Heidi undrede sig over lønnen: Sådan hentede hun og 16 kolleger en million hjem

Heidi Mortensen drømte om en lønforhøjelse, da hun skiftede sit job i den kommunale hjemmepleje ud med et tilsvarende i et privat plejefirma.

Ved ansættelsen fik hun da også løfte om, at hun i hvert fald ikke ville miste penge på jobskiftet.

Men hun blev klogere. Efter kort tid stod det klart, at hun manglede mellem 2.000 og 3.000 kroner. Efter skat og hver måned.

”Det var bestemt ikke det, jeg havde regnet. Min nye arbejdsgiver havde jo sagt, at jeg ikke ville gå ned i løn,” siger Heidi Mortensen.

Bredte sig som en steppebrand

Derfor kontaktede hun FOA Frederikssund, hvor faglig medarbejder Pernille Gry Rasmussen kiggede på tallene og fandt ud af, at den nu 50-årige social- og sundhedshjælper i hvert fald havde krav på 20.000 kroner.

Det regnestykke ville arbejdsgiveren ikke anerkende – og det blev startskuddet til, at et lille løntjek voksede til FOA Frederikssunds største lønsag inden for det private område.

”Da han afviste Heidis krav, begyndte Pernille at interessere sig for arbejdspladsen. Derefter bredte det hele sig som en steppebrand på arbejdspladsen,” mindes Sanne Johansen, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Frederikssund.

Arbejdsgiveren tilbød forlig

Her fik man hjælp fra advokat og konsulenter i både FOA og i Fagbevægelsens Hovedorganisation, før arbejdsgiveren efter to år gav op og tilbød at indgå forlig et forlig, som kostede ham en million kroner og omfattede alle de 17 FOA-medlemmer, der endte med at være med i komplekset. 

Pengene blev retfærdigt delt mellem de 17 medlemmer og i forhold til den enkeltes krav. Det betød, at efterbetalingerne kom til at ligge i spændet fra cirka 12.000 til 146.000 kroner – og alle fik tæt på 60 procent af det beløb, de havde til gode. 

”Ja, det var noget af en dør, jeg sparkede ind dengang, da jeg kontaktede FOA. Jeg havde ingen anelse om, det ville ende på den måde,” siger Heidi Mortensen.

Den private sektor topper

Sagen løb i to år og blev afsluttet i 2024 – og er ikke atypisk.

Faktisk tegner de privatansatte FOA-medlemmer sig for den forholdsmæssigt største ’gevinst’, når det gælder de løntjek, fagforeningerne i FOA gennemfører.

Siden forbundet for tre år siden for alvor begyndte at registrere resultaterne af de mange løntjek, har fagforeningerne afsluttet 1.731 sager og hentet lige godt 43 millioner kroner hjem til medlemmerne.

Her tegner de privatansatte sig for 224 sager, hvilket svarer til knap 13 procent af det samlede antal.

Men udbyttet har været på over otte millioner kroner, hvilket svarer til næsten 19 procent.

Ifølge FOAs næstformand Thomas Enghausen er de tal ’bemærkelsesværdige’, da det blot er to-tre procent af medlemmerne, der er privatansatte.

”De antyder, der bliver lavet for mange fejl,” siger han og noterer tilfredshed med resultatet i den konkrete sag:

”Det handler om at hjælpe de medlemmer – både de privat og de offentligt ansatte – der har noget til gode. Det er jo en del af formålet med vores løntjek.”

Bange for at stille krav

I FOA Frederikssund fornemmer sektorformand Sanne Johansen, at privatansatte er bange for at bede om et løntjek.

”Mange medlemmer oplever ubehageligheder fra arbejdsgiveren, hvis de rejser en sag. De lægges på is, de bliver hetzet, der tales grimt til dem. Det dur jo ikke,” siger hun og tilføjer, at der ’altså også er velfungerende, private arbejdspladser’.

”Mange har styr på det, men uanset hvad er mit bedste råd, at man får alt på skrift, når man starter et nyt sted og så husker at gemme lønaftaler, kørelister, opgørelser over arbejdstid og alt det, der kan bruges som dokumentation,” siger hun.

Paranoid og naiv

Alt det har Heidi Mortensen taget til sig. Hun landede hos en arbejdsgiver, der ikke var medlem i en af arbejdsgivernes organisationer, men havde underskrevet en tiltrædelsesoverenskomst.

Men så kørte han også tingene på sin egen måde og kunne erstatte tillæg med bonusser og forkæle medarbejderne med årskort til Zoologisk Have.

Heidi Mortensen nåede at opleve begge dele, inden hun forlod arbejdspladsen efter halvandet års ansættelse – og altså før forliget var på plads.

”Jeg var helt paranoid, da jeg stoppede. Da jeg afleverede bilen og mine nøgler, filmede jeg det som bevis på, det var sket,” siger hun og bebrejder til en vis grad sig selv for, at hun overhovedet kom i klemme:

”Da jeg skrev under på ansættelsen, fik jeg aldrig lønaftalen på skrift. Jeg troede på ham, men var altså for naiv. Den slags kommer aldrig til at ske igen. Så meget har jeg lært.”