Undgå at sprænge budgettet: Her kan du få rabat på oplevelser i vinterferien
Skolernes vinterferie nærmer sig, og det behøver ikke blive en dyr fornøjelse. Fagbladet FOA guider dig til, hvordan du kan få dit Forbrugsforeningskort og Pluskort i spil.
28. januar
Skitøj, skileje og skistøvler.
Listen af udgifter, hvis man skal på skiferie, er lang. Heldigvis er der en masse budgetvenlige aktiviteter, der kan udforskes, hvis turen ikke går til pisterne.
Det første skridt til at få gode rabatter på oplevelser i vinterferien er at få anskaffet et Pluskort og Forbrugsforeningskort. Næste skridt er at læse Fagbladet FOAs guide til, hvad du kan bruge kortene til.
-
1
Udforsk Copenhagen Light Festival
Den tilbagevendende festival byder op til historiefortælling igennem lysinstallationer rundt omkring i den danske hovedstad. Tag familien med rundt og oplev hvordan byen bliver et stort kunstværk, helt gratis. Værkerne lyser byen op mellem d. 31. januar og d. 23. februar, og programmet kan du læse mere om her.
Tag en overnatning i byen og spar penge på dit ophold med dit Pluskort. Du får for eksempel 20 procent på Scandic Copenhagen, 20 procent på Comwells hotellerne og 9 procent på Wake Up Copenhagen.
-
2
Gå på opdagelse i fortiden
På Kronborg Slot i Helsingør kan man opleve en helt ny måde at lære om fortiden på. Her åbner de portene til nye og spændende aktiviteter i uge syv og otte, hvor hele familien kan være med. Som altid er det gratis for børn at besøge, hvis de er i følgeskab med en voksen. Du kan læse om hvad der sker på Kronborg her.
Efter en hyggelig dag på slottet, kan I besøge Café Vivaldi i Helsingør og få 10 procent i bonus med Forbrugsforeningskortet.
-
3
Tag en smuttur til Norge
Hvis I hungrer efter at komme ud over Danmarks grænser, kan I lige nu få op til 60 procent rabat på miniCruise fra København til Oslo. Her får I to overnatninger til søs og en hyggelig dag i Oslo, inden I sejler hjem igen. Båden har underholdning for store og små, og der er mad for enhver smag ombord. Du kan hente tilbuddet her.
-
4
Hjemmeunderholdning for enhver smag
Det kan være at du allermest har lyst til at sidde med benene oppe og koble helt af i vinterferien. Hvis du har brug for underholdning til den aktivitet, kan du lige nu få Flipp gratis i 60 dage med Pluskort. Så har du adgang til mere end 90 magasiner og blade for både voksne og børn.
Hvis du er mere til at have noget i ørerne, kan du få 20 procent på et Saxo abonnement eller 33 procent på Mofibo.
-
5
Varm op til fastelavn
Tag børnene med i køkkenet og bag jeres egne fastelavnsboller. Hvis du ikke er den store bager, så kan dit Forbrugsforeningskort også bruges på søde fristelser i Lagkagehuset. Her får du 6 procent i bonus, hver gang du swiper kortet.
Få styr på udklædningen til fastelavn med 9 procent i bonus hos Festbutikken eller lav kostumet selv. Du kan købe materialer på Sjov og Kreativ, hvor du får 10 procent rabat med Pluskort.
-
6
Bambi på glatis
Kom i rigtig vinterstemning og få varme i kinderne. Fordelt i det danske land, er der både ude- og indendørs skøjtebaner. Du kan se hvor på linket her.
Hvis I mangler varmt tøj, kan I få 10 procent rabat med Pluskort til Friluftsland og 20 procent til Friluftslageret.
-
7
Gør et genbrugsfund
Hvis I elsker at gå på opdagelse i gamle skatte og gøre en god handel, så er der i vinterferien en god mulighed. Bella Centeret i København bliver nemlig forvandlet til et kæmpe loppemarked d. 22. og 23. februar.
Tag bilen derhen, og betal med Forbrugsforeningskortet når du tanker ved din lokale Uno X og få 25 øre pr. liter i bonus. Hvis du kører elbil, får du 5 procent bonus ved at bruge deres ladestandere. Du finder din nærmeste Uno-X station her: