Lommepenge er ikke nok: Sådan lærer du dit barn om økonomi

Du kender den helt sikkert: Butikslegen i sandkassen hvor børn former varer ud af sand, som kan ’købes’ for sten eller blade.

I de første år af et barns liv lærer det at observere, efterligne og genkende mønstre – så ideen om at lege butik i sandkassen, er højst sandsynlig ikke noget, de selv har fundet på.

”Børn er omkring tre år, før de begynder at forstå, at der sker en byttehandel, når deres forældre handler i supermarkedet. Så når de leger købmand i sandkassen, er det for at efterligne de voksne,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

Det første skridt til at give dit barn sunde pengevaner, er at lære dem at penge kun kan bruges en gang – og det er faktisk noget du kan træne, mens de er helt små. En øvelse kunne være tage dem med i supermarkedet og give dem 20 kroner at købe for.

På den måde oplever de at penge repræsenterer en værdi, som skal svare til det, de gerne vil have samtidig med at de lærer at prioritere deres ønsker.

”Børn opbygger gode pengevaner ved at prøve ting af selv. Når de er tre til fire år, kan du lære dem at tælle ting, købe ting og at penge skal opbevares et sikkert sted,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

Lommepenge er en god måde at lære sit barn at prioritere sine penge og spare op. Men så kommer spørgsmålet – hvornår er man gammel nok til det, og hvor meget skal man give?

Ifølge Anne Juel Jørgensen kan man starte så småt med at give faste lommepenge, når barnet er mellem syv og otte år. Og beløbet man giver, er faktisk ikke så vigtigt.

”Læringen i det er, at de får deres egne penge, og skal lære at prioritere. Det vigtigste er, at de lærer at dele deres penge op i hverdagsforbrug og en opsparing til de ting, de ønsker sig.”

Inden du giver dit barn lommepenge, er det også en god idé at overveje hvorfor og hvordan de skal udbetales – er det for eksempel penge de bliver betalt for at lave pligter eller er det noget de automatisk får som en del af familien?

”Valget af lommepenge-model siger noget om hvilke værdier, man gerne vil give til sine børn. Hvis man for eksempel kobler det op på pligter, så lærer man sine børn, at man skal betales for det arbejde, som udføres,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

Her kan du se tre eksempler på lommepenge-modeller, som Anne Juel Jørgensen beskriver i sin bog: ”Giv dit barn gode pengevaner.”

Det kan blive rigtig uoverskueligt og demotiverende for et barn at spare op til noget, som kan tage mange år for dem at få råd til.

Hvis du gerne vil lære dem at spare op, så råder Anne Juel Jørgensen dig til at foreslå barnet at starte med at spare op til noget, der koster et par hundrede kroner, og som de kan købe inden for et overskueligt tidsrum.

”Stoltheden i at spare op til noget, de ønsker sig, lægger et godt fundament for barnets fremtidige pengevaner. Samtidig lærer de også at behovsudskyde og mærke efter, om det er noget, de virkelig gerne vil have,” uddyber Anne Juel Jørgensen.

Ligesom børn efterligner deres forældre i sandkassen, gør de det også i deres forbrugsmønstre. Det er vanskeligere at fortælle dit barn om vigtigheden i at spare op eller bruge flere penge end man har, hvis man ikke selv kan efterleve det.

”Den måde, vi har det med vores penge på, er så afgørende for det liv, vi lever. Derfor er læringsøvelsen i at spare op og prioritere en evne, som vil gavne dem hele deres liv,” uddyber hun.

Du kommer højst sandsynlig til at opleve at dit barn brænder lommepengene af, samme dag som de får dem i hånden.

I stedet for at blive sur på dem, så spørg i stedet nysgerrigt ind til, hvad der fik dem til at bruge alle pengene på en gang, og hvad de kan gøre anderledes næste gang.

”Læringen i at de får deres egne penge er også at de skal prøve at dumme sig. Og så er det altså bedre, at de bruger 50 eller 100 kroner på noget som de fortryder, end de gør det med større beløb som voksne,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

”Det er ikke nok bare at sige til sit barn, at de skal huske at spare op eller lægge et budget. Hvis de dummer sig med deres penge, skal man ikke blive sur på dem – i stedet tal med barnet om hvad der gik galt, og hvad der kan gøre bedre næste gang.

Når man ser sit barn bruge sine penge dumt, er det også virkelig vigtigt, at man som forældre står fast, hvis barnet beder om flere penge.

”Hvis du giver efter på plageriet, lærer barnet ikke at prioritere eller spare op,” siger Anne Juel Jørgensen.

De færreste går igennem et helt liv uden uforudsete udgifter, jobskifte eller måneder, hvor udgifterne til dagligvarer stikker helt af.

Og ændringerne i ens økonomi, kan faktisk blive en god anledning til at forklare sit barn forskellen på at bruge penge på ting, man som familie skal have, og ting som man gerne vil have.

”De fleste børn kan faktisk godt forstå, at der er ting, man i perioder ikke har råd til – anerkend barnets følelser og giv dem medbestemmelse i familiens omprioritering. Hvilken streamingtjeneste ville de for eksempel helst undvære? Hvad hvis fredagspizzaen var hjemmelavet i stedet for købt?”

Det fortæller Anne Juel Jørgensen og fortsætter:

”Det vigtigste for børn, er at mærke, at deres forældre har styr på det. Involver dem derfor kun i mindre beslutninger, som for eksempel hvordan ugens madplan kan gøres billigere eller salg af børneting, de ikke bruger mere.”