Christinas dilemma: Jeg er træt af at føle mig skyldig, hver gang jeg er syg

1:01

Se et lille udpluk af panelets mange input til Christinas dilemma. Hele podcasten kan høres i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcast. Søg blot efter 'Dilemmaklubben med Malin'. Rasmus Handberg

Sygdomssæsonen er over os, og det er helt sikkert ikke kun lytteren Christina, der ligger i sengen. Derfor handler det om sygdomsstress i Dilemmaklubben med Malin.

16. oktober 2024

Christina havde en gang en chef, som anbefalede hende at køre en tur rundt i huset med støvsugeren for at se, om hun nu var blevet frisk nok til at komme på arbejde. Kunne hun ikke, skulle hun blive i sin seng.

Alligevel har hun dårlig samvittighed, når influenzaen trækker ud.

”Hvornår bliver jeg frisk nok til at gå på arbejde, hvad med de andre, kan jeg overhovedet tillade mig at ligge her,” spørger Christina panelet i Dilemmaklubben med Malin.

Og svaret fra portør Niklas Østerberg er da også klart: ” Når du er syg, er du syg. Der er jo ikke noget at føle sig skyldig over. Sådan er det.”

Men at man får stress, især når influenzaen trækker ud og at man tænker på kollegerne i hjemmeplejen, der nu får ekstra borgere på, er fuldt forståeligt, mener Maja Rasmussen, der selv er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen.

”For hendes egens egen skyld, pak den dårlige samvittighed væk, for hun kan ikke bruge den til noget som helst,” siger Maja Rasmussen.

Handler om tillid

Helle Andreasen, der er social- og sundhedsassistent og faglig sekretær kender udmærket selv følelsen:

”Jeg havde da også dårlig samvittighed, når jeg var syg, og da jeg blev mor, hvis jeg havde barn syg, for man ved, at ens kolleger skal løbe stærkere,” siger hun og peger på, at det i høj grad handler om tillid på arbejdspladsen. For der opstår hurtigt snak om, hvorvidt den eller den nu er syg igen. Og den tilgang kan blive til en ond fortælling.

Dagens panel er Niklas Østerberg, Helle Andreasen og Maja Rasmussen. Vært er Malin Schmidt. Rasmus Handberg

"Så går man på arbejde, fordi man har brug for at vise ens kolleger og leder, at man faktisk har det skidt," siger hun. 

Programmets vært er Malin Schmidt, der til daglig er journalist på Fagbladet FOA. Hun tager dig sikkert igennem de uenigheder og enigheder der kan opstå, når panelet finder svar på det, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.

Dilemmaklubben behandler tre dilemmaer og varer cirka en halv time. 

Hvis du har et dilemma, så send det til dilemma@foa.dk 


Fagbladet anbefaler