Skattejagt, shelterhygge og svampejagt: Her er feriens oplevelser, der ikke sprænger budgettet

Der er masser billige eller gratis oplevelser, du og dine børn kan kaste jer over i efterårsferien. Colourbox

Fagbladet FOA guider dig her til, hvordan du kan bruge dit PlusKort og Forbrugsforeningskort til budgetvenlige oplevelser, når du planlægger efterårsferien.

01. oktober

Hvis pengepungen i efterårsferien ikke rækker til en Halloween-spækket tur i Tivoli eller Legoland, er der gode rabatter at hente med dit Forbrugsforeningskort og PlusKort.

Denne guide er i stedet til dig, som søger inspiration til anderledes aktiviteter, der ikke koster en formue. Hvis du ikke har de to fordelskort i forvejen, kan du få dem her: PlusKort og Forbrugsforeningen.

  1. 1

    Skattejagt i skoven

    Rundt omkring i det danske land gemmer der sig trækæmper i skoven. De har forskellige navne og udseende, og så er de bygget til at blive klatret på og gemme sig i. Du kan lave et skattekort, pakke madpakkerne og tage dine børn med i de smukke efterårsskove. Her finder du et kort over troldenes placeringer.

    Hvis I skal med bil, kan du med fordel bruge Shell Card og spare 28 øre pr. liter benzin og diesel, når du tanker hos Shell, Q8 og F24.

  2. 2

    Hold en krea-dag

    Hvis du nyder at skabe noget med hænderne, og dine børn er kreative, så kan du købe ind til en krea-dag derhjemme.

    Med dit Forbrugsforeningskort eller Pluskort, kan du for eksempel få rabat på krea-webshops som Diamondart.dk, sjovogkreativ.dk og niah.dk.

  3. 3

    Sheltertur

    Gå all-in på naturoplevelser og lej et shelter et sted i Danmark og lav mad over bål. Du kan se, hvilke shelters der er ledige og booke dem på Naturstyrelsens website.

    Mangler I campingudstyr i form af en sovepose eller et Trangia sæt? Du kan få mellem ti og 20 procent rabat med dit Forbrugsforeningskort eller Pluskort i butikker som Eventyrsport, Friluftsland og Friluftslageret.

  4. 4

    Udnyt årstidens frugter

    Æbletærte, æblemost og æblekompot. Æbler er bare bedst om efteråret og kan bruges i mange retter og kager. Dine børn vil med garanti elske at plukke æblerne selv på en frugtplantage og være med i køkkenet efterfølgende. Her er en oversigt over æbleplantager i Danmark. Med Forbrugsforeningskortet kan du få fem procent i bonus til et tærtefad, æbleskræller eller lignende i Imerco. 

  5. 5

    Hjemmebiograf

    Læg madrasser ud på gulvet, tænd stearinlys og sæt en god film på. Med et bibliotekslogin, kan I tilgå en masse gratis film på Filmstriben. Køb bland-selv-slik til hyggestunden på luckylips.dk og spar otte procent med dit Forbrugsforeningskort.

    Hvis der alligevel er rum i budgettet til en biograftur, kan du få 12 procent rabat i Atlas biograferne og Humle Bio samt ti procent rabat i Parkteatret med Forbrugsforeningskortet

  6. 6

    Gør et scoop til et efterårsmarked

    Der findes et hav af efterårsmarkeder i Danmark med forskellige temaer. På markedskalenderen.dk kan I finde en opslagsguide til markeder i efterårsferien.

    Kombinér den hyggelige efterårsaktivitet med et restaurantbesøg. Forbrugsforeningskortet giver rabat på en lang række spisesteder.

  7. 7

    Tag på svampejagt

    Det er ideelt at samle svampe om efteråret, da de er mest fremtrædende i perioder med meget regn. Du kan derfor kombinere en smuk dag i skoven med en lærerig dag for børnene om naturens skatte. På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du læse mere om, hvilke svampe der er spiselige og få vejledning til svampejagten.

    I tilfælde af at efterårsvejret melder sin ankomst med regn og blæst, kan du erhverve dig nyt regntøj til dig eller dine børn med dit Forbrugsforeningskort og få otte procent i bonus på Sport24 eller Intersport.

  8. 8

    Kom tæt på dyr i naturen

    Se dyr til vands og til lands i AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg og få 20 procent rabat på entrébilletten med dit PlusKort. Her har I mulighed for at komme helt tæt på dyrene både inde- og udendørs og få et billede af, hvordan dyrene lever i naturen.

  9. 9

    Kombinér dit PlusKort og Forbrugsforeningskort

    Hvis du alligevel ender med at tage i en forlystelsespark i år, så er et godt tip at kombinere de to rabatkort. Du kan for eksempel få 20 procent rabat på entrébilletten i BonBon-Land med PlusKortet og fem procent bonus i alle parkens restauranter, caféer og ishuse.

    Det er derfor en god idé at undersøge, om man kan bruge rabatkortene på flere køb inden for samme aktivitet. 


Fagbladet anbefaler