra deres liv. På den måde bliver det også nemmere at afkode, hvordan man kan hjælpe dem,” siger hun.

Sådan spotter du ensomhed

Men hvordan opdager man, at en borger mangler social kontakt, hvis vedkommende ikke selv sætter ord på ensomheden? 

Det spørgsmål skal vi til Sønderborg Kommune for at besvare, for her arbejder Joanna Wolf som projektleder på initiativet ‘Vær med - Forbundethed’.

Her har hun undervist syge- og plejepersonale i, hvordan de kan komme tættere på borgerne og blive bedre til at opdage tegn på ensomhed, og derfor har Fagbladet FOA spurgt, om hun vil dele sine råd til, hvordan du kan gøre. 

  1. 1

    Vær opmærksom på deres adfærd

    I stedet for at spørge den ældre borger direkte, om vedkommende føler sig ensom, bør du være opmærksom på borgerens adfærd. 

    ”Det er de færreste, der vil sige, at de føler sig ensomme, fordi det er forbundet med et tabu. Ofte har de måske heller ikke gjort sig den erkendelse endnu. I stedet så prøv at være nysgerrig på den adfærd, du oplever,” siger Joanna Wolf. 

    Det kan være, at vedkommende virker mere trist eller har en mindre appetit, end vedkommende plejer. Måske er borgeren mere snakkesalig end normalt, hvilket kan være et tegn på, at vedkommende mangler nogle at tale med.

  2. 2

    Brug tiden anderledes

    Hvis du har travlt, og listen over borgere, du skal besøge, er lang, kan det være nemt at indlede samtalen med en bemærkning om det danske, uforudsigelige vejr. 

    Men hvis du skal opdage og forebygge ensomhed, kræver det, at du opbygger en god relation til borgerne og lærer dem at kende. 

    ”Du kan møde ind med så meget energi, men hvis borgeren er trist, vil det ikke hjælpe at tale om vejret,” siger Joanna Wolf. 

    Nogle borgere kan have svært ved at åbne sig, hvis de har den følelse, at medarbejderne kun kommer for at hjælpe med de praktiske opgaver. Derfor er det vigtigt at vise, at du også interesserer dig for dem ved at spørge ind til deres liv, interesser og minder fra deres liv. 

    Du kan for eksempel spørge: 

    Hvornår holder du mest af hverdagen? 

    • Hvornår føler du dig mest veloplagt til at gøre det, der betyder noget for dig? 
    • Vil du fortælle om noget, du aldrig har været god til? 
    • Hvad gjorde du, når du skulle hygge dig? 

    Hun foreslår også, at medarbejdere kan benytte sig af ’Drømmesamtaler’, der er et sæt samtalekort, hvor man kan hente inspiration. 

    For ifølge Joanna Wolf handler det om at skifte de vante spørgsmål om eksempelvis vejret ud med nogle, der gør dig klogere på borgeren. Det tager ikke nødvendigvis længere tid, men kan give dig en bedre forståelse af borgerens behov og ønsker

  3. 3

    Pak den dårlige samvittighed væk

    Du behøver ikke have tid til at høre hele historien for at begynde en værdifuld samtale. 

    Ifølge Joanna Wolf kan det tværtimod være en god strategi at åbne døren til en samtale, selvom du er nødt til at gå videre til den næste borger. 

    Hvis samtalen tager en drejning, der kræver mere tid, skal du ikke få dårlig samvittighed, men du kan for eksempel sige: ”Det vil jeg gerne høre mere om. Kan vi tale videre om det, når jeg kommer igen i morgen?” 

    På den måde viser du borgeren, at du er interesseret, uden at det behøver at skubbe til hele din tidsplan.

  4. 4

    Sørg for en god overlevering til dine kollegaer

    Når Joanna Wolf har besøgt hjemmeplejegrupper som led i projektet om at opspore ensomhed blandt ældre i Sønderborg Kommune, har hun oplevet, at medarbejderne ikke altid kender de samme sider af borgerne. 

    Derfor er det vigtigt at dele den viden, du får gennem samtalerne. Skriv for eksempel et sted, hvor det giver mening for din arbejdsplads, at en borger elsker at gå ture i naturen, gerne vil tale om sit tidligere arbejde, eller har en særlig interesse, der kan åbne for en god samtale. 

    Det behøver ikke at være lange beskrivelser. Små noter kan give dine kollegaer en nemmere indgang til borgeren, hvis du selv har fri eller er på ferie, pointerer Joanna Wolf.

  5. 5

    Hjælp borgeren videre til et fællesskab 

    Hvis du finder ud af, at en borger er ensom, er næste skridt at undersøge, hvad vedkommende har lyst og overskud til. 

    ”Det er vigtigt, at du ikke kun opsporer ensomhed, men også handler på det,” siger Joanna Wolf. 

    Tag derfor en snak med borgeren om interesser og ønsker, og undersøg, hvilke fællesskaber eller aktiviteter i lokalområdet, der kunne være relevante. 

    Du behøver ikke selv kende alle muligheder eller kommunale tilbud. Ifølge Joanna Wolf kan du kontakte en nøgleperson i din kommune, der har overblik over lokale tilbud. 

    I Sønderborg Kommune har man blandt andet civilsamfundsambassadører, der har kendskab til lokale tilbud og kan hjælpe med at finde frem til de muligheder, der passer til den enkelte borger. 

Tip Fagbladet FOA

Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler