Nyt beredskab ændrer håndtering af smittefarlige patienter: ”Det handler om at være på forkant”

Under Region Hovedstadens akutberedskab oprettes nu et nyt beredskab, der skal håndtere patienter med alvorlige og smittefarlige sygdomme som ebola, kopper eller pest.

Det nye beredskab hedder AFS, der står for ’alment farlige sygdomme’. Det består af 16 ambulancebehandlere, der alle har fået tre dages uddannelse i blandt andet afklædning af værnemidler.

De har også lært, hvordan de håndterer den såkaldte EpiShuttle, der bedst kan beskrives som en kuvøse til voksne, som den smittefarlige patient skal lægges ned i.

Mikkel Birch Laursen er områdeleder i Regions Hovedstadens Akutberedskab, og så er han idémanden bag det nye beredskab. Han fortæller, at der med det nye beredskab er sket et skift i, hvordan ambulancebehandlerne går til opgaven med patienter med smittefarlige sygdomme.

”Tidligere isolerede vi redderen fra patienten ved hjælp af værnemidler. Nu isolerer vi patienten, så der er et langt mindre område, der risikerer at blive udsat for smitte,” siger han.

”For hvis der bliver spredt smitte i en ambulance, tager det jo enormt lang tid at få den klargjort igen. Og en infektionsmedicinsk stue kan være ude af drift i op til 14 dage, hvis en rigtig smittet patient kommer ind.”

Ikke fair for den almindelige redder

Mikkel Birch Laursen fik idéen i efteråret på baggrund af de øvelser, de havde afholdt.

Han mente ikke, det var helt fair for de almindelige ansatte, at det forventedes af dem, at de skulle håndtere situationer med særligt smittefarlige borgere. Og han vidste, at der i Region Midtjylland i forvejen var et lignende team, der dækker den vestlige del af Danmark.

”Så jeg skrev en indstilling til direktionen, som blev godkendt i midten af december 2025. Og så fik jeg ellers travlt. For jeg vidste, at vi havde en øvelse med infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital den 11. marts 2026, og så blev det jo min deadline,” fortæller Mikkel Birch Laursen.

Og så var det ellers i gang med at få lavet et opslag og prikke kolleger på skuldrene for at høre, om nogen kunne være interesseret i at lægge lidt ekstra krudt i det nye beredskab. Og det var der.

Der kom 22 ansøgere, der skulle barberes ned til 16.

”Det er blevet til en broget flok med en blanding af erfarne reddere og nogle af de unge, der nu skal arbejde sammen i teams af fire ad gangen,” siger Mikkel Birch Laursen.

Uddannelsen, de 16 ambulancebehandlere har fået, er foregået med instruktører fra Region Midtjylland, der har en masse erfaringer i forvejen.

Øvelsen gik som smurt

Den 11. marts var store øve-dag for den nye gruppe. Der var bare det med øvelsen, at mandskabet – altså det her team på fire – ikke vidste, at det var en øvelse.

Mikkel Birch Laursen fortæller, at han ville finde ud af, om indsatsgruppen faktisk virker, eller om det bare er et papirberedskab, der kun findes og fungerer i teorien.

”Når vi har brugt så mange ressourcer og energi på det, så er vi simpelthen nødt til at vide, om det virker. Derfor havde gutterne ikke fået noget at vide, inden de blev kaldt ind,” siger han.

Nogle af de ansatte var ikke på vagt. Så da beredskabet blev aktiveret, måtte de skynde sig at køre ind på stationen for at klargøre ambulancen og montere EpiShuttlen for at køre ud til patienten.

”Derude iklæder redderne sig sine værnemidler, går ind til patienten og får lagt vedkommende ned i EpiShuttlen. To mand er i direkte patientkontakt, mens de to andre opererer i lidt mindre udstyr i de orange og grønne områder,” siger Mikkel Birch Laursen.

I en sådan situation findes der tre områder: rød, orange og grøn. Der, hvor patienten befinder sig og kan have hostet, er det røde område. Det er kun de fuldt påklædte ansatte, der befinder sig der.

Det orange er et rent område. Men værnemidlerne fra det røde område kommer ind i det orange og rengøres. Og når de går fra det orange til det grønne område, er det hele fuldstændigt rent.

”Hele øvelsen kørte på skinner. Gutterne fulgte alle retningslinjer til punkt og prikke. Så det var i den grad en succes,” siger Mikkel Birch Laursen.

Agere frem for at reagere

Det er kun i specielle situationer, beredskabet aktiveres. I 2024 ville det være blevet aktiveret seks gange, i 2025 nul gange, og indtil videre i 2026 kun én gang.

Men det er heller ikke mængden af opgaver, der er det vigtige, understreger Mikkel Birch Laursen.

”Vi forventer ikke, at der kommer en eller anden ny pandemi. Men det handler om at være på forkant og have nogle erfaringer, hvis der i fremtiden sker noget.”

I stedet for først at reagere, når skaden er sket, agerer Region Hovedstadens Akutberedskab. De forbereder sig på eventuelle hændelser i fremtiden og samler en masse erfaring, de kan dele, hvis der en dag er behov for det.