Pårørende skal spille større rolle i ældreplejen: ”De skal ikke overtage vores opgaver, de skal medinddrages”

Det skaber både bekymringer og nye muligheder, at de pårørende skal spille en større rolle i fremtidens ældrepleje. Og så kræver det knivskarpe leder, mener social- og sundhedsassistent.
29. oktober 2024
Hvilke konkrete opgaver skal de pårørende hjælpe med? Hvad med de ældre uden pårørende? Og går det ud over relationen til plejepersonalet?
Spørgsmålene om, hvad det indebærer, at de pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen med den nye ældrelov, er mange. Og forventningerne er splittede.
18 procent af FOAs medlemmer i ældreplejen er positivt stemt overfor mere involvering af de pårørende, 31 procent er overvejende positive. Men der er også en del af plejepersonalet, som ser mere bekymret på fremtiden.
Hver anden forventer, at personalet vil opleve flere konflikter med de pårørende, hvis de pårørende skal spille en større rolle, og 72 procent mener, at der vil være borgere, som får en dårligere pleje, hvis deres behov i stigende grad skal dækkes af pårørende.
”De er pårørende og ikke en arbejdskraft. Det er nok at være pårørende. Jeg ønsker ikke at være kollega med en pårørende,” svarer en i undersøgelsen.
En anden svarer, at ”ikke alle har pårørende til at hjælpe, og andre har pårørende, der også er oppe i årene eller som arbejder.”
Skal ikke give personlig pleje
En af dem, der både bekymrer sig og ser nye muligheder i mere involvering af de pårørende, er social- og sundhedsassistenten Line Gertsen.
For egentlig, siger hun, kan hun sagtens bruge de pårørendes hjælp til for eksempel arrangementer på plejecentret Fjordparken i Aalborg Kommune, hvor hun arbejder. Julefrokost, høstfest og sommerfest og den slags. Også gerne til eftermiddagskaffen til hverdag. Men der er grænser.
”De pårørende skal ikke vaske borgerne for eksempel. For hvis jeg ikke får borgeren ud af tøjet og i bad, kan jeg ikke se, om der er begyndende tryksår. Jeg kan heller ikke se, om de har begyndende eksem, eller om der er et mismatch i noget medicin, som giver leverkløe. Det kan jeg kun se, hvis jeg kommer tæt på dem og har en relation,” siger Line Gertsen.
God pleje kræver hyggelige stunder
Line frygter, at hun og hendes fagfæller bliver reduceret til ’plejemaskiner’, som ikke har tid til at lære borgerne at kende. For det kræver en god relation at give borgerne en ordentlig og sammenhængende pleje.
”Det er altid nemmere at komme til et ældre menneske på et plejecenter, hvor du har relationen først. Men hvis alt det hyggelige bliver taget fra fagfolkene og lagt på frivillige og pårørende, mister vi de stunder, hvor vi griner, hvor vi har det godt, og hvor vi ikke kun skal snakke om den der bulne tå,” siger Line Gertsen.
'Personalet har også ansvar
Men, understreger Line, der ligger også et ansvar på medarbejder- og ledersiden om at sørge for, at de pårørende føler sig trygge og hørt. Og det kan være svært – især hvis de pårørende forventer sig noget, som egentlig ikke er urimeligt, men som er svært at leve op til på grund af normeringerne.
Selv husker hun en periode, hvor de på plejecentret havde en pårørende, som mange syntes var krævende.
”Og når vedkommende trådte ind ad døren, var alle pludselig væk. Nogen skulle lige ud på depotet, nogen skulle lige tisse, og så var der et vigtigt telefonopkald og så videre. Og det er jo helt naturligt, fordi man jo frygter det sure rum fuld af bebrejdelser, hvor man kun kan føle utilstrækkelighed,” siger hun.

På arbejdspladsen fik de konsulenthjælp til at håndtere pårørendearbejdet på en bedre måde. Den slags initiativer med hjælp udefra opfordrer Line Gertsen til, at flere ledere gør noget ud af, nu hvor de pårørende og frivillige skal have en større rolle.
”Vi skal være gode til fra start af at få dem brugt konstruktivt. Og vi skal have nogle knivskarpe ledere, der sætter en retning på, hvordan bruger vi det her fornuftigt,” siger Line, som selv er ved at tage en lederuddannelse.
”Vi har jo et ansvar i at have ordentlig kontakt til de pårørende. De skal ikke overtage vores opgaver, de skal medinddrages. Men det er altså os – det uddannede personale – som har kompetencerne. Som ved, hvordan plejen foregår. Og som ikke er sovset ind i affekt, følelser og gamle traumer,” siger hun.